Bakkehuset d: 12 Apr:
Kiæreste Thorwaldsen!
Overbringeren heraf, Student Winther, har bedet mig saa indstændig om et Par Anbefalings Ord, for uden al for stor Ubeskedenhed at turde nærme sig Dem, saa at jeg ikke har nænnet at afslaae hans Bøn. For denne min Dristighed, som og for at jeg tidligere, endog uden at skrive til Dem, har vovet at give en Grev Ahlefeldt Tilladelse at bruge mit Navn, som en Slags Anbefaling, haaber jeg Deres venskabelige Tilgivelse. De vil vist ikke ansee disse Par Friheder, jeg har taget mig, som Misbrug af Deres Godhed. De veed nok, hvor høit jeg agter Dem og Deres kostbare Tid, og da De vist har bemærket, at jeg ikke er paatrængende, hvad min egen Person angaaer vil De deslettere kunne tilgive den Smule Paatrængenhed jeg gør mig skyldig i, for mine Venners Skyld. Kommer forresten den nærværende unge Person Dem til mindste Uleilighed, saa er han indrettet til at gaae igien og komme til en anden Tid.
Tillad nu, at jeg med det samme takker Dem af mit inderste Hierte for de venlige Hilsner, De flere Gange har sendt mig med Rahbek, og at jeg siger Dem, at skiøndt vi sees saa siælden, saa tænker jeg dog daglig paa Dem, glæder mig naar jeg hører De er rask, og beder godt for Dem, naar De skranter lidt; kort sagt ønsker og mener Dem det i Sandhed og Oprigtighed saa godt, som det er mueligt et Menneske kan ønske og mene det andet.
Fra Brøndsted og Lunzi har jeg mange venlige Hilsner til Dem, og af Rahbek og mig selv omfavnes De i Tankerne paa det kiærligste.
Deres
hengivneste Veninde
K.M. Rahbek.
P.S. Tilgiv mine Kragetæer, jeg kan ikke see for lutter Snue.