Antagelig januar-februar 1824

Afsender

Johan Gunder Adler

Afsendersted

Odense

Afsenderinfo

Rødt laksegl.

Modtager

Hermann Ernst Freund

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: Hr billedhugger Freund / i / Rom

Dateringsbegrundelse

Brevet er udateret, dateringen er under udarbejdelse. En senere påskrift på forsiden med samme hånd som alle de øvrige breve fra Adler til Freund siger dog: “Januar el. Febr. 1824.”

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

Odense slot d:

Efter de fra Hr Hofagent, Ridder Brøndsted modtagne Efterretninger har hans Høihed besluttet at udsætte Hiemsendelsen af sine i Rom og Neapel henstaaende Effecter indtil videre. Jeg iler at meddele Dem denne H.H. Befaling til behagelig Efterretning.
Af Brøndsteds Brev seer jeg at Deres til 3de May havte Udlæg er blevet Dem betalt med 72 Scudi 60 baj. Hvad videre Udlæg de maatte have for H.H. Regning, ville De behage fra Tid til anden at opgive mig for at jeg ved DHr Torlonia e C kan lade Dem samme refundere. Jeg haaber, at der nu, da Expeditionen er udført, ikke vil være mange Udgivter.
Etatsraad Thorwaldsen vil underrette Dem om, att H.H. paa hans Anbefaling tillader at De udfører en MercurI i Marmor for høisamme. Hs H. Hensigt med denne Bestilling er at giøre Dem en ny Leilighed til at vise Deres Talent og Fremgang, men Omstændighederne byde, at Høisamme maae gaae saa oeconomisk til Værks som muligt; Han ønsker derfor at faae Underretning om hvad Marmor vil koste, hvad Gotgørelse, De vil foreslaae for Deres Arbeide og hvorlang Tid, De tror at behøve for at tilendebringe Statuen. – H.H. vil derefter bestemme hvorledes han under Arbeidet vil lade Dem Gotgørelsen udbetale.
H.H. anmoder Dem om i Hofagentens Fraværelse at drage Omsorg for at Bestillingen hos Hopfgarten fremmes saa meget mueligt og at Arbeidet gjøres med den yderste Omhyggelighed. –
Jeg vedlægger et lidet Brev fra Hofmarschall Kaas –
Deres Høiheder befinde sig fuldkommen vel. Høisamme ere i Aftes komne tilbage fra Augustenborg og agte om en fjorten Dages Tid at vende tilbage til Sjælland. Baron Schubart lader Dem hilse. Jeg er med Venskab og Høiagtelse,

kjæreste Hr Freund

Deres meget hengivne
Adler

Jeg beder mig anbefalet hos Etatsr Thorwaldsen og vore øvrige Landsmænd

Generel kommentar

På udskriftssiden ses en del blyantsrids af grundplaner og opstalter, antagelig til Vor Frue Kirke, København.

Arkivplacering

Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, Add. 257, 2º.

Emneord

Personer

Værker

A5 Merkur som Argusdræber, Senest 17. oktober 1818, inv.nr. A5

Kommentarer

  1. Hermann Ernst Freunds Merkur, gipsmodel, 1821, Statens Museum for Kunst, inv.nr. KMS5001.

Sidst opdateret 19.03.2014