15.11.1817

Afsender

NN

Afsendersted

Rom

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af regningen.

Resumé

Værkstedsregnskab for anden uge af november 1817.

Dokument

Adi 15 Novembre 1817

MogliaI av.[ut]o 4 torna [tegn for scudi]
GovachinoII [avut]o 2 torna [tegn for scudi]
                  ––––
                    6
                  ––––
Taglia dal feraroIII con il mazzolo [tegn for scudi]
ScarpelinoIV 1 g[i]ornata [tegn for scudi]
Due fachiniV per metere drentro la lastra e messa su il bagolo [tegn for scudi]
gessoVI [tegn for scudi]
due fachiniVII ordinati dal RussoVIII per aver fatto molte cose [tegn for scudi]
un sacho di CarboneIX [tegn for scudi]
Spille [tegn for scudi]
un fachinoX per portare la grataXI a casa e levata dal Catino [tegn for scudi]
Vetri messi alli finistroniXII [tegn for scudi]
2:  
2:20
 
 
 
1:55
  :60
  :30
  12
  :20
  :60
  :04
  :05
  :30
––––
7:96

Generel kommentar

Værkstedsregnskabet for værkstederne ved Piazza Barberini dækker en uges udgifter, primært til løn. Det vides p.t. ikke, hvilke værker de pågældende assistenter arbejdede på. Se evt. Thorvaldsen-kronologien for en oversigt over værker i arbejde omkring 1817.

Arkivplacering

gmII, nr. 1,37

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Formentlig identisk med billedhuggeren Lorenzo Moglia. Der kan dog muligvis også være tale om billedhuggeren Antonio Moglia, der kendes fra en kvittering fra 15.9.1811. Mindre sandsynligt er der tale om Luigi Moglia, der var søn af ovennævnte Lorenzo Moglia. Tesan, op. cit. p. 207, hævder, at Luigi Moglia først optræder i regnskaberne fra og med 1819, men dette kan ikke hverken af- eller bekræftes sikkert p.t.

  2. Dvs. Thorvaldsens assistent, sten- eller billedhuggeren Govachino.

  3. Denne Feraro, der muligvis er et efternavn, jf. Feraro, men mere sandsynligt er en gammel betegnelse for en smed eller en jernhandler, er ikke identificeret p.t.

  4. Denne stenhugger er p.t. ikke identificeret.

  5. Disse dragere/arbejdsmænd er p.t. ikke identificerede.

  6. Gips blev anvendt til afstøbning af lermodeller, så de mere holdbare gipsafstøbninger (originalmodellerne) kunne bevares og bruges som udgangspunkt for den egentlige marmorhugning. Se mere i referenceartiklen Thorvaldsens værkstedspraksis.
    Det vides p.t. ikke, hvad der skulle afstøbes på dette tidspunkt, jf. den generelle kommentar.

  7. Disse dragere/arbejdsmænd er p.t. ikke identificerede.

  8. Det vides p.t. ikke, hvem denne ordregivende russer er.

  9. Der var tilsyneladende ingen kakkel- eller brændeovne i Thorvaldsens værksteder ved Piazza Barberini. Til gengæld havde hver arbejder, om nødvendigt, et bækken med kul til at holde varmen ved, jf. Louise Seidler (og Hermann Uhde, ed.): Erinnerungen und Leben der Malerin Louise Seidler, Berlin 1874, p. 225.

  10. Denne drager/arbejdsmand er p.t. ikke identificeret.

  11. I den lille gårdhave, som de mindre værksteder ved Piazza Barbarini omgav, var der både et springvand og andre vandkummer, jf. referenceartiklen Thorvaldsens gårdhave i Rom. Det kan have været en af disse, hvis rist omtales her.

  12. Det vides ikke præcist hvilke vinduer, der her er tale om, men formentlig i et af Thorvaldsens værksteder ved Piazza Barberini, se hertil evt. referenceartiklen Værkstederne ved Piazza Barberini, og se evt. også tegningen tilskrevet Wilhelm Marstrand Vicolo delle Colonette di Barberini med Thorvaldsens små atelierer foran Palazzo Barberini fra omkring 1846, D1891, der gengiver et stort vindue (dvs. finestrone) i et af værkstederne.

Sidst opdateret 06.01.2017