Nicolai Søtoft
Øster Egesborg
Omnes
Dateringen fremgår af Barfod, op. cit., og af den avis, hvor digtet oprindelig blev trykt.
Kommentarerne til dette digt er under udarbejdelse.
Danmarks Glands
Saa mange Ædelstene
I Danmarks Krone staaer,
Som breder sine Grene
Om Dannerkongens Haar.
Naar Stenene de funkle,
Det er ej Taagedunst:
Hvad kan din Glands fordunkle,
Du Videnskab, du Konst!?
Der skal slet ingen mene,
At let han tælle kan
De mange Ædelstene
Med deres klare Vand;
Der skal slet ingen sige,
Det er en ringe Sag,
Hvad i det gamle Rige
Bevarer Aandens Dag.
De tænkte hist paa Jorden,
At her er Mulm og Nat;
Den ligger fjærnt mod Norden,
Den gamle danske Stat;
Det har saa snævre Grændser,
Det lille danske Land;
Man knapt paa Kaartet ænser
Dets Slætter og dets Vand.
Betydning har det liden
Ved Legemskraft — og Magt;
Dog har del haft i Tiden,
Dets Septer langt har rakt;
Det har sin Rolle spillet
I Kraftens gamle Old:
Der staaer dets Ærebilled,
Dets Kæmper, Flag og Skjold.
Da vendte alles Øje
Imod dets Flaades Sejl;
Dets Master var saa høje,
Saa højt var Skibets Spejl.
Og ingen Storm og Bølge
Forjog det fra sin Gang:
Dets kjække Sømandsfølge
Bekæmped dem — og sang.
Nu ligger Flaaden rolig,
Nu kæmpes ej — med Haand;
Nu i de Danskes Bolig
Staaer Fredens høje Aand;
Dens Genier den følge
Med Faklen — og en Krands.
Det lysner paa vor Bølge,
Paa Slætten spredes Glands.
De Genier er glade:
De synge — hører dog!
De male — hvilke Blade!
De skrive — hvilket Sprog!
De danne — hvilke Former!
De dandse — hvilken Krands!
Om udenfor det stormer,
Her virker Aand og Sands.
Paa Danmarks gamle Dage
Det er ej armt, men rigt;
Dets Kræfter er ej svage,
Det virker aandeligt:
Evropas ældste Rige
Forsvinder ej som Dunst:
Det virker, ej ved Krige,
Men Videnskab og Konst!
Højt over Kongens Hoved
De løfte Danmarks Flag:
Med det er hver trolovet,
Som elsker Danskes Sag.
De Kongens Hoved smykke
Med mangen Ædelsten:
Evropa! — pris din Lykke,
Har du som Danmarks — een!
N.B. Søtoft.
Dette digt blev ifølge Barfod, op. cit., oprindelig trykt i Kjøbenhavnsposten, Nr. 269 30.9.1838. Det gengives dog her fra Barfods bog.
Sidst opdateret 20.02.2017