Sandholm den 19de. Januarii 1822.
De vil, ædle Mand, være saa nøie underrettet om min ulykkelige Stilling, at det vilde være urigtigt at gjentage Forklaringen om samme; men det ligger mig naturligviis meget paa Hjerte ikke at miskjendes af den Mand, hvis fortrinlige Værd erkjendes af mig med den inderligste Høiagtelse og Hengivenhed og derfor beder jeg Dem saa indstændig ikke at fælde nogen Dom over mig, førend Omstændighederne kunne tillade at jeg kunde forklare Dem min Sag nøiere. Vær tillige hellig overbeviist om, at jeg, ved at bede Dem om Laan, aldrig kunde have den Hensigt at ville paabyrde Dem noget Pengetab, men at jeg derved ene vilde have søgt at kunne ordne min nærværende indviklede Forfatning saaledes, at jeg efter nogle Aars Forløb kunde have betalt Dem og Enhver det jeg var skyldig. – Saa vanskeligt det end er at gjøre sig et rigtigt Begreb om den Grad af Ulykke, der nu rammer mig, saa føler jeg dog, at Forsynet har forbeholdt mig en Nydelse og maaske den eneste i Livet, den nemlig at kunne tage Deel i de bedre Menneskers heldige Skjebne og derfor, ædle Thorvaldsen, beder jeg Dem saa bønlig: nyt det nærværende Øieblik, for at grundfæste Deres eget og en ædel Piges Held. Jeg kan ikke tænke mig en lykkeligere Styrelse af Forsynet, end den, at Baronesse ?. ganske uventet for Dem kommer til Rom og benytter De ikke dette Vink af Forsynet, saa forstaaer jeg ikke, hvilken mægtigere Tilskyndelse De vil have til at vorde lykkelig. – Deres Beskedenhed er ugrundet, naar De paastaaer, at en Pige, der bestemmer sig for Dem, ene tager Hensyn til Konstneren og ikke til Mennesket. Bestaaer da ikke den ophøiede Konstner af, Aand og Hjerte og tør da ikke Pigen, der har Sands for begge, beundre Konstneren og elske hans Hjerte. – Deres Stemning vil lide, naar Deres Hjertelighed savner Næring og Ingen vil bedre kunde bøde paa dette Savn, end den ædle Baronesse. Tør De ikke fæste Lid til min Opfordring, saa henvend Dem med Tillid til den ædle Philipsthal, som vist vil give mig Medhold. Det De har erhvervet vil først faae Værd for Dem, naar De kan dele det med en ædel Kone og De vil dobbelt leve for Konsten, naar De føler Sig dobbelt lykkelig. – Gud vilde nu styre Alt til sand Held for Dem og den ædle Baronesse og Ingen vilde tage større Deel, kjæreste Thorvaldsen,
| i Deres blidere Fremtid, end | Deres hjertelig hengivne |
V Harbou.