Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 9118 af 10185
Afsender Dato Modtager
Henrik Stampe [+]

Afsendersted

Nysø

19.11.1842 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af sangen.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Nysø

Resumé

Kommentarerne til denne sang er under udarbejdelse.

Se original

Hvor Øine klart som Himlen blaane,
Med aandlig Ild i Sjæle-Ro,
Hvor Lokker skjønt om Panden graaner
Som Tag for Tankens høie Bo,
Hvor Tanken Skjønheds Foster føder
Og kjærligt Hiertet Smilets Træk
Der boer i Fred en Ild som stille gløder
Der rinder stille Livets Bæk.

I Sjælen kjærligt Smiil kan tale
Hvor Tonebækken risler hen
Og føre Meislen til at tale
I Stenen Smilets Træk igjen
Thi skjønt kan Himlen der sig speile
Som lyser klart fra Øine blaa
Og Hiertets Haab kan ikke feile
Der saae Guds Himmels Engle smaae.

End Straaler giennem Skyer bryde
Fra Solen som nu ganger ned
Saa hugne Aften-Værker flyde
Paa Danmarks Skibe til dets Red.
Saa Borgen alt med Taget brammer
Der bygtes ei til Skue blot
Hvor dog, om Fiendens Kugle rammer
De Billed-Stene gjemmes godt.

Ja Borgen, som Aladdins stander
I Hu og Hast, med Lyst ført op
En Hvælving selv om hvalte Pander
Af Oldtids store Heltetrop
I Byen, hvor i Huggerskole
Som Dreng Du gik og ahnte ei
At hugne Stene der som Sole
Dig lyse skulde paa Din Vei:

Med Foden fast i romersk Gade
Alt Øiet dog du vender hiem
Til Kysten, hvor Dig Bølger bade
Mens Sundhed voxer til i dem,
Til Haven hist hvor Nattergalen
I Vaaren sit Farvel os Sang
Did hvor vi flyve hen med Svalen
Naar Vaar igjen er rask i Gang.

Gid Glæder Du i Danmark finde
Din Arbeidslyst i Hviles Ro
Og Hiælp af kjærlig Hielperinde
I landligt Kammers stille Ro
Hvor gamle Værker Du fuldføre
Og nye mens Venner om Dig gaae
Hvor Nattergal Du kunde høre
Mens Venner paa Dit Arbeid saae.

Gid længe Dine Lokker graane
Som Skjønheds-Tankens lyse Tag
Gid Himlens Øie til Dig blaane
Igjennem Kamrets Vindveds-Fag!
Gid Aftenrødens Sky Dig minde
Om Roserne i næste Liv
Om Lysets Dag som skal oprinde
Som Evighed i Almagts Liv.

Nyesø 19/11 42.

af Baron Stampe.

Generel kommentar

Denne sang blev sunget ved Thorvaldsens fødselsdag 19.11.1842 på Nysø.

Arkivplacering
m33, nr. 102
Emneord
Thorvaldsens fødselsdag 19.11.
Sidst opdateret 21.09.2018 Print