5.6.1839

Afsender

NN

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Dokument

Skrivelse fra Rom.

Hertil ankomne Breve fra Kjøbenhavn give os det Haab, at Thorvaldsen, efter at Sandsynlighed, vil til Vinteren indtræffe i Rom. Han skal Være tilsinds i October at bivaane Udstillingen i München af den der nyligen støbte Ridderstatue af Churfyrst Maximilian, og derpaa fortsætte Reisen hertil. I hans Atelier er man sysselsat med at indpakke hans talrige Samling af Gipsafstøbninger formede over de fortrinligste Antiker, for at sende dem til Livorno, hvorfra de skulle føres med et dansk Krigsskib til Kjøbenhavn, og der opstilles i Thorvaldsens Museum. Naar det nu er tilstrækkeligen bekjendt, hvormeget det lille Kongerige Danmark giør for Kunst og Videnskab, saa behøve vi kun til et Exempel derpaa at tilføie, hvor talrige Kunstnerne her fra hint Land ere, hvilke Alle, dygtige Folk, meer eller mindre blive fra deres Hjem sysselsatte og Understøttede. Vi anføre dem her med faa Ord, og spørge hvilket Land i Sammenligning vel har at fremvise saa mange Kunstnere i Rom? Küchler og Røed, foruden Bestillingerne fra Kunstforeningen have Altarbilleder for nybyggede Kirker at udføre.‒ Hansen er overdraget at levere en Række Copier i Pompeji, hvorhen han gaaer, saasnart han har fuldendt sit halvfærdige Billede af Improvisatoren paa Moloen i Neapel. ‒ Af Sonne saae vi her for nogle Dage siden et stort Billede, Gudstjenesten i det romerste Campagne i Høsttiden, hvor en Capuciner paa en stor smykket Karre læser Messen for de i mangfoldige Grupper forsamlede Høstfolk. ‒ E. Meyer, En af de dygtigste Genre-Malere, har i sidste Vinter fuldendt flere meget vellykkede Billeder. ‒ Videre udmærker Marstrand sig ved sit med Humor, og aldeles i det Italienske Folkelivs Aand opfattede Maleri, ligesom han allerede har bevist dette i tidligere Billeder, og atter tilstrækkellgen beviser samme i det nærværende romerske October-Fest. ‒ Krohn (Medailleur), har udført en Skuemønt over den afdøde Konge af Danmark Christian, VII. ‒ Jerichau, en ung Billedhugger, er udrustet med store Anlæg. Desuden ere endnu her: Hilker, Jerndorf, Bravo, Købke, og Kopp, samtligen Malere, som erholde Sysselsættelse fra deres Fædreland. Ogsaa en Musicus Rung er her med Understøttelse fra sin Regjering, ligesom ogsaa Oldgranskeren Dr. Jahn, og ganske nyligen er ankommen en Pensionair af Academiet i Kjøbenhavn, Historiemaleren Müller. ‒ Kaulbach har igaar forladt os med sine Skolarer, for at indtræffe med den bedre Aarstid i München. Her har han udelukkende sysselsat sig med Studier til Udførelsen af fremtidige Compositioner. (Jfr. Hamb. Corresp. Nr. 121I).

Generel kommentar

Denne tekst blev trykt i Supplementsblade, Nr. 18.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1839, Supplementblade 5.6.

Personer

Værker

A128 Hest, august 1833, inv.nr. A128

Kommentarer

  1. [I teksten markeret som note med følgende indhold:] Ru[?]ere også Eddelin og Buntzen reiste paa offentlig Befolkning til det sydlige Europa.

    Ø.

Sidst opdateret 12.05.2015