No. 8464 af 10318
Afsender Dato Modtager
Gottlieb Nicolai Sibbern [+]

Afsendersted

København

14.4.1840 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Kunstakademiet, København [+]

Modtagersted

København

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Som Bilag til Sagen angaaende det Thorvaldsenske Musæum, som afgaaer til det kongelige Kunstakademi, tillader jeg mig følgende Yttringer:
Det har været mig særdeles tilfredsstillende og meget behageligt, at en saa erkjendt sagkyndig Mand som Oberst v. Prangen i sin Skrivelse, dateret Odense den 25de Marts d. A., i alt væsentligt, har bifaldet mine Bemærkninger i Skrivelse til Bygningskommissionen af 24de Februar næstforhen, dog med Undtagelse af Skillerummenes Tykkelse imellem Stanzerne og Sidefløjene.
I Bygningskommissionens Samling den 2den April, som Hr. Obersten havde tiltraadt, udviklede jeg nærmere min Mening om berørte Skillerum og de med samme i Forbindelse staaende Hvælvinger, som dog ikke vandt Hr. Oberstens Bifald. I forberørte Møde var Hr. Obersten ogsaa af den Formeening, at man, hvor det var muligt, maatte foretrække at lægge Fundamenter af Grundsten i Stedet for Pilotage, hvilket man ogsaa havde søgt og opnaaet ved Opførelsen af den nye Kaserne paa Christianshavn.
Naturligvis har det været mig meget kjært, ved at gjennemsee Hr. Inspekteur Bindesbølls Construktionstegninger og de med samme fulgte Explikationer af disse at erfare, at Hr. Inspekteuren med Hensyn til mine Bemærkninger i Sammenstilling med de approberede Tegninger har tillagt flere Mure i Tykkelse, vedtaget Murens Nedtagelse mellem Forhallen og Corridoren og Opførelsen af en ny tykkere; angivet de af mig foreslaaede Forbindelser mellem de gamle Udmure og de nye Skillerum i Fløibygningerne, forandret Hvælvingernes Construktion over Stanzerne i disse Bygninger og besluttet benævnte Bygningers Forankring med Hensyn til Murenes Sammenhold.
Idet Sagen nu ganske henstilles til det kongelige Kunstakademies nærmere Bedømmelse, hvorvidt de Mure, som ere tillagte i Tykkelse, alle have erholdt fornødent Tillæg, samt om flere behøvede dette, Hvælvingernes Tryk imod hinanden, saa og hvorvidt Buerne over Corridorerne, ved at mures 1½ Sten tykke med Cement i Stedet for de beregnede 1 Sten med Kalk, faae et saadant Sammenhæng og en saadan Forbindelse med de tilgrændsende Mure, at dette kan give, som i Forklaringen over Construktionernes Styrke er sagt, en fast Forbindelse imellem Hallens Gaardmur og Mellempillerne, saa og hvorvidt Forankringerne i Bygningerne ere anbragte paa de nødvendige Steder, samt om det er at foretrække, at kun en Kalkfuge haves til hver Side af Forbindelsen mellem de nye Skillerum og de gamle Udmure i Sidefløiene, i Stedet for den af mig angivne Plads til Formuring, saavelsom Tagconstruktionens Soliditet samt Nødvendigheden af de betydelige Jernconstruktioner, der ere anbragte i Tagværkerne, og maa jeg hvad Tagværkerne angaar bemærke, at ved Forfattelsen af den specificerede Beregning over disse ikkun er omtalt fladere Tage end de, som vare antagne i de approberede Tegninger.
Med Hensyn til det om Hallehvælvingen Anførte maa jeg tillade mig, at hvis dennes betydelige Indskrænkning i Høiden og den over samme anbragte Construktion og Forankring skulde være blevet fremkaldt ved min Yttring i Skrivelse til Borgerrepræsentationen af 10de Marts, foranlediget ved min Samtale med Bygningsinspekteuren om Hvælvingen over Forhallen, da maa Inspekteuren og jeg have misforstaaet hinanden, da han til mig talte om, “at i nødvendigt Tilfælde havde man en Udvei i Jernankere;” thi da Samtalen var om Hvælvingens Spændkraft, maatte jeg antage, at Inspekteuren formeente Ankere tvers igjennem Hallen i Vederlagets Høide, altsaa igjennem Cirkelens Centrum paa de Steder, hvor Spændingen virker paa Vederlagene. At anbringe Forankringer oven over Buen paralelt med Vederlagene kan jeg ikke indsee Hensigten og Nytten af, men ligesom dette ogsaa maa henstilles til Kunstakademiets nærmere Bedømmelse, maa det samme blive Tilfældet med den væsentlige Forandring, Hallehvælvingen har modtaget i Indskrænkning af dens Høide og med Hensyn til Indgangenes Forandring i kunstnerisk og technisk Henseende, samt hvorvidt de i sidste Henseende kan blive solide. Med Hensyn til Forhallebygningen maatte det nu være mig tilladt at henlede Kunstakademiets Opmærksomhed paa, hvad jeg om denne har sagt i mine Skrivelser til Borgerrepræsentanterne af 10de og 26de Marts sidstleden, og kan jeg ikke indsee Nødvendigheden af for Kommunen at opofre saa betydelige Summer paa denne Bygning, for at conservere den i sin oprindelige indre Form overeensstemrnende med de approberede Tegninger; men da jeg ikke kan bedømme de Fordringer, Lys med mere kan gjøre til Opstillingen af den store Kunstners Arbeider, maa Tiden for mig opklare Nødvendigheden af en saa betydelig Bekostning for Kommunen, som denne Bygning, hvis den skal opføres overeensstemmende med de fremsendte Construktionstegninger, da samme altid vil andrage 60 á 70,000 Rdl.
Hvorvidt flade Hvælvinger vare at foretrække i Mellemetagen for at undgaae den Murmasse, som maa anbringes mere end det Vederlaget fordrer ved Cirkelbuer, og hvilken Masse vanskelig udtørres og altsaa vedbliver at afsætte Uddunstninger, – dette saavelsom Vanskeligheden ved at kunne have tilbørligt Eftersyn med Tage, som ere anbragte saa flade, at de paa flere Steder nærligen berøre Hvælvingerne, og hvorved altsaa ikke Lækager kan opdages, forinden Fugtigheden har gjennemtrængt Hvælvingen, bør jeg ikke lade ubemærket for Bygningernes fremtidige Vedligeholdelses Skyld.
At Kunstakademiet iøvrigt vil bemærke de betydelige Forandringer, der ere foretagne i Distributionen i Bygningen mod Slotskirken, er overflødigt for mig videre at udhæve.

Kjøbenhavn den 14de April 1840. Ærbødigst
G. Sibbern.
Generel kommentar

Dette dokument er indscannet fra Bruun & Fenger, op. cit., som nævner, at originaldokumentet befinder sig i Magistratens arkiv.

Arkivplacering
Ukendt arkivplacering, se dog ovenfor.
Andre referencer

  • Chr. Bruun & L.P. Fenger: Thorvaldsens Musæums Historie, København 1892, p. 74-76.
Sidst opdateret 01.12.2011 Print