NN
Rom
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af regnskabet.
Værkstedsregnskab for 3. uge i november 1816.
| VergèI a[vuto] 2 torna MontiII a[vuto] 2 torna CastelaniIII 2:50 torna CastelliIV 2 mogliaV 2:50 torna 11 00 due sachi di carboneVI un sacho di ceniceVII vasi di garofaliVIII corda di budello per violino scarpellinoIX g[i]or.e 2+ Ore di verge Ore di castelani Ore di monti feraro bittaX |
1:60 1:60 1:10 :40 3:50 1:20 :30 :40 :10 1:50 :60 :60 60 :25 –––––– 13:75 |
[Skrevet med Thorvaldsens egen hånd:]
23 9.bre 1816
Værkstedsregnskabet for værkstederne ved Piazza Barberini dækker en uges udgifter til primært løn, men også til f.eks. materialer, redskaber og opvarmning. Det vides p.t. ikke, hvilke værker de pågældende assistenter arbejdede på. Se evt. Thorvaldsen-kronologien for en oversigt over værker i arbejde omkring 1816.
Sidst opdateret 06.01.2017
Dvs. Thorvaldsens assistent, Vergè, muligvis identisk med Lorenzo Vergè.
Dvs. Thorvaldsens assistent Claudio Monti.
Dvs. Thorvaldsens assistent, Castelani, muligvis identisk med Domenico Castellani.
Formentlig identisk med den allerede i 1805 nævnte stenhugger Castelli, jf. brev af 30.8.1805. Navnet dækker dog over en vidtforgrenet kunstnerslægt, jf. Tesan, op. cit. p. 175.
Formentlig identisk med billedhuggeren Lorenzo Moglia. Der kan dog muligvis også være tale om billedhuggeren Antonio Moglia, der kendes fra en kvittering fra 15.9.1811. Mindre sandsynligt er der tale om Luigi Moglia, der var søn af ovennævnte Lorenzo Moglia. Tesan, op. cit. p. 207, hævder, at Luigi Moglia først optræder i regnskaberne fra og med 1819, men dette kan ikke hverken af- eller bekræftes sikkert p.t.
Der var tilsyneladende ingen kakkel- eller brændeovne i Thorvaldsens værksteder ved Piazza Barberini. Til gengæld havde hver arbejder, om nødvendigt, et bækken med kul til at holde varmen ved, jf. Louise Seidler (og Hermann Uhde, edit.): Erinnerungen und Leben der Malerin Louise Seidler, Berlin 1874, p. 225.
Dvs. glødekul til opvarmning af studierne.
Formentlig en fejl eller en gammel form for “garofani”, dvs. nelliker. Det vides ikke til hvilket formål blomsterne blev indkøbt.
Denne stenhugger er p.t. ikke identificeret.
Denne Feraro, der muligvis er et efternavn, jf. ? Feraro, muligvis blot en gammel betegnelse for en smed eller en jernhandler, er ikke identificeret p.t. Bitta betyder egentlig en pullert, hvilket ikke giver megen mening her. Bitta er derfor muligvis et navn.