Redaktørerne ved Dansk Kunstblad
København
Omnes
Dateringen fremgår af det tidsskrift, hvori denne tekst blev trykt første gang.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
Kjøbenhavn. Hovedstadens Indvaanere kunne nu glæde sig ved det herlige Skue af Thorvaldsens imponerende Gruppe: “Johannes den Døber, der prædiker i Ørkenen,” som nu pryder Frontonen paa Frue Kirkes doriske Portal. Hvis ikke Kompositionen tilhørte en anden Tid og en anden Religion end i Grækernes Dage, kunde man let overgive sig til den illusion, at man havde et classisk Værk fra Oldtiden for sig. Endelig seer man da igjen i vor Tid fritstaaende Figurer i en Fronton, saaledes som de Gamle i Almindelighed anbragte dem paa deres Templer. Hvor fladt og skizzemæssigt viser sig ikke et Basrelief i Sammenligning med den maleriske Virkning af hele Statuer! Denne Opstilling af Figurer er paa en Maade en Blanding af Sculptur og Maleri. Dette vil vistnok føles af enhver, som i en tilbørlig Afstand (f. Ex. fra den lige over for Frue Kirkes Hovedfaçade liggende Privatbygning) betragter den omtalte Thorvaldsenske Gruppe, hvis fortrinlige Kunstværd i øvrigt er langt ophøjet over vor Roes. Disse rødgule Figurer af Terracotta paa deres graat anstrøgne Fodstykker hæve sig ypperligt frem mod den noget mørkere Baggrund, og ere af en fast vidunderlig Skjønhed og Virkning. I Sandhed, dersom der intet andet Kunstværk fandtes i Kjøbenhavn end dette, vilde det alene være den længste Reise værd, thi noget lignende er ikke seet, siden Oldtidens Templer sank i Gruus. — Nu staaer det Ønske kun tilbage, at dette Mesterværk maa kunne modstaa vort ublide Climas Indvirkninger. Der er i den Henseende gjort, hvad menneskelig Omhu kan formaae, da man har søgt at sikkre Figurerne ved at overstryge dem med en enkaustisk Farve (af Kopal, Vox og Terpentin), paa samme Maade, som man i München har anvendt denne Methode ved flere Kunstværker, og som vel noget svarer til det antike System i denne Retning. Figurerne bleve ophedede, og i denne Tilstand overstrøgne ti til tolv Gange med den ligeledes varme Farve, som paa denne Maade trænger dybt ind i Massen, gjør den haard som Marmor, og beskytter den mod Luftens Indvirkninger.
Dette er en trykt artikel fra Dansk Kunstblad, 3die Bd., Nr. 27, 27.11.1838.
Teksten blev senere genoptrykt i Barfod, op. cit.
|
|
Johannes Døberen, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A59 |
|
|
En ung mand, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A60 |
|
|
En søn med sin far, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A61 |
|
|
En mor med sit barn, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A62 |
|
|
En gammel skriftklog, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A63 |
|
|
En liggende dreng, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A64 |
|
|
En dreng, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A65 |
|
|
En jæger, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A67 |
|
|
En farisæer, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A66 |
|
|
To børn, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A68 |
|
|
En mor med sin søn, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A69 |
|
|
En hyrde, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A70 |
Sidst opdateret 23.05.2018