No. 9707 af 10318
Afsender Dato Modtager
Carl Dahl Maj 1844 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringsbegrundelsen er under udarbejdelse.

Eksekutorerne for Thorvaldsens bo [+]

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Tilskrift: Til Deherrer Executorer i Hr Conferentsraad / Thorvaldsens Boe!

Resumé

Dahl beder om at få udbetalt sit resttilgodehavende for maleriet Fregatten Thetis og korvetten Flora på Tajofloden ved aftenbelysning, B206, som han har udført på Thorvaldsens bestilling. Han har brug for pengene til sommerens studierejse.

No 65

Skjøndt det er bleven mig sagt at der for Øieblikket kun ere faae Contanter eft[e]r Conferentsraad Thorvaldsen vover jeg aligevel at anmode Dhrrer om at faa medfølgende Nota udbetalt, saafremt det maatte være Dem muligt, da jeg nødvendig skal reise og være her tilbage den 1ste August for at fortsette mine Informationer ved Søkadetakademiet. Uden disse Penge vil det være umuligt for mig at gjøre Studier i mit Fag i denne Sommer. Hvor Lidet eller Meget jeg faaer udrettet er ogsaa afhængig af Tiden paa hvilke jeg faaer mit Tilgodehavende udbetalt, og derfor haaber jeg Dhrrer undskylde min Frihed

ærbødigst
C Dahl
Marinemaler.

[På den anden led i venstre margen med Brocks hånd:]
Fremlagt: d 8de Juni 1844 i Cftr Thorvaldsens Bo.

GustBrock

Generel kommentar

Dokumentet er et eksempel på Thorvaldsens bestilling hos samtidskunstnere af nye malerier til sin malerisamling og med tydeligt henblik på oprettelsen af Thorvaldsens Museum.

Af regnskabet dateret juni-juli 1845 fremgår det, at Dahl fik sin begæring opfyldt. Maleriet findes således som tiltænkt på Thorvaldsens Museum, hvor det endnu kan ses som Fregatten Thetis og korvetten Flora på Tajofloden ved aftenbelysning, B206.

Arkivplacering
Landsarkivet for Sjælland, Landsover- samt Hof- og Stadsretten, Københavns Skiftekommission, Eksekutorboer 1790 – 1919, pk. 445, nr. 65
Thiele
Ikke omtalt hos Thiele.
Emneord
Thorvaldsen som kunstsamler · Thorvaldsens malerisamling
Personer
Bertel Thorvaldsen
Værker
Sidst opdateret 17.10.2016 Print