Redaktørerne ved Jyllandsposten
Aarhus
Omnes
Dateringen fremgår af avisen, hvor artiklen blev trykt.
Indlægget kritiserer flere aspekter i en artikel i Aarhus Stiftstidende vedrørende et monument over Frederik 6. på Himmelbjerget. Både den foreslåede placering på Himmelbjerget samt selve monumentets berettigelse kritiseres af forfatteren.
Anm. Nærværende os tilstillede AnnonceI skulle vi ikke undlade herved at optage til Efterretning for de Vedkommende, som føle Trang til at bidrage til et Mindes Opreisning i bevidste Anledning, ihvorvel man ved paa denne Maade i Landet at reise flere Støtter for den hedengangne MonarkII, som i andre Blade er bemærket, bør erindre: at den Tid endnu ei er kommen, da man med uhildet og upartisk Blik kan bedømme, hvorvidt Frederik den Sjette i historisk Henseende frem for Landets tidligere og større Regenter, hvis Daad ingen Monumenter have foreviget, fortjener saadanneIII, da man endnu ei kan ansee sig selv rolig og uinteresseret nok til at betragte Sagen fra den Side, som var Efterslægt, der ved et friere Overblik vil vide opfatte Forholdene. Den danske Bondestands Erkjendtlighed imod den afdøde Konges store Fortjenester for denne Stand er desuden alt for dybt indprentet i hver Bondes Barm, til at den behøver at tolkes ved nogen Støtte, som i saa Tilfælde ogsaa hellere maatte ønskes reist i en af Jyllands største Kjøbstæder, end, som meldt, i en vild Egn, hvor den var udsaat for BeskadigelseIV af enhver Art. Himmelbjerget, som nu engang af vor jydske SkjaldV paa en Maade er indviet til vordende FolkefesteVI i Ordets egentlige og rette Betydning, synes nu heller ei at være det rette Sted for nogensomhelst Kongestøtte, da Folket ved dette Møde i den frie aabne Natur, uden ydre Tegn, fornemmeligen attraaer Opvækkelsen af det sociale Folke-liv, som den blotte Natur allerbedst, uden indstrøet Kunst efterlader Sjælen. Skulde derfor, som formenes, vor ThorwaldsenVII ville assistere ved Forfærdigelsen af den Støtte, der muligen bliver reist i Hovedstaden, maa man vist antage, at man hellere giver sin Skjærv dertil, end til en Støtte, som ved den afsondrede Beliggenhed giver liden Garantie for de indsamlede Bidrag. Bliver Støtten desuden ei hvad den skal være, er saadant kun en Uting, og dette kunde let hænde, naar tvende Indsamlinger til samme Øiemed skete over he’e landet. Til Hans Tausens Støtte i ViborgVIII skal circa 1600 Rbd. være indkommet – og vi spørge hver Patriot, som beskuer dette Værk, om det opfylder Bestemmelsen? Saameget erfares flere Steder, at man meget fortryder at have bidraget dertil. Vi haabe derfor, at man nøie vil overveie nærværende Idee, forinden den bringes i Udførelse, og i ethvert Tilfælde helst give Mindet Navn af “Frihedstøtte”, idet den, reist paa Himmelbjerget, snarest burde give Hentydning paa den af den hedengangne Konge indførte “Stænderinstitution”, som ikke alene for en enkelt Stand, men for hele Folket har størst BetydningIX.
Redactionen.
Dette er en trykt tekst, udgivet i Jyllandsposten den 28.1.1840, omhandlende opførelsen af Frederik 6.s monument, Skanderborg Slotsbanke. Indlægget er et modsvar på Aarhus Stiftstidendes indlæg af 21.1.1840. Det er den første avisartikel, der kritisk anfægter et monument over Frederik 6., dets berettigelse, placering samt kunstneriske udformning.
Indlægget kritiserer bl.a. en mulig placering af monumentet på Himmelbjerget, da kun få bidragsydere dér ville få glæde af det. Dertil bliver der sat spørgsmålstegn ved det rimelige i, at en mindestøtte tilegnes kong Frederik 6., som der i datiden var delte meninger om. Se i øvrigt referenceartiklen herom. Indlægget affødte endnu et modsvar i Aarhus Stiftstidende 11.2.1840.
Sidst opdateret 20.02.2017
Se den pågældende artikel i Aarhus Stiftstidende her.
Den danske kong Frederik 6., der døde den 3.12.1839.
Artiklens forfatter henviser formentlig indirekte til de ulykker, der under Frederik 6.s regeringstid også ramte landet: Tabet af Norge og den dansk-norske flåde samt statsbankerotten i 1813. Disse begivenheder tjente til endeligt at degradere Danmarks status fra mellemstor europæisk stat til europæisk småstat.
Frygten for at pøblen skulle beskadige et offentligt, ubevogtet og afsidesliggende monument, var et yndet diskussionstema i flere af de skriftlige kilder. Se referenceartiklen om Frederik 6.s monument, Skanderborg Slotsbanke.
Der henvises til den danske digter Steen Steensen Blicher.
Himmelbjerget var fra 1839-1844 ramme om Steen Steensen Blichers Himmelbjergsfester, der hyldede folket og samtidig stillede spæde krav om en fri forfatning. Det kan bl.a. være derfor, at Himmelbjerget blev foreslået som placering for et monument, der bl.a. var tænkt som en hyldest til bondestandens frigørelse.
Her omtales Thorvaldsen for første gang offentligt som monumentets mulige ophavsmand.
Thorvaldsens elev Hermann Ernst Freund havde få år før udført et monument i Viborg til ære for den danske reformator Hans Tausen (1494-1561), jf. brev af 8.4.1836 og jf. Hans Tavsens Minde, 1836, Gråbrødre Kirke Stræde 1, Viborg.
Bondestanden udgjorde på dette tidspunkt hovedparten af befolkningen, men stavnsbåndets ophævelse anses dog her ikke for at vedrøre de andre samfundsstænder.