No. 7257 af 10318
Afsender Dato Modtager
C. Fridsch 15.4.1837 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af den avis, hvori teksten blev trykt.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

En Bemærkning
i anledning af Thorvaldsens Museum.

Et Brev, dateret den 18de marts, der i disse Dage i Udtog har været meddelt i flere af vore Dagblade, underretter os om, at Thorvaldsen ikke i levende Live har givet, men ikkun ved Testament skjenket Danmark sine Kunstsager. Vi blive saaledes først ved Hans dødelige Afgang Ejere af disse, og det kun i det Tilfælde, at Testamentet ikke imidlertid forandres, hvilket — om end ikke sandsynligt — dog stedse ligger indenfor Mulighedens Grændser. Under disse Omstændigheder vil det have gode Veje med Opførelsen af Museet, og vi kunne — i Henhold til vor, (C. F.’s) Bemærkninger om dette i den Berlingske Tid. Nr. 58 f. d. A. — ikke undlade at lykønske Publicum, da der nu er givet det — hvad vi for Thorvaldsens Skyld tør haabe, flere Aars Pusterum, og derved Tid til at forvinde den første Skræk, Brandskatningen til Museet havde indjaget det.

C. Fridsch

Generel kommentar

Denne tekst er en avisartikel, der oprindelig blev trykt i Berlingske Tidende nr. 90, 15.4.1837.

Sidst opdateret 18.08.2016 Print