No. 3867 af 10318
Afsender Dato Modtager
P.O. Brøndsted [+]

Afsendersted

Paris

22.10.1825 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Bertel Thorvaldsen [+]

Modtagersted

Rom

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original
Hulde Ven,
Jeg kan ikke føre det over mig, at lade den unge Mand som bringer disse faa Linier, Hr. Pastor Monod Præst ved den reformerte evangeliske Kirke i Paris, drage til Rom, uden at medgive ham i det mindste et Par Ord til Dig selv, at denne meget dannede og elskværdige unge Mand maatte være Dig anbefalet. Han hører os Danske paa en Maade til da han er født i Kiøbenhavn hvor hans Fader, en fortjent og elskværdig Mand, en Tidlang var Præst ved den reformerte Menighed.
Gjør hvad Du kan, elskte Ven, for at bidrage til at gjøre den gode Monod hans Ophold i Rom lærerigt, og bed paa mine Vegne den kjære Freund at tilhjelpe og at ville være hr. Pastor Monod til Bistand, naar fornøden, med Anvisning og godt Raad hvorlunde bedst at vandre om for [at] lære alma Roma godt at kjende.
Jeg hørte nyelig fra Eder, I Kjære, med den unge hr. Holten som er her – Snart Mere fra mig!
Paris, hotel de l’Orient Din hengivne og trofaste Ven
den 22 Octobr 1825. Brøndsted.
Arkivplacering
m10 1825, nr. 105
Sidst opdateret 10.05.2011 Print