Arkivet, Thorvaldsens Museum

Han kunde ikke skjønne, at der i Thorvaldsens Testamente eller Codicil indeholdles Noget, som kunde forpligte Executorerne til at lade samtlige Malerier ophænge i et bestemt Lokale. Der var i de testamentariske Bestemmelser kun Tale om en hensigtsvarende Opstilling, altsaa vel en saadan, som de meest Sagkyndige fandt at være den rigtigste. Bestyrelsen havde overdraget Opstillingen til Professor Høyen under Medvirkning af Professor Bissen, til hvem Thorvaldsen ved sin Codicil havde overdraget det kunstneriske Tilsyn ved Musæet, og man havde ikke forlangt nogen Plan forelagt til Executorcrnes eller Andres Bedømmelse. Heri havde man formeentligen handlet rigtigt; thi ved Arbeider, hvorom Fleertallet af Executorerne ikke kunde have nogen gyldig Dom, handlede man sikkert rettest ved at overdrage Arbeidet og Ansvaret derfor til den meest sagkyndige, der var at erholde. Som saadan maatte vistnok Professor Høyen anerkjendes, baade efter hans Stilling som Galleriinspekteur og med Hensyn til den af ham udførte Ordning og Ophængning af Malerisamlingen, samt hans heele Studium og bekjendte udmærkede Dygtighed. At forkaste eller forvandske den af ham lagte og af Professor Bissen billigede Plan, – som ogsaa af Andre, f. Ex. Justitsraad Thiele og Theatermaler Lund blev erkjendt for særdeles fortrinlig, – og i dens Sted foranledige Udarbejdelsen af en anden Plan, om hvis heldige Udfald man ikke kunde have en lige saa stor Garanti, og det blot for at vinde Plads til flere mindre fortrinlige Malerier, maaske i det Høieste en halv Gang saa stort et Antal, og som rimeligvis vilde skade Nydelsen af de fortrinligere, – kunde han ikke ansee for forsvarligt, og det saa meget mindre, som der jo kun var Spørgsmaal om at ophænge dem, der efter Høyens Plan ikke havde faaet Plads i 2den Etage, i Kjælderetagen, hvor der maatte kunne blive Plads til dem, da det dels ikke var givet, at de ubetinget skulde vige for Afstøbningerne efter Antikerne, dels i alt Fald Kjælderens søndre Side kunde benyttes.