No. 670 af 10318
Afsender Dato Modtager
Herman Schubart [+]

Afsendersted

Montenero

Afsenderinfo

Sort laksegl med Schubarts våbenskjold: To løver holder et skjold med gengivelse af Herkules med køllen.
Poststemplet: “LIVORNO”.

12.8.1808 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: All’ Illmo Sigre / Sigr Alberto Thorwaldsen / Professore nell’ accademia delle belle / arte a Copenhagen, Scultore Celebre / à Roma / al Café Tedesco / Strada Condotta.

Resumé

Schubart foreslår Thorvaldsen at rejse til Montenero og så derefter følge med ham, Jacqueline Schubart og deres fælles venner tilbage til Rom.

Se original

Montenero den 12 August 1808

Om De vidste min gode Thorwaldsen hvor glade og fornøyede vi leve her paa Montenero, og hvor godt og skjøndt det Studium er som vi have indrettet for Vore Romerske Muser, saa ilede De vist med at forene Dem i denne Venne Kreds; men hvad der maaskee endnu meere kan bevæge Dem til at forlade Rom og komme hid, er at vi have foresadt os min Kone og jeg at følge med vore fortreffelige Konstnere til Rom, og gaae over Peruggia, Narni Terni, Assisa, Cortona, kort sagt, at opholde os hvor der er noget interessant at see. Vi tænke i Midden af September at begive os paa denne Valfart, og hvis De kunne komme sidst i August saa fulgte De med os og vore andre gode Venner. Før den 15de September reiser vi ikke af, eftersom vi vil høytideligholde den 10de her paa vort yndige Montenero.

Jeg beder Dem at komme saa snart som mueligt. De vil forefinde vore Landsmænd Lund og Wahl ret friske og muntre. De har været meget flittige. Lund har snart fuldendt hans skjønne Skitze, og Wahl arbejder paa sin. Eberlein beskjæftiger sig med hans hellige Familie og Matthæi giør Cameer, og nu tager han fat paa 4 Store Vaser eller Urner, saa at ingen er ledig i mit Huus.
Vi vente utaalmodig vor elskede Thorwaldsen, og imidlertid omfavner jeg ham hjertelig

B[aron] de Schubart

Arkivplacering
m2 1808, nr. 3
Thiele
Gengivet hos Thiele II, p. 101.
Andre referencer

  • Emanuela Barellai: ‘En fynsk kosmopolit fra det 18. århundrede. Diplomaten og mæcenen Herman Schubart (1756-1832)’, in: Fynske Årbøger 1984, p. 37-38.
  • Emanuela Barellai: En dansk diplomat i Italien i 1800-tallet, Herman Schubart og Elise Weiling, Odense 1998, p. 46.
Personer
Johan Christian Eberlein · J.L. Lund · Ernst Gottlob Matthäi · Jacqueline Schubart · Johan Georg Wahl
Sidst opdateret 18.01.2016 Print