Redaktørerne ved Dansk Kunstblad
København
Omnes
Dateringen fremgår af det tidsskrift, hvori denne tekst blev trykt.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
Kunstforeningen.
––––––––
Ttorsdagen den 1ste November havde vi fremdeles Thorvaldsens Godhed at takke for Udstillingen af fire, ham tilhørende Malerier, nemlig: 1) Hektors Afsked fra AndromacheI af Eckersberg. Dette Billed udmærker sig meest ved den omhyggelige Udførelse, hvorimod Kompositionen ikke forekommer os ædel nok. Da imidlertid den største Kunstner ligesaa vel som den største Digter, ikke altid skaber med samme Lethed, er det langtfra at vi ville dadle dette Arbeide, men meget mere ansee det som Frugten af en øieblikkelig Idee, der her fremtræder i Form af en foreløbig Skizze, som maaske engang var paatænkt at skulle udføres i det Store. 2) Pengemanden af Gerhardt. Ved et Bord sidder en gammel mager Mand i Slobrok, og skraber endeel Guldpenge sammen for at veie dem paa en Vægt, som han holder i den venstre Haand. Paa Stolen ved hans Side staaer en kjælen Kat, sandsynligviis det eneste Væsen, som Gnieren holder af, og som gjengjelder hans Følelse. Dette Billede er udført med stor Flid; man betragte blot det brogede Bordtæppe, som den Gamle vel neppe har nænnet selv at anskaffe sig, men snarere har faaet til Foræring af en Arving, der haaber paa hans snare Endeligt. 3) Et smukt FrugtstykkeII af Prof. J. L. Jensen. Det forestiller mørkeblaae og grønne Druer, en stor Appelsin og en Valnød. 4) Et vakkert lille BlomsterstykkeIII af samme Mester. — Foruden disse Billeder saae man endnu endeel, Kunstacademiet tilhørende Blade, stukne af Lasinio efter gamle italienske Mestere. Herhen hørte Giottos Nadvere i Klosteret Santa Croce i Florents, Begivenheder af S. Francescos Liv, de hellige tre Kongers Tilbedelse, Madonnas Fødsel, Christi Daab af Ghirlandajo, Petrus og Paulus opvække en Dreng fra de Døde, efter et Billede af Masaccio og Lippi, St. Peters Martyrdom af Masaccio o. s. v. —
Thorvaldsens Buste, modelleret efter Naturen siden Kunstnerens Hjemkomst til Fædrenelandet af Borup, var ligeledes udstillet. Den er vel i halv Størrelse, meget lignende og vakkert udført. Den svage rødgule Tinte, som dette Exemplar havde, virkede langt behageligere paa Øiet end den sædvanlige hvide skrigende Gibsfarve, der ofte er nærved at dræbe det Aandige i Buster og Statuer.
Paa Udstillingen Torsdagen den 8de November vare de ovennævnte Thorvaldsenske Malerier endnu at see, og desuden to andre Stykker, det ene “en Udsigt ved Veile til Ure Bakker og Himmelpinden” af Boesen. Beskueren bør stille sig høiere end Billedet, og see ned paa det, for at faae det rette Standpunkt. Han vil da vist erkjende en kunstnerisk Stræben i dette Arbeide, og især finde Træerne tilvenstre smukt opfattede. Det andet Stykke viser os et Partie af Grosserer Holms Plads, malet af Zweidorf. Dette lille Stykke har en varm behagelig Tone, men vilde vist have vundet ved at være bleven udført i et større Format. Træerne ere de mindst heldige Partier paa Billedet.
