2.1.1827

Afsender

Jens Baggesen

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Resumé

Digt til Thorvaldsens Døende løve, jf. A119. Løven fremstilles som såret og dog skræmmende kraftfuld.

Dokument

Vor Thorwaldsens Löwen, im Felsen bei LuzernI. 1825II.

Verwundet liegt er da, doch muß ich beben:III
Sein Blick ist sterbend, doch sein Anblick droht;IV
Ich zweifle nämlich nicht an seinem Leben;
Ich zweifle nur an seinem Tod.
V

Jens Immanuel Baggesen.

Generel kommentar

Dette digt udkom i Dresdner Morgen-Zeitung d. 2.1.1827, no. 2.

Arkivplacering

M17,10 (Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1827)

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Personer

Værker

A119 Døende løve (Schweizerløven), 1819, inv.nr. A119

Kommentarer

  1. Døende løve, jf. afstøbningen af et forarbejde på Thorvaldsens Museum, A119, er udhugget i en klippevæg i Gletschergarten ved en gammel stenbrudssø i Luzern. Den var bestilt som et mindesmærke over de ca. 850 schweizergardister, der omkom i kamp for den franske enevældskonge Ludvig 16. under de revolutionæres storm på Tuilerierne i Paris 10. august 1792. Se hertil Kira Kofoeds artikel Døende løve.

  2. Årstallet 1825 er fire år efter afsløringen af monumentet i 1821. Digtet udkom i Dresdner Morgenzeitung i 1827.

  3. Baggesen fremstiller løvens tilstand og udtryk som et paradoksalt både-og, hvor den på en gang er såret og nedkæmpet og dog skræmmende kraftfuld.

  4. Baggesen spiller her digterisk på betydningsforskellen mellem “sein Blick” og “sein Anblick”: Thorvaldsens løve er afbildet med lukkede øjne og ser for så vidt døende ud (“Sein Blick ist sterbend”), men, skriver Baggesen, løven er dog et skræmmende syn (“sein Anblick droht”).

  5. I de sidste to vers får fremstillingen af Thorvaldsens løve et Kristus-lignende tilsnit: Digterjeget tvivler ikke på dens liv, men kun på dens død – og tror på, at løven kan overleve døden, til trods for at den er dødeligt såret.

Sidst opdateret 27.01.2016