14.4.1805

Afsender

Gustav Stanley

Afsendersted

Hørsholm

Modtager

C.F.F. Stanley

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Gustav Stanley meddeler nyt fra København om bl.a. Christiansborg Slot og Kunstakademiet. Han glæder sig over, at C.F.F. Stanley er nået frem til Rom.

Dokument

FrihedseieI den 14de April 1805. –

Beste gode Broder

Nu skal du og bekomme et langt Brev fra mig…
[…]
For det første maae jeg da sige dig at det gaar meget langsomt med SlottetII, de haver endnu ikke faaet alt revet ned ud til Ridebanen som skal ned, begge Endepa[r]tierne staae urørte og som formodentlig ogsaa skal blive som de ere, untagen at der i Stæden for den Bue der nu er oven paa den bliver nu en Frontespis. – Ud til Slodspladsen er ogsaa begynt hvor de haver taget Kolonnerne ned ved Portalen og taget Sanstenene nogle Stæder af; der arbeider neppe 50 Mand om Dagen derpaa og i denne Tiid hvor de er i Færd med at sætte Stilage op ud til sidste benevnte Plad[s] er Professor HansenIII reist til Altona. – Ved DomhusetIV er lidet eller intet giord dog er der nogle Stæder lagt Grund. –
[…]
Angaaendes AcademietV kan jeg ey sige dig andet end at Bæ…. A:P:VI har været der og ud[d]eelt Medallier men jeg kiender ingen af dem der har faaet PremierVII; – han fandt alting meget kiønt og rart. – Der er og kommet en Gibs Figur til Academiet som endnu er større end den derværende ApolloVIII og pangdanIX til denne, FaderX siger den er meget kiøn, den er kommet fra Italien. –
[…]
Er det sandt at Torvalsen skal forferdige i Rom Figurer til Cristiansborg SlotXI. –
[…]
Du kan ikke troe gode Broder hvor inderlig det glæde os at faae Brev fra dig og fik vide du lykkelig var kommet til RomXII, vie var alle i en dødelig AngstXIII og ingen torde nesten tale til hinanden om dig, især var jeg meget bange da jeg læste alle de skrekkelige Revulioner der foregik i NaturenXIV saa nær dig, nu haaber jeg det er forbi; det glæder os alle at du boer saa godtXV, hils Torvalsen fra mig, nu synes mig du nok kan være fornoyet med mig denne gang, Farvel gode Broder, jeg længes usigelig efter dig og skriv mig snart et par Ord til, Gud give dig Lykke og Held til alt dit Arbeide Det ønsker inderlig din bestandige Ven og Broder

GStanley

NB nu haver du 2de af mine Breve at svare paa. –

Generel kommentar

Dette brev består egentlig af to: Udover de dele, der citeres ovenfor fra Gustav Stanley, skrev også brødrenes mor, Marie Adrienne Stanley, f. Courtonne (ca. 1736-1825) et længere brev til sin søn.

Arkivplacering

Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º (fotokopi på Thorvaldsens Museum)

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Frihedseje lå ved Hørsholm i Nordsjælland og må have været familien Stanleys hus “på landet”. Brødrene Stanleys mor, Marie Adrienne Stanley, f. Courtonne (ca. 1736-1825) boede dér, hvilket i øvrigt fremgår af den ikke citerede del af brevet.

  2. Dvs. genopbygningen af Christiansborgs Slot.

  3. Det 2. Christiansborgs arkitekt, C.F. Hansen.

  4. Dvs. Københavns Råd- og Domhus på Nytorv, som også var ved at blive opført efter C.F. Hansens tegninger.

  5. Dvs. Kunstakademiet i København.

  6. Den mystiske forkortelse må hentyde til arveprins Frederik, der var Akademiets præses, der stod for uddelingen af medaljer, som omtales i det følgende.
    A.P. må stå for arveprinsen, mens forkortelsen Bæ… p.t. er uopklaret.

  7. I 1805 blev der kun uddelt Akademiets lille guldmedalje til maleren C.W. Eckersberg og arkitekten Jørgen Gerhard Løser (1777-1829).

  8. Dvs. Kunstakademiets afstøbning af Apollo Belvedere, jf. Jan Zahle: ‘Antiksalen • Figursalen • Museet’, in: P. Kjerrman et al. (ed.): Spejlinger i gips, København 2004, kat.nr. S6, p. 193.

  9. Dvs. pendant.
    Der er tale om en afstøbning af Antonio Canovas Perseus, der blev skænket til Kunstakademiet som den italienske billedhuggers medlemstykke i 1804, se Jan Zahle: ‘Antiksalen • Figursalen • Museet’, in: P. Kjerrman et al. (ed.): Spejlinger i gips, København 2004, p. 194.

  10. Dvs. den danske billedhugger og akademiprofessor C.F. Stanley.

  11. Om Thorvaldsens arbejder til Christiansborg, se referenceartiklen herom.

  12. C.F.F. Stanley ankom til Rom sandsynligvis 9.1.1805.

  13. Stanley havde været meget plaget af en gigtsygdom, der i godt to år holdt ham tilbage i Napoli, mens han modtog behandling. Hans familie i Danmark var derfor meget bekymrede for ham.
    I løbet af 1804 kom han sig så meget, at han kunne rejse til Rom, men døde senere af et pludseligt udbrud af sygdommen 18.11.1805.

  14. Gustav Stanley hentyder sandsynligvis til Vesuvs vulkanaktivitet i efteråret 1804, mens C.F.F. Stanley opholdt sig i Napoli, se hans beskrivelse i brev af 16.9.1804.

  15. Stanley flyttede, sandsynligvis fra sin ankomst til Rom antagelig 9.1.1805, ind i Casa Buti, men ikke i Thorvaldsens lejlighed, se fx brev af 15.4.1805 fra Stanley til Thorvaldsen, som viser, at de to venner ikke delte værelser.

Sidst opdateret 19.08.2014