No. 1269 af 10318
Afsender Dato Modtager
C.W. Eckersberg [+]

Afsendersted

Rom

23.8.1813 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår ikke af udkastet, men af Bramsen og Ragn Jensen, op. cit.

J.F. Clemens [+]

Modtagersted

København

Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

[Translation]

Denne gang skriver jeg Dem fra Rom med mit første Ønske at dette maatte finde Dem med Deres familie ved bedste Sundhed og Velgaaende. Jeg haaber at De vel alt vil have imodtaget mit sidste Brev til Dem fra Paris under 3. Juni sidstleeden. Det var Løverdagen d. 5 Juni at jeg begav mig paa Reisen, og Løverdag den 3. July at jeg ankom hertil Rom. Reisen gik meeget hældigt, og var meeget behagelig i den smukke Aarstid, den gik over Lyon, Chambery, Turin, Bologna, og Florenz, hvilke herlige Naturskjønheder, gives paa denne Reise, især i det forunderlige Savoyen, i Italien vexler Paradisiske Egne med de fæleste Ørkener, i dette Land synes alt at være Extremitet, og ingen Mellemvey at have. Det allerubehageligste var, at der ikke gaves Tid til at tegne, jeg havde ofte saa gjerne ønsket, at tage Erindringer af det skjøne som saa ofte tilbød sig.

Denne Reise har kostet mig ialt henved 460 francs, jeg havde gjordt Akord med en Viturin for Middagsmad, Natleje og Vognleje, som da er almindelig Brug her i Italien. Jeg har været saa hældig at finde et godt Logie især en god rumelig Arbeidsstue, i samme Huus, hvor vores berømte Thorwaldsen boer, tillige vores talentrige Architect Hr. Malling, til neste Vinter vil disse to forlade Rom for at gaae hjem til Dannemark. Nu har jeg havt nok at bestille med hidindtil at løbe omkring for at see den ganske utålelige Mængde af herlige Kunstværker, Antike Monumenter, Kirker, Egne, og andre Mærkværdigheder, ja jeg maae tilstaae at Rom rigtig nok er i den henseende den første Stad, hvilken Nydelse at see det forunderlige Koliseum, de mange Antike Templer, Triumpfbuer, og d.l. siden Museum Clementinum, Raphaels Loger og Standser (stanger, stanzer), og den beundringsværdige Petrikjirke (St. Peters). Naar man har seet det mageløse Museum i Paris (som kuns er lidet imod dette) finder man vel intet fuldkomnere meere, hvad Malerie og Billedhuggerie angaar, thi det allerbedste findes egentligen der, men Levningerne af den ældgamle Bygningskunst, ere her meest at beundre. Rom synes i flere Henseender, at være skikket til et Sted, hvor de skjøne Kunster bedst kan studeeres, overalt seer man noget Kunstigt, ved ethvert Trin man giør, møder man noget skjøndt, hvert Øjeblik støder man paa et Pitoresk Partie, saa de smukke Udsigter over Roms beboede Høye, de mange pragtfulde Villaer, med Deres Parker og Kunstværker. I Kirkerne findes en Pragt og en Riigdom af Kunstsager som overgaar al Beskrivelse, dog hvad dette angaaer skal jeg Tid efter anden, fortælle Dem noget meere. Luften er ganske besynderlig her i Rom, og Heeden, undertiden gandske utaalelig, jeg har i nu 14 Dagestid været upasselig deraf.

