No. 6193 af 10318
Afsender Dato Modtager
C.F. Hansen [+]

Afsendersted

København

15.6.1833 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Resumé

Hansen er fornøjet over, at Thorvaldsen er tilfreds med udnævnelsen til direktør for Kunstakademiet. Han takker for listen over kunstværker, der vil blive sendt med skib til København i sommeren 1833 og melder, at hesten til Józef Poniatowski-monumentet nok vil være for stor til Kunstakademiets lokale. De øvrige gipsafstøbninger, må Thorvaldsen selv bestemme. Thorvaldsens professorbolig vil stå klar, når han kommer. Peder Malling bygger hovedbygningen til Københavns Universitet, og G.F. Hetsch bygger den jødiske synagoge.

Se original [Translation]

Kiøbenhavn d 15 Junii 1833

Høystærede Herr Etatsraad

Meget ærede Ven

Jeg takker Dem min Ven for Deres Skrivelse af 16 May d:A: der har Fornøyet mig meget da samme bekræfter paa nye den for mig saa kiære Tanke snart at see Dem her, Lige som det og fornøyer mig at De er tilfreds med Academiets Directeurs Valg og villig til at opfylde sammes Ønske, kun maa ieg beklage at min Vens yttering om et kort ophold maa giøre os meget ondt. Jeg kan i Øvrigt ei beskrive Dem den Glæde ieg føler ved end nu een gang at see Dem inden ieg forlader denne Verdens Skueplads
Jeg takker Dem meget min Høystærede Ven for den Fortegnelse over de Sager vi kan vente med Fregatten, hvad Deres yttrede Ønske betræffer at vide hvilke af de ommelte gibs Sager der vil kunde være for Colesalsk for at opstille i Academiets Locale Da vilde det vel især betræffe Hesten til Poniotoskys Statue, alt det øvrige maa vi overlade til min Høystærede Vens for godt Befindende, Hvor ved det især maa komme i Betragtning hvor vidt disse Sager betimelig nok kan komme til Levorno. Da efter som Rygtet her gaaer saa vil Fregatten allerede Medio Julj kunde være i Levorno.
Ved Deres ankomst hertil vil De finde Deres Boelig og Atellie i behørig orden, da Academiet har sørget for en anden Boelig for Her Professor Lund. Jeg glæder mig ubeskrivelig over at den Tiid nærmer sig hvor ieg kan have den Ære at høre min Høystærede Vens Tanker over mine udførte ringe Arbeider, der nu først faaer sin sande Vært ved den Prydelse Deres herlige Mester Værker vil give dem, hvor ved ieg i min Høye Alder endnu kan vente at See denne Kunstnydelse. Det vil vist allerede være Dem bekiendt at her opføres 2de (efter vore omstændigheder) ei ubetydelige Bygninger, nemlig en for Universitetet og en Nye Kirke for Jøderne, den første af Professor Malling og den anden af Professor Hetsch. Mange Hilsener fra mine Børn og især fra mig. Deres med sand skyldig Hoyagtelse.

ganske hengivne

CF Hansen

Generel kommentar

Se i øvrigt artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1833 for en udspecificering af hvilke kunstværker, der var med i transporten, samt hele hjemsendelsens forløb.​

Arkivplacering
m18 1833, nr. 65
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Andre referencer

  • Omtalt hos Bjarne Jørnæs: Billedhuggeren. Bertel Thorvaldsens liv og værk, København 1993, p. 191.
Emneord
Aflyste rejser til Danmark · Bestillingen til Kunstakademiet · Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1833 · Kunstakademiet, Thorvaldsen som direktør · Kunstakademiet, Thorvaldsens professorbolig · Opfordringer til at komme til Danmark (1820-1838) · Thorvaldsens bopæle · Thorvaldsens værker, fragt af · Thorvaldsens værksteder
Personer
G.F. Hetsch · J.L. Lund · Peder Malling · Józef Poniatowski
Værker
Sidst opdateret 23.05.2019 Print