Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 1377 af 10181
Afsender Dato Modtager
C.W. Eckersberg [+]

Afsendersted

Rom

19.11.1814 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår ikke af dokumentet, men af Bramsen og Ragn Jensen, op. cit.

J.F. Clemens [+]

Modtagersted

København

Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

[Translation]

Gode Herr Clemens.

Jeg har haft den Fornöyelse igien at imodtage Brev fra Dem. Deres sidste af 18 Octob. sidstleden, det ankom hertil den 8. Nov. og har altsaa kun været 21 Dage underveis. Det lader mig haabe at De nu og vil have imodtaget mit sidste, som Svar paa Deres forige, hvilket er afgaaet herfra forgangne 3 Octob. og hvori jeg har underrettet Dem om imodtagelsen af Primo Vexelen paa 450 Mk Banco, for indeværende Aars tvende første Quartaler, og hvorved der ogsaa fulgte noget til Möller og Bagge. Jeg takker Dem meeget for alle de sidste Efterretninger, og især for, at De saa hastigt igien har sendt mig en Vexel paa tredie Quartals Pension, hvorved jeg er godt sikret for det første, og kan continuere de begyndte Arbeider. Det har ikke alene glædet mig usigeligt, men jeg maae beundre at H.M. Kongen har været saa Naadig, at afbetale min Gæld hos Rübergs fra forige Aar, som har været en temelig betydelig Somma, men især takker jeg Dem gode Hr. Clemens, for Deres forbøn for mig hos H. M – og Deres utrettelige Virksomhed, hvormed De har gienemsat den Sag for mig, og hvormed De stedse bestyrer mine Affairer. Der er mig kjært for vort kjære Fædreneland, at det er gandske vidst, at i ingen af de tydske Riger, undtagen Baiern giøres der saa meeget for Konsten, som netop hos os, og paa Konstnere, vil der vel heller ikke mangle. Vores berømte Thorvaldsen giør sin Nation Ære, (dette ønskede jeg kuns, at man vilde give ham meere at bestille) vi har i Dem gode Hr. Clemens een af Europas første Kobberstikkere, (dette var kun at ønske at De saavelsom Hr. Thorw. kun endnu maatte faa Leilighed til at danne nogle gode Elever –) Etatsraad Hansen er vidst en fortræffelig Architect, men af hans værdige Elev Hr. Malling, kan vi vidst i Tiden vendte os endnu meere, af Malere har vi fleere Mænd af fortjeneste, at der er flere er meeget godt thi det opvækker Kappeløst, og dermed gaar Konsten fremad. Videnskaberne hos os staar vidst heller ikke tilbage for nogen anden Nation, har og har havt udmærkede Mænd. Hvilke skjøne Udsigter kunde vi ikke have for Fremtiden, naar vores Nation igien havde lægt sine Saar der gaar her adskillige Rygter som desværre, om de vare sande ikke kunde have noget glædelig for os, men man maae nu først vendte at see noget bestemt af Resultaterne af det der bliver afgjordt i Wien – Sagerne i Norge synes jo endnu ey ganske at være i det reene – den stærkeste har i vore Tider Ret – Det har glædet mig meeget at De har saameeget i Behold endnu, at min Gjæld til Hr. Baron v. Schubart af 100 Scudi dermed vil kunde blive afbetalt, denne ædle Mand har ytret mig i sit sidste Brev at det ikke hastede med Afbetalingen, inden jeg engang saa mig istand dertil, han skal være afreist fra Livorno i førstningen af Octob., og vil maaskee snart vendtes til Kjøbenhavn, han har selv ogsaa lidt meeget ved vores slette Penge Cours. Der fornøyer mig at ogsaa den Indretning er gjordt ved vort Akademie, at en Almindelig Udstilling skal finde sted hvert 3. Aar, det vil iblandt andet ogsaa have det gode i at opvække meere Konstsmag i vort Publikum. Hr. Malling har opsat adskillige Ideer om, at giøre Konstakademiets Indflydelse i heele Riget meere almindelig især hvad den første og vigtigste Konst Architecturen angaar, hvorved Akademiet vidst vilde blive endnu meere Almeennyttigt. Disse Ideer og hvorledes de kunde sættes i værk synes mig meeget godt om, Hr. Malling har for nogle Uger siden, sendt sin Afhandling derom til Hr. Etatsraad Hansen.

Jeg kan nu om en Maanedstid faae Altertavlen færdig, tre af Figurerne ere allerede færdige, om endskjøndt det endnu vil blive Spørgsmaal om den nogensinde vil kome til sin første Bestemmelse, saa vil den dog vel engang kunde faae en Plads i en anden Kirke. Kompositionen, Studier og Præparater har jeg ogsaa færdige til Israeliternes Udvandring, saa, at det nu blot mangler Udførelsen. Det ønske Hr. Nathanson har ytret angaaende en Kopie efter Raphael, eller en anden stor Mester, ønskede jeg gierne at kunde fyldestgiøre, men jeg kan ikke love det, da Malerier af Raphael som endnu ere bedst Konserverede er Oliemalerierne af ham som findes i Paris, de skjøne Mesterværker af denne som findes her i Vatikanen ere alle malte i fresko, meeget bedærvede, og har den matte Kalkfarve, man vilde vel neppe kome godt fra at giøre nogen Kopie af disse og desuden er min øvrige Tid alt for meeget Ocuperet her i Rom, der er alt for meeget som jeg gierne vilde trække nytte af, saavel for andre som for mig selv, gode Studier kan man aldrig faae for mange af og her gives Leilighed til at samle.

