H.C. Andersen
Rom
H.C. Andersen
Rom
Dateringen fremgår af dagbogen.
Andersen besøger Thorvaldsen for første gang i Rom. Han går forgæves efter ham i værkstedet, men finder ham i hans hjem, hvor billedhuggeren venligt viser Andersen rundt. Han ser malerisamlingen og relieffet, som Thorvaldsen har under udarbejdelse, Gravmæle over Rafael, A611, samt formentlig relieffet Hyrdinde med en amorin-rede, A425.
[...] Jeg opsøgte Thorvaldsen, kom først i hans AtelieI, men fandt siden hans BopælII, han var meget venligt, viiste mig sin rige MaleriesamlingIII af levende MestreIV, som han vil skjænke DanmarkV efter sin Død; han viiste mig et BasreliefVI han for sin egen Fornøielse nu arbeidede paa over RaphaelVII, denne sad paa Ruiner hvor man saae Grazier og Harmonien udhugget; han tegnede efter Naturen og KjærlighedVIII holdt hans Tavle medens den rakte ham ValmuenIX, som Billedlig Hentydning paa hans tidlige Død. – Geniusen med FaklenX saae veemodig paa ham, og SeirenXI holdt sin Krands over hans Hoved. Paa et andet hvor en Hyrdinde havde en Rede fuld af AmorinerXII var der eenXIII jeg slet ikke kunde finde Mening i, spurgte derfor om det; »ja ved den har jeg intetXIV tænkt!« svarede han. [...]
[…] I paid Thorvaldsen a visit, at first I came to his studio, but later I found his address. He was very kind, showed me his rich collection of paintings by living masters, which he wanted to donate to Denmark after his death; he showed me a bas-relief about Raphael, which he was now working on for his own pleasure, he was sitting on ruins where Graces and the Harmony could be seen carved out; he was drawing from nature and Love held his slate while it was giving him the poppy as a metaphorical hint to his early death. – The Genius with the torch was looking at him sadly and Victory was holding its wreath above his head. On another one where a shepherdess had a nest full of cupids there was one that I could not at all make sense of, so I asked about it; »well I have thought nothing by this!« he answered. […]
[Translated by Karen Husum]
Uddraget er afskrevet efter H.C. Andersens Dagbøger, op. cit. Kun de dele, der vedrører Thorvaldsen, er medtaget.
Besøget hos Thorvaldsen var Andersens første i Rom. Han var ankommet til byen dagen forinden og havde da kun set Thorvaldsen på afstand til ceremonien ved lukningen af Rafaels grav i Pantheon, jf. Thorvaldsen-kronologien og hans dagbogsindførsel af 18.10.1833.
|
|
Gravmæle over Rafael, Tidligst 14. september 1833 - 20. oktober 1833, inv.nr. A611 |
|
|
Hyrdinde med en amorin-rede, Antagelig tidligst september 1831 - Senest november 1831, inv.nr. A425 |
Sidst opdateret 28.06.2021
Dvs. Thorvaldsens værksteder ved Piazza Barberini, jf. referenceartiklen Thorvaldsens værksteder.
Dvs. Thorvaldsens hjem i Casa Buti, Via Sistina 46 (nuværende 48), 1. sal, jf. referenceartiklerne Casa Buti og Thorvaldsens bopæle.
Dvs. Thorvaldsens malerisamling, der i dag i let ændret udvalg, findes på Thorvaldsens Museum, jf. Kataloget, og referenceartiklen Thorvaldsens malerisamling – en samling med en særlig udeladelse.
Dvs. samtidskunstnere.
Samlingen kom ganske rigtigt til at indgå i Thorvaldsens Museum, men dele af samlingen blev solgt fra af bestyrelsen for Thorvaldsens Museum i 1849, jf. Thorvaldsens Museums auktion, op. cit., og flere nyerhvervelser er siden kommet til, jf. referenceartiklen Thorvaldsens malerisamling – en samling med en særlig udeladelse.
Dvs. Gravmæle over Rafael, A611. Aftenen forinden, 18.10.1833, var den italienske maler Rafael (1483-1520) blevet genbegravet i Pantheon, efter at hans grav havde været åbnet og undersøgt for at finde ud af, om et kranium på det pavelige romerske kunstakademi, Accademia di S. Luca, som hævdet, stammede fra Rafael. Det gjorde det ikke. Thorvaldsen havde deltaget i ceremonien i sin egenskab af både fremmeste billedhugger, professor ved Accademia di S. Luca og som medlem af flere pavelige kommissioner vedr. antikviteter og kunst, jf. Stig Miss, op. cit., p. 32.
Dvs. den italienske maler Rafael (1483-1520), Thorvaldsens store kunstneriske forbillede, se bl.a. Chris Fischer: ‘Thorvaldsen og Rafael’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum, 2008, p. 11-42.
Dvs. en fremstilling af den antikke kærlighedsgud Amor / Eros, der rækker dels en rose, dels en valmuefrøkapsel frem mod Rafael.
Motivet er velkendt i kunsten som et billede på søvn og død. Valmuer, hvoraf der kan udvindes søvndyssende opium, ses f.eks. også i Thorvaldsens fremstilling af Natten, A369 og A901, der med sine børn, Død og Søvn, svæver stille over verden. Nattens hår er prydet med valmuekapsler.
Dvs. Lysets genius, som bl.a. også ses gengivet på Thorvaldsens “inspirationsrelief” par excellence A genio lumen (Kunsten og lysets genius), A517. Dvs. oplysningens/inspirationens igangsætter og beskytter.
Dvs. sejrsgudinden Victoria, der bekranser Rafael med en laurbærkrans.
Dvs. formentlig relieffet Hyrdinde med en amorin-rede, A425. Alternativt, omend mindre sandsynligt, er der tale om det mere omfattende relief over samme motiv Kærlighedens aldre, A426, men eftersom Andersen ikke beskriver flere figurer, er der formentlig tale om førstnævnte relief.
Hvilken amorin, der her er tale om, vides p.t. ikke.
Thorvaldsens ord, om at han intet har tænkt ift. figuren, skal ikke nødvendigvis tages for gode varer, da han tilsyneladende forstod at iscenesætte sig selv som kunstner. Opfattelsen af, at han var dårligt uddannet, talte dårligt sprog og ikke læste bøger, var udbredt og understøttede ideen om den geniale kunstner, der udelukkende brugte sit indre kunstneriske geni til at frembringe den ypperste kunst. Se f.eks. hertil maleren Hans Hansens beskrivelse 23.2.1795 af det indre geni, der frembringer vidundere trods rod, skidt og ingen studier. Se også andre dokumenter tilknyttet emneordene Thorvaldsens påståede enfoldighed og Thorvaldsens dannelse.