Vores Thorwaldsen fortjener virkeligen som Kunstner højeste Beundring han har bragt det overordentlig vidt, det er en sand Nydelse at see hans herlige Arbeider, der ere fulde af Aand, Udtryk, Grazie, og den højeste Grad af Skønhed, hans Hovedstyrke bestaaer i Komposition og Basrelief. Han er reist nogle Dage efter min Ankomst hertil, til Badene i St. Luca. Her opholder sig mange Kunstnere især Tydskere, al udmærkede Talenter, de har overalt meeget rigtige Principper af Komposition, men forresten følger de den gamle Slendrian, de forstaaer ikke at male, ikke at efterligne Naturen, deres arbeider ligner Kopier efter de ældgamle tøre Malerier af den tydske Skole, paa den Maade kan Kunsten ikke gaae frem ad. Det overbeviiser mig end meere om det jeg fleere gange tilforn har meddelt Dem at den franske Skole især i Malerie, for nærværende dominerer. Jeg føler mig lykkelig at jeg har været i Paris, Davids og fleres Bekjendtskaber har været mig meeget nyttige, og Museumet, og Kunstudstillingerne meget lærerige. Der var jeg indrettet og oplagt, til at arbeide, da jeg maatte forlade det, paa et fremed Sted, især som Rom, er man for en lang Tid forstyrret, og har ey Lyst at begynde –

Formeedelst de urolige Tider, maatte jeg før min Afreise fra Paris som De vil have seet af mit sidste Brev derfra, give mine Arbeider i Forvaring hos Hr. K.J. Neergaard. Da jeg nu er saa meeget fjærnet fra Hjemet, bad jeg Dem gjærne, naar det ikke alt var skeet, at De ved første Lejlighed vilde lade dem komme, Hr. Neergaards adresse vil De have. Dog dette vil Naturligviis bero paa, om der bliver Krig eller Fred Gud give det sidste!! Med de Penger jeg havde Anviisning paa, og som Reglen var bestemt for dette Aar indtil første Aprill 1814 er jeg nu da saa at sige kommet til Ende, jeg havde ved min Ankomst hertil ey meere end 160 francs tilbage. At sætte meeget til, eller at komme i Gjæld ved en saadan Udenlandsreise, er en Skjæbne som nesten alle ere underkastede, de Behageligheder, der undertiden følger med en saadan Reise, maae da ogsaa betales dyrt nok, naar man ved sin Tilbagekomst (især som uformuende) seer jeg omringet af en stor Gjæld, hvilket jeg naturligt forudseer. Mit Ophold i Rom maae ikke komme saa kostbart som det i Paris, der var det min eneste Atraa fra Grunden af at studere, her at realisere det jeg som Kundskab havde indsamlet. De vil gode Hr. Clemens alt af mit sidste Brev, have seet noget om min Tings forhold. De store Prøver De stedse har vist mig paa Deres udmærkede Venskab lader mig haabe, at De formodentligen alt har ved Deres fortale for mig, søgt at aabne mig et Forskud, eller Credit, de Malerier jeg efterlod i Paris kunde maaske garantere for en liden Deel, naar de blot naae vel hjem. jeg har desuden i mit sidste brev til H. H. Prindsen anmodet høystsamme om et lidet Gratial, Gud ved om jeg bliver saa lykkelig som de andre at faa det. Jeg vil have nødig i det mindste indtil næstkomende første Aprill et 900 francs, saa ønskede jeg ogsaa gjærne at Rubergs med det samme paa eengang sendte mig Anvisninger paa mine Penger for al den Tid jeg endnu skal tilbringe her, f. E. indtil udgangen af Aaret 1815. Jeg beder Dem gode Hr. Clemens at sende mig Efterretning saa snart som mueligt og at tilgive mig at jeg saa gandske tager min Tilflugt til Dem, jeg skal saa længe jeg lever, vise mig Taknæmlig igien.

Saasnart Heeden begynder at aftage, og jeg bliver sund og rask igien skal jeg ret begynde at arbeide, og De skal faa mange Ting at see, Partier af Rom, og andre Sager naar jeg kommer tilbage igien.

Generel kommentar

Dette er et udkast til et afsendt brev. Udkastet er skrevet af efter den trykte afskrift i Bramsen & Ragn Jensen, op. cit.

Arkivplacering
Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, Add. 301-2 (IV-33)
Andre referencer

  • Henrik Bramsen & Hannemarie Ragn Jensen (ed.): ‘Eckersbergs brevkoncepter 1813-16’, in: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum 1973, p. 41-44.
Personer
Jacques-Louis David · Peder Malling · Niels Ryberg / Ryberg & Co. · Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 17.09.2018 Print