No. 3721 af 10318
Afsender Dato Modtager
Johan Gunder Adler [+]

Afsendersted

København

26.2.1825 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Hermann Ernst Freund [+]

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Resumé

Ønsker for hvilke af Thorvaldsens kunstværker, der sendes med briggen St. Croix til Danmark.

Khavn d: 26 febr 1825

Kjære Hr Freund! Jeg har modtaget Deres velkomne Brev af 9 January, hvis vigtigste Poster jeg efter at have erholdt Hans Høiheds Befalinger, herved giver mig den Ære at besvare:
1. H.Høihed ønsker afsendt til Livorno for derfra at overføres med Briggen St. Croix, Capt. Klaumann:

a) Thorvaldsens 4 Basreliefs til Slottet udført i Marmor
b) Busterne i Marmor af Kongen, Dronningen, Kronprindsessen, Prindsesse Wilhelmine, H.H. Prindsen, Prindsesse Caroline Amalie, Prinds Fritz.
c) Hielmstjernes og Bartholins Buster
d) Afstøbninger af Prinds Philipsthals og Prindsesse Julianes Buster
e) Afstøbning af Thorvaldsens Buste til Koch
f) nogle navngivne antique Hoveder for HdsH. Prindsessens Regning (see vedlagte Liste)

2. Af Afstøbninger af Thorvaldsens Statuer vil, om Pladsen tillader det, følgende være de første der bør afskibes:

a, Christus Figuren, dernæst
b, en af Freunds Figurer, nemlig Evangelisten Lucas fordi De da kan her hjemme udføre de tre andre
c. Afstøbninger af Thorvaldsens: Hebe, Amor. VenusJason. Mars. Adonis. Mercur
d. nogle af Basrelieferne
e. Freunds Mercur. Buster af Ingemann og Jensen.
Skulde Pladsen ikke tillade Capt. Klaumann at tage Alt her anførte ombord i Briggen, maae det Overblivende henstaae i Livorno til nærmere Ordre. Jeg har desangaaende meddelt Gen. Consul Ulrich H.Høiheds Befalinger.

3., De eginetiske Figurer, de øvrige Afstøbninger af Thorvaldsens Arbeider, saa vel som Apostlene og Hr Freunds øvrige Arbeider maa henstaae i det i Rom leiede Pakhuus indtil næste Leilighed til Afskibning frembyder sig –
4., Etatsraad Thorvaldsen vil efter H.Høiheds Skrivelse til ham tillade at Jensens Copie af Madonna di Foligno hiemsendes oprullet i en Casse med Briggen til H.Høiheds Adresse.
5. Det tillades Hr Freund, Studiosus Thiele og Hr Candidat Holten at hiemsende hver en Casse med Briggen
6. Hos Agricola ville Hr Freund forhøre om det af Hans Høihed bestilte Malerie, forestillende den hellige Familie er færdigt og i saa Fald sende det oprullet i en Casse med Briggen.
7. Jeg beder om med Briggen at erholde alle Blade af Rossinis Vedute di Roma, da de jeg fik i Rom ere mig bortkomne, ligeledes hans Veduter uden for Rom og hvis Prof Nibby har udgivet nogle historisk-antiquariske Skrivter siden min Afreise, da bedes samme kjøbte for min Regning og hiemsendes med Briggen. Consul Chiaveri kan erstatte Dem Deres Udlæg for mig –
8. Hvad Hjemsendelsens Bekostninger af Deres Arbeider til Academiet og Slotskirken angaaer, saavelsom Deres Forhold til Academiet vil Hans Høihed selv med næste Post tilskrive Dem. Jeg kan derfor indskrænke mig til foreløbigen at underrette Dem om at Prindsen vil indrette Alt paa bedste Maade for Dem
9. Hvad der tilhører Etatsrd Wests Boe kan vel sendes til Livorno, men det er ikke sandsynligt at Briggen har Plads til det Halve af hvad der ønskes med og det vil altsaa komme til at henstaae til næste Transport. Det samme, frygter jeg, vil blive Tilfældet med Deres Buster af Ingemann og Jensen. (disse sidste hjemsendes ved: 2.e.)
10. Hvad Indpakningen angaaer da bedes bemærket at hvad der er af Marmor, uden Tvivl kommer til at ligge paa Dækket og altsaa behøve at indpakkes med største Forsigtighed.

Jeg forbliver Deres hengivne

Adler

herved et Brev
fra Prof Lund

Generel kommentar

Se i øvrigt artiklen Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825 for en udspecificering af hvilke kunstværker, der var med i transporten, samt hele hjemsendelsens forløb.

Arkivplacering
Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, Add. 257, 2º
Emneord
Bestillingen til den danske kongefamilie · Bestillingen til Kunstakademiet · Christiansborg Slot og Kirke, H.E. Freunds kunstværker · Gipsafstøbninger, Thorvaldsens værker · Hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825 · Thorvaldsens assistenter · Thorvaldsens restaurering af Ægineterne · Thorvaldsens værker, fragt af
Personer
Filippo Agricola · Caspar Bartholin · Caroline · Caroline Amalie · Luigi Chiaveri · Christian 8. · Frederik 6. · Frederik 7. · Friedrich Wilhelm Carl Ludwig · Henrik Hielmstierne · Hans Christian Holten · C.A. Jensen · Juliane Sophie · Martinus Christian de Klauman · Jørgen Koch · J.L. Lund · Marie Sophie Frederikke · Antonio Nibby · Just Mathias Thiele · Bertel Thorvaldsen · J.C. Ulrich · Vilhelmine · Hans West
Værker
Sidst opdateret 31.10.2016 Print