No. 4485 af 10318
Afsender Dato Modtager
P.O. Brøndsted [+]

Afsendersted

Paris

10.3.1828 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original

Elskte Ven

Vore gode Landsmænd de Hrer von Sehested-Juel og Greve v: Holck bede mig om en Linie til Dig som et lille Indførelses-Middel til en Mand vi alle elske og agte saa højt og af hvis velfortjente Hæder et Gjenskin reflecteres mildt paa alle Danske.
Jeg faaer heller ikke Tid til andet end netop at opfylde deres Ønske ved at medgive dem den forlangte Linie som de iøvrigt ikke behøvede, efterdi Du ogsaa uden den, vil modtage dem med dansk Hjertelighed og med den Dig særegne Velvillie.
Jeg modtager i dette Øjeblik Brev fra vor kjære Freund fra Florenz af 28de. Februar; han haaber at være her inden April Maaneds Udgang, og jeg at nyde gode Timer med ham i kjærlig Erindring og Samtale om Dig og fælleds Glæder i det kjære Rom. – Du kan være vis paa at det er godt baade for Freund selv og meget andet at han paa nogen Tid gaaer til Danmark, endskjøndt jeg ikke er af den Mening at han bør blive der længe. Mere herom en anden Gang.
Da de rejsende Herrer have saa travlt at De ikke give mig Tid til at skrive mere end, som sagt, en Linie, saa kan jeg ikke politisere med Dig for denne Sinde, enddog jeg nok kunde have gode, meget gode Tidender at melde Dig. Det kan jeg imidlertid i Hast forsikkre Dig, at det her complet er ude med alskens Jesuiterrænker og obscurante Præsters Indflydelse – den gamle Suurdej er aldeles udrenset af det nye Repræsentantkammer; En nye Æra har begyndt i Frankrig som ikke vil blive uden velgjørende Virkninger for den øvrige europæiske Continent. Nu først er jeg fuldkommen overbeviist om at Constitutionen staaer fast og urokkelig i dette Land og at Helvedes Porte selv intet ville formaae imod Oplysnings og sand borgerlig Friheds Fremme saa vidt den franske Haandfæstnings Indflydelse rækker.
Jeg havde endnu igaar Breve fra Cockerell og Burgon i London. Man anseer der, ligesom eenstemmigen her, Tyrkerkrigen for aldeles uundgaaelig: tant meme! Saa faae vi dog maaskee engang Has paa det dumme og glubske Pak.

Hils hjertelig fælleds Venner fra
Din trofast hengivne
Brøndsted.

Paris, hotel de l’Orient
place des Italiens
den 10 Mars 1828.

Arkivplacering
m13 1828, nr. 30
Sidst opdateret 10.05.2011 Print