No. 481 af 10318
Afsender Dato Modtager
J.L. Lund [+]

Afsendersted

Rom

Afsenderinfo

Rester af grønt segl.
Poststempel: ROMA

31.8.1805 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Montenero

Modtagerinfo

Udskrift: Al / Sigr Alberto Thorvaldsen / a Montenero. / raccomandata alla cura / del Sigr Ulrich, / Console Danese. Livorno.

Resumé

Lund har hørt, at Thorvaldsen under sit ophold hos Herman Schubart arbejder på relieffet Kristi dåb, muligvis A736. Han fortæller om arbejdet på sit maleri, og at han ved Schubarts hjælp har fået en bevilling fra Fonden ad Usus Publicos. Han har desuden fået tilladelse til at kopiere et maleri forestillende Magdalene.
Lund beder Thorvaldsen om at besøge James Irvine og hans hustru, hvis han kommer til Firenze, fordi han selv har været forhindret i at opsøge dem. Lund sender hilsner fra Rom og beder Thorvaldsen om at købe noget god the med hjem.

Se original [Translation]

Rom d 31d Agosti 1805

Kiære Hr. Thorvaldsen.

I gaar havde jeg den Fornoielse at faae et Brev fra Hr. Baron v. Schubart, hvori han skriver mig, at De er frisk og vel, og arbeider meget flitig paa en smuk Bassorilievo, som glæder mig meget. De vilde forpligte mig Dem meget, om De vilde have den Godhed at takke Hr. Baronen for den Umage han har givet sig at svare mig strax, og tillige undskylde mig, at jeg ikke skriver ham selv til igien, fordi jeg frygter at incommodere ham med mine Breve, uagtet han har opfordret mig dertil, og forlangt at vide, hvorledes det gaaer med mit Malerie ; om De vilde være so good, at sige ham hvad De troer om [d]et, og at jeg ikke so langt er avancert som jeg ønskede, fordi jeg har giort saa mange Forandringer. Jeg haaber at han bliver ved sin Fors[æt?]ning at komme til Rom i Efteraaret, som skulde glæde mig meget. Hr. Baron har ventelig sagd Dem, at Kongen har giort mig en Gratification af 200 rdl paa en Ansøgning, som Hr Baron har indsent for mig til Kiøbenhavn; hvorfor jeg er ham meget forbunden. Det er en behagelig Efterretning for mig, og disse Penge kommer mig ret til en bequem Tid; jeg har glemt at spørge Baronen om det er nødvendig at svare det Brev, jeg har faaet fra Comissionen af Fonden ad usus publicus, jeg troer det ikke, men imidlertid beder jeg Dem, om De vilde være saa god, at spørge ham af, hvorledes jeg har at forholde mig.
Dersom De, paa Deres Tilbagereise kommer igiennem Florenz og opholder Dem nogle Dage der, vær saa god og gaa til Irvines, og see hvorledes de lever, jeg faaer rigtig nok tidt Breve fra dem, men De vilde alligevel giøre mig en stor Tieneste at see til dem; og naar de spørger Dem af, hvorfor jeg ikke er kommen til Florenz, som jeg først havde i Sinde, da vilde De nok undskylde mig, og sige jeg har alt for meget at bestille, som da heller ikke er Loyn ; hos Banquieren Donat’ Orsi e Harrimann, vilde De faa at vide hvor de boer.

Nu har jeg ogsaa faaet Tilladelse at copiere Guido’s Maddalene for Rantzow, det glæder mig meget, men jeg kann inte begynde derpaa, inden i 14 Dage. I næste Uge bliver jeg færdig med de Forandringer jeg har giort paa mit Malerie, og saa begynder jeg strax at male færdig. De fører vist et meget behagelig Liv paa Monte nero, og jeg frygter for, De kommer til at traktere os, Rauch, som hilser Dem meget flitig, glæder sig allerede dertil.

Signra Anna Maria har været syg, som Stanley har vel skreven Dem, jeg var der for nogle Dage, men dengang befand hun sig allerede bedre, og vilde gaa ud.

Om De har Leilighed, at finde good Thee i Livorno, da beder jeg Dem, at bringe mig 1 Pund med, men det skulde være af den allerbeste, for middelmaadig, kan man ogsaa faa her i Rom.

Dersom De vil svare mig paa dette, so skal det naturligvis være mig meget kiært, men jeg veed, De sk[river ei] gierne, og saa lader jeg mig noye, om De bar lader mig sige ved Stanley om De har faaet mit Brev. Kom nu snart tilbage, og fornoier Dem vel. Jeg beder Dem for alting, at recommandere mig til Hr Baron; vær saa god hils Mathei,
Undskyld mig, jeg har skrevet saa daarlig, De vil have Umage at læse mit Brev.

Deres hengivne Lund.

Alle Comissioner Hr Baron har
opdraget mig, har jeg udrettet.

Arkivplacering
m1 1805, nr. 20
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Emneord
Indkøb ved Thorvaldsen udbedes · Kunstnermiljøet i Rom · Montenero · Mæcenvirksomhed · Relieffer, kristen mytologi · Thorvaldsens rejser i Italien · Thorvaldsens ringe skrivelyst
Personer
Friedrich Matthäi · Conrad Rantzau · Christian Daniel Rauch · Herman Schubart · C.F.F. Stanley · Anna Maria Uhden
Værker
Sidst opdateret 04.12.2017 Print