B.S. Ingemann
Sorø
Omnes
Dateringen fremgår af avisen.
Sang til Thorvaldsen i syv strofer skrevet året efter hans hjemkomst til Danmark. Sangen fejrer hans tilbagevenden som en helt, der har kæmpet for sit land – ikke med sværdet, men med kunsten. Han kaldes “Kunstens Holger Danske” og “Thorvald Danske”. Thorvaldsen beskrives som en kunstner, der giver liv til sine værker, og hvis værker forynger én. Hans berømmelse fejres i lyset af hans nordiske tilhørsforhold.
En Ny Folkevise,
om
Bertel Thorvaldsen.
––––
(Ved Thorvaldsens Nærværelse i SorøI den 13de Juni 1839II blev der afsungen efterfølgende Sang, der vistnok, naar En kunde finde en folkelig Tone til den, vilde paa Folkets Tunge blive en yndet Kæmpevise om Nutidens gjeveste Helt. Visen kan gaae paa den Tone, som BerggreenIII har komponeret til “de tvende KirketaarneIV.” Dersom Ingen meddeler mig en mere passendeV, saa skal denne inden Kvartalets Slutning blive aftrykt i dette BladVI).
––––––––
Der klang en livlig Sejerssang
Til Danmarks hundred ØerVII ;
Den klang til Dal og grønne Vang,
Til Skov og stille Søer.
I Danmark steg en Helt i LandVIII ;
Han kom fra Romas HøjeIX ;
Ham hilsed fro den Danske Mand
Med Stoltheds Glands i Øje.
Ham hilsed glad paa Hjemmets Kyst
De favre Danekvinder;
Ham priser Nordens Aand med Lyst
Som mægtig Sejervinder.
Den Helt ej stred med Sværd og Skjold
Og ej med Staalets Handske;
Men Sejer vandt han stærk og bold
Som Kunstens Holger DanskeX
Af Livets TræXI han greb en Green
Til Kamp mod Dødens Vælde;
Han hugged Sjæle ud af Steen
Og Liv af Marmorfjelde
Hvor Skjønheds Billedverden staaer,
Sig Liv og Sjæl forynger:
Om Thorvald DanskesXII hvide Haar
Europa Krandsen slynger.
Hans Sejrssang paa Land og Sø
Har Danmarks Sønner sunget.
Hans Navn sig over Verdens Ø
Med Nordens Aand har svunget.
B. S. Ingemann.
––––––––––––––––––––––––––––––
Denne sang blev afsunget af Sorø Akademis elever under Thorvaldsens ophold dér 13.6.1839. Den gengives her fra avisen Morskabslæsning for Den Danske Almue, nr. 16, 21.6.1839, København, p. 255-56, redigeret af H.K. Rask. Sangen var til lejligheden blevet trykt i et hefte, hvor teksten er identisk med denne udgave bortset fra små stavevarianter.
Digtet blev senere trykt i Ingemanns Folkedands-Viser og blandede Digte, 1842, p. 82.
Sidst opdateret 28.04.2017
Dvs. nærmere bestemt på Sorø Akademi.
Se også kronologien 13.6.1839.
Dvs. den danske komponist Andreas Peter Berggreen (1801-1880).
De tvende Kirketaarne er skrevet af den danske digter Adam Oehlenschläger og refererer til Fjenneslev Kirke, som Inge Rig ifølge sagnet lod bygge med to tårne, fordi hun var nedkommet med tvillingerne Esbern (Snare) og (Biskop) Absalon og på denne måde signalerede nyheden til sin mand Asser Rig, der var i krig.
Det lader til, at Ingemann fortrød de versefødder, han havde valgt til sangen, eller i hvert fald håbede på, at den også kunne synges på en mere kendt melodi end A.P. Berggreens melodi til “De tvende Kirketaarne”, da han i givet fald spåede den en bedre chance for at blive en folkelig sang.
Dvs. bladet Morskabslæsning for Den Danske Almue.
Danmark består, ifølge tal af 2016, af 398 øer, inklusive halvøen Jylland.
Der hentydes til Thorvaldsens landgang på Københavns Toldbod ved hans hjemkomst til Danmark 17.9.1838.
En poetisk betegnelse for Rom. Roms syv høje er Aventino, Campidoglio, Celio, Esquilino, Palatino, Quirinale og Viminale.
Når Ingemann kalder Thorvaldsen “Kunstens Holger Danske”, gør han Thorvaldsen til en nationalhelt, der til enhver tid vil kæmpe for sit land. Referencen går på sagnhelten Holger Danske, der første gang omtales i Rolandskvadet (La Chanson de Roland) fra c. 1060 som et medlem af Karl den Stores hær. I nordisk sammenhæng dukker han op i Karlamagnússaga i 1480. Sagnet blev senere udbygget med den idé, at Holger Danske sover med skægget vokset fast til et bord, men vil vågne op, den dag Danmark er i nød. Ingemann var med til at genoplive Holger Danske-skikkelsen ifm. nationalromantikken og skrev bl.a. stordigtet Holger Danske i 1837, som han for øvrigt også gav til Thorvaldsen, se dedikationen af 3.5.1838.
Livets træ kan være en reference til verdenstræet Ask Yggdrasil, der i nordisk mytologi sammenbinder jord og himmel, men bruges også i kristendommen som symbol på korset.
Se hertil kommentaren ovenfor til den parallelle betegnelse “Kunstens Holger Danske” (strofe 4).