Af Konstnyheder, gives der for nærværende ikke mange, for saa vidt at der intet har været udstilt i en lang tid, undtagen tre til fiire skjøne Malerier af M.dlle Lescot af hvis herlige Talent Møller har set skjøne Prøver i Paris, disse forestille 1) en Conformation af unge Pigebørn, i Kirken St. Agnese her i Rom, af riig Komposition, det andet en fest i Grottaferata, 3) en Huuslig Scene og et Portræt, disse Ting vare i enhver Henseende gandske fortreffelige. Man har vidst kun faae Exempler i Konst Historien, at et Fruentimmer, med et saa omfatende Talent som denne M.dlle Lescot, foresten arbeider enhver Konstner her meeget flittig, og der produceres vidst en stor mængde Konstværker her hvert Aar, der tales om at de tydske Konstnere nu vil foranstalte Aarligt her en Udstilling, ligesom fordom de frandske, som ogsaa var at ønske, een af de første Talenter af Tydskere som findes her, er vidst Hr. Overbeck fra Lybeck, dennes Arbeider, hvad Komposition, og især Udtryk og Charateer i Ansigter angaaer, kan vidst sættes ved siden af Raphael, om ham er der ligesom om vores Thorwaldsen kun een almindelig Meening, ellers synes mig, kan man i Almindelighed forekaste alle Tydske Konstnere, jeg meener Malerne, at de ikke studerer noksom Naturen, at man undertiden hverken sporer reen Sands, for rette skjøne Naturlige Former, endnu mindre for Lysets Virkning og Farverne af Gjenstandene i Naturen, som og efter deres Principer aldeles ikke bør være, paa Komposition og Udtryk anvender de alt, og man kan ikke nægte at de i denne Post staar ligesaa høyt over Franzoserne, som disse igien staar over Tydskerne i Sands og Smag for skjøne Former, sande Farver, og Kundskab om Lysets virkning. Man kan gaae for vidt i Alting, naar man holder sig til enkelte Extremiteter, i vore Tid hvor man har saa meeget af alt, bor man ogsaa synes mig søge at forene alt, og det eneste Middel dertil er, at øse af første Kilde, af Naturen. (At disse derimod ofte for at være ret Poetiske anbringer paa een Tavle fiire til fem Scener som er skeet til ganske forskellige Tider, synes mig dog at være urigtigt. Med det skjøne, og endnu temelig vel Conserveerte Antike Monument Koliseets fuldkomne Udgravning, er man komet til Ende denne Sommer, man havde ogsaa udgravet Kjældrene som har været under Pro[s]ceniet, (hvor man har fundet Indretninger som lader formode at de gamle ogsaa har havt Koliser, eller at de kunde frembringe Forandringer paa dere Theatere, men hvorover der har været stor Disput, imellem de Lærde Antiquarer) men da der i disse dybe Grave havde samlet sig en deel Vand, som man ingen Afløb kunde give er man bleven nødt til at kaste dem til igien, nu har man der hvor fordum Proceniet var en skjøn oval Plads, i den ene Ende staar et Kristeligt Kapel, og rundtomkring tolv Stationer med Christi lidelser, det er mærkeligt at see, der hvor fordum Meneskene glædede dem med at see en Synder opædes af vilde Dyr, eller andre som skulde slaaes indtil de faldt begge, etc. etc. nu forsamler sig en talrig Prosesion af andægtige hver fredag, for med Erindringen af Christus Lidelser og Død at finde Huussvalelse. Dette er et smukt Emne til et Malerie som jeg har i Sinde at giøre neste Somer. Forom Trajanum er ogsaa gandske udgravet, og omfattet med en Muur. Det er meeget interessant, at see disse skjøne Antike Levninger, hvoraf der findes saa stor en Mængde saavel i som udenfor Rom, og som vedner om en gandske anden Menneskeslægt som den nærværende, altro che ciacierar.

Generel kommentar

Dette er et udkast til et brev, der findes på to forskellige ark, jf. arkivplaceringsbetegnelsen. Den sidste del af brevudkastet fylder kun ca. den sidste syvendedel fra ordet formode.
Udkastet er skrevet af efter den trykte afskrift i Bramsen & Ragn Jensen, op. cit.

Arkivplacering
Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, Add. 301-2 (IV-43 og 48)
Andre referencer

  • Henrik Bramsen & Hannemarie Ragn Jensen (ed.): ‘Eckersbergs brevkoncepter 1813-16’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1973, p. 67-70.

Personer
O.O. Bagge · Frederik 6. · C.F. Hansen · Peder Malling · J.P. Møller · Johann Friedrich Overbeck · Niels Ryberg / Ryberg & Co. · Herman Schubart · Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 28.09.2016 Print