16.10.1819

Afsender

Finnur Magnússon

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af sangen.

Resumé

Sang i seks strofer skrevet i anledningen af Thorvaldsens rejse til Danmark i 1819. Magnússon peger på, at de nordiske guder har givet nordboerne guddomsånd, styrke, solskin, elskov, beskyttelse på havet og sange. Selvom disse guder er svundet, er udødeligheden dog stadig synlig gennem Iduns æbler. Iduns æbler sættes i forbindelse med Roms laurbær, og Thorvaldsen hyldes som verdens største kunstner.

Dokument

SANG
i Anledning af
THORVALDSENS
Hjemkomst.

––––––––––––––––––––––––

Mel. Rolf SkattekongeI etc.

Højt Guders Haller hvælved sig
Om nordisk Strand
Og Asers Sønner, fødte fri,
I Fædres Land;
Dem Odin gav fra ÆthrensII Blaa
Sin Guddomsaand;
Fra Tordners Mulm dem Thor bød gaa
Med styrket Haand.
Saa vunde de Nordboer JordenIII.

Sin luune Glands fra gylden Sol
Dem FreyerIV gav,
Men GerdaV, end ved iisnet PolVI,
Sit Straalehav;
Og Nattens FreyaVII klar og mild
Gav Elskov Held,
Da nærtes hellig Huldskabs Ild
Paa Mark og Fjeld.
Saa vunde de Nordboer Jorden.

Mod Stormes Vold paa vilden Hav
Dem skjærmed NjordVIII
Og blid han Søens Scepter gav
Sin Slægt fra Nord.
Højt gjalded BragesIX Harpeklang
Om Klodens RundX
Og Nordens Heltes Sejersang
I Sydens Lund.
Saa vunde de Nordboer Jorden.

De Guder svandt for sydlig Tro,
Os vinked Fred;
Ej meer vi fjærne Fryd og Ro
Fra fremmed Bred –
Idunna’sXI Gave, evig huld,
Dog øjne vi
Og Asers Søn ved Æblets Guld
Udødelig.
Saa vinde de Nordboer Jorden.

Mildt straaler her dets Himmelglands
I festligt Lag
Og laaner Roma’s Laurbærkrands
Sit Lys i Dag.
VølundursXII Frænde vunden er
En værdig Løn:
Sin største Kunstner Kloden seer
I Thorvalds SønXIII.
Saa vinde de Nordboer Jorden.

Høit jubler DanaXIV: Danmarks Pryd!
Velkommen her!
Selv Islands Klipper yde Lyd
Dets Ætling kjær
XV ;
Saa Broder! fro paa Fædres Vis
Dig hilse vi;
Ved Dig, som Du, blir Danmarks Pris
Udødelig.
Saa vinde de Nordboer Jorden.

Finn Magnusen.

––––––––––––––

Generel kommentar

Dette er et trykt sang, som blev afsunget ved den store fest til Thorvaldsens ære på Skydebanen i København 16.10.1819 umiddelbart efter Thorvaldsens tilbagekomst til Danmark 3.10.1819. Digtet er her afskrevet efter det hæfte, som blev trykt til lejligheden. Se også Kira Kofoeds artikel Nordisk Mytologi.

Arkivplacering

M18,1 (Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1819)

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Kommentarer

  1. Sangen “Rolf Skattekonge” stammer fra Birgitte Cathrine Boyes (1742-1824) skuespil Gorm den Gamle (1784).

  2. Dvs. den klare, rene blå luft. Se opslaget Æter, betydning 1 i Ordbog over det Danske Sprog.

  3. Det konkluderende omkvæd, sidste vers i hver strofe, trækker på folkevisen. I de første tre strofer bruges datidens datidsform af at vinde, “Saa vunde de Nordboer Jorden”, og i de sidste tre nutidsformen, “Saa vinde de Nordboer Jorden”. Denne overgang formidler et skift i digtets narration fra de nordiske guders verden til nutiden, hvor guderne igen rører på sig via Thorvaldsen.

  4. Dvs. frugtbarhedsguden Frej, bror til Freja.

  5. Gerda, den smukkeste jættekvinde, gift med Frejr.

  6. Ifølge Magnússons udgivelse af Den ældre Edda personificerer Gerda Nordlyset. For så vidt er det ikke mærkeligt, at hun er en, der opholder sig ved “iisnet Pol”. Finnur Magnússon (udg.): Den ældre Edda, bd. 4, København 1823, p. 234.

  7. Frugtbarhedsgudinden Freja, søster til Frej.

  8. Frugtbarheds- og havguden Njord, far til Frej og Freja.

  9. Digtekunstens gud Brage.

  10. Dvs. jordklodens overflade, jordens kreds. Se opslaget Rund, betydning 3.2 i Ordbog over det Danske Sprog.

  11. Gudinden Idun/Ydun gav hver morgen et æble til aser og vaner.

  12. Vølund, den nordiske smedegud.

  13. Dvs. Bertel Thorvaldsen.

  14. Dana, dvs. Danmark.

  15. Thorvaldsens far, Gotskalk Thorvaldsen, var islænding, og Magnússon gjorde meget ud af hans islandske aner. Bl.a. fremstillede han Thorvaldsens stamtavle i 34 led, se den her.

Sidst opdateret 03.09.2015