D. 20e April
1840.
Mel: Herr Peder kasted Runer over Spange.
Naar Storken kommer hjem til Bøgelunden
Og naar skjøn Valborgs Morgen er oprunden
Naar Stæren lifligt fløiter,
Hvor Vaarviolen staaer,
Og Lærken immer føiter,
Hvor Vandringsmanden gaaer,
Nysøe! Du
Festligt de dig klæder,
Guds Natur
Vrimler af Poeter
Guds Natur.
Din Dronning drager frem ad Blomster-Gangen
Om hende toner det fra Sangfugl-Vangen;
Men, hvad Naturen synger,
Er Engles Poesie;
Den blier i kjære Klynger
Til Hjerters Prophetie.
Hjertets Qvad
Finder Himmel-Veien,
Hjertets Qvad
Planter Glemmigei’en
Hjertets Qvad.
Som Bølgen blaae henruller over Strande,
Som Vang og Væng’ i maigrønt Smykke stande:
Saa gaae ad Blomster-Gange
Din Dronning mange Aar!
Saa tone Glædens Sange
Endnu fuldmangen Vaar!
Mange Aar
Her i Blomsterdalen,
Mangen Vaar
Runge det i Salen:
”Mange Aar!!!”