No. 8652 af 10318
Afsender Dato Modtager
G.F. Hetsch [+]

Afsendersted

København

20.10.1840 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original

Kiøbenhavn d: 20 Octob 1840

Høistærede Herr Conferentsraad!

Iformiddags var Wilkens hos mig, for at spørge, om jeg ikke vidste, hvem der havde talt til Dem om en Altertavle. Da jeg nu ikke kunde give ham nogen Underretning desangaaende, men derimod hørte, at Conferentsraaden muligen havde Tid at tænke paa det Monument, som Grev BilleBrahe til Hvedholm igiennem mig har bedet Dem om at udføre; saa tillader jeg mig herved at tilstille Dem en lille Tegning af den Væg i Kirkens Vestibüle, hvorpaa Monumentet skal anbringes, tilligemed den omtrentlige Form og Størrelse af Basrelieffet, til hvilken De imidlertid paa ingen Maade strengt behøver at binde Dem, thi paa Indfatningen tænke vi først, naar vi have været saa heldig at faae Modellen fra Deres Haand. – Til dette Øiemed tillader jeg mig ogsaa at vedføie Bogen, i hvilken Præsten Hans Madsens Daad nærmere er omtalt. – Ifald Udførelsen af Basrelieffet her i Kbhvn skulde have sine Vanskeligheder paa Grund af Marmorets Erholdelse o.s.v. saa kunde det muligen ogsaa udføres i Bronze, hvilket maaske med Hensyn til Stylen og Costumerne vilde være nok saa passende end Marmor, og ifald De skulde foretrække dette; saa vilde Grev BilleBrahe vist ikke have noget derimod; thi det er ham blot at giøre om, at erholde noget fra Deres Haand, og det saa snart som muligt, for saa meget længere at kunne glæde sig derover.
Jeg længes ret meget, ved Deres Tilbagekomst at erfare, om De har talt med Kongen om Christian den 4des Statue og dens Piedestal, og om han har givet sit Bifald eller kuldkastet Ideen om Capellets Anordning i det Heele og dens enkelte Deele. Igaar var han her paa Charlottenborg for at see de til Bortlodning kjøbte Industrie-Producter, men kom en Time sildigere end han havde bestemmt, og tog ogsaa snart bort igien. Ellers var han ret fornøiet og saa rask ud.
I Søndags otte Dage blev min Louise confirmeret og min Kone har havt travlt; hun hilser tilligemed min heele Familie ret hiertelig og haaber ret snart at see Dem igien inden for Charlottenborgs Mure.

Med sand Høiagtelse og Hengivenhed
Deres ærbødigste
Hetsch

Arkivplacering
m23 1840, nr. 36
Personer
Preben Bille-Brahe
Værker
Sidst opdateret 21.09.2023 Print