Men hvad der denne Aften især frembød en høi Interesse, var en Række Tegninger af vor talentfulde Architekt, Hr. Bindesbøll, som i disse Studier gav Beviser paa den Genialitet, hvormed han har opfattet det Herlige i Italiens, Grækenlands og Orientens Bygningskunst og Decorationer. Vi ville begynde med Italien. Blandt romerske Sager bleve vi især tiltrukne af den mesterligt udførte Tegning efter en indvendig Kuppel-Decoration i den ærværdige Kirke Santa Maria del Popolo af Pinturicchio. Hvilken Forskjel er dog ikke mellem en saadan, med Malerier og Forgyldning smykket Kuppel og en ditto med døde hvide Cassetter! Det er Livet og Døden. Fra den, tæt udenfor Rom liggende Villa Madama saae vi flere interessante Dekorationer. Facaden af en Klosterkirke i Perugia er mærkelig ved sin Beklædning, Qvadrater af rødt og hvidt Marmor, og af sin store Rosette, der udgjør det eneste Ornament paa den hele Flade. Under den føre to Portaler til Kirkens Indre. Raadhuset i Perugia er en grandios Bygning; den kan vel betragtes som en Typus for den toscanske Stiil ved de lange Rum mellem Vinduerne og Etagerne. Af den herlige Domkirke i Siena med dens mange Gavle, Taarnspidser, Billedstøtter og de mægtige Portaler gav en omhyggelig udført Tegning et tro Billede. Ved Siden deraf saae man ligeledes en Tegning af Kirkens Campanile. Ogsaa Facaden af Pisas majestætiske Domkirke med de tre Rækker Arcader og tre Portaler vakte kjære Erindringer hos Den, der har seet denne Bygning, og Længsel hos Den, der kun kjender den af Afbildninger. En udmærket skjøn Tegning af Campanilet ved Domkirken i Florents viste os dette herlige Taarn med sine architektoniske Zirater og sin rige Marmor-beklædning med de naturlige Farver. — Fra Pompeji havde Kunstneren udstillet adskillige Væggedecorationer samt Plan og Profil af et antikt Huus, hvoraf Beskueren, som ikke har været der paa Stedet, kan gjøre sig en klar Forestilling om Indretningen af de Gamles Privatboliger.
At Kunstneren ogsaa har bragt et godt Udbytte hjem fra Athen, falder vel af sig selv. Blandt de Skizzer og Tegninger, han der har udført, ville vi fra det moderne Athen især erindre om syv med stor Flid udarbeidede Blade, som vise os tre Kirker, der i Stilen ligne nogle syditalienske Kirker, da de have et maurisk eller, som man kalder det i Sicilien, et normannisk Præg. Af Tegninger, som angaae det gamle Athen, var der een, der indeholdt en Restauration af Loftet i Parthenons Porticus. To colorerede antike, paa Akropolis fundne Akroterier af Terracotta vare mærkelige ved deres Maling; det ene med stærk blaa, rød og guul Farve, det andet i etruscisk Smag.
Adskillige Tegninger fra Constantinopel hensatte Beskueren i en anden Kunst, en fremmed Cultur. Paa nogle af disse Blade fandtes Details, henhørende til Decorationer i Sultan Achmeds Mostre paa Hippodromen. To store Porte aabne Indgangen til de Forgaarde, der omgive denne majestætiske Bygning; i den ene af disse Porte findes to pragtfulde Bronzedøre, hvis skjønne architektoniske Ornamenter ere udførte af Hr. Bindesbøll paa et særskilt Blad. Om Mahmud Paschas prægtige offentlige Bad har Kunstneren givet os en Idee ved en Plan, Facade, Profil og adskillige Details af Hvælvingerne. Vi saae fremdeles den store Brønd i Sophiemoskeens Forgaard tilligemed Details af dens Loft og Gulv samt nogle malede Kuppelforziringer af Soliman den Andens Grav. Man seer deraf, at Orientalerne have en stor Farvesands, som ofte bevirker effectfulde Frembringelser, skjøndt i en ganske anden Stiil end den, vi finde i Grækernes og Romernes Værker.
Dette er en artikel fra Dansk Kunstblad, 3. Bd., Nr. 25 & 26, 17.11.1838.
|
|
Hektors afsked med Andromache og Astyanax, 1813 - 1816, inv.nr. B213 |
|
|
Nature morte med blomster på en marmorbordplade, 1833, inv.nr. B230 |
|
|
Nature morte med frugter på en marmor-bordplade, 1833, inv.nr. B231 |
Sidst opdateret 22.05.2018
Her er tale om C.W. Eckersbergs maleri Hektors afsked med Andromache og Astyanax, B213.
Dvs. J.L. Jensens Nature morte med frugter på en marmorbordplade, B231, der netop rummer de beskrevne frugter.
Her må der sandsynligvis være tale om Jensens Nature morte med blomster på en marmorbordplade, B230. Dette maleri er nemlig “lille” – 22,2×28,8 cm – i modsætning til de øvrige blomstermalerier af J.L. Jensen i Thorvaldsens samling.