No. 8544 af 10318
Afsender Dato Modtager
Redaktørerne ved Berlingske Tidende
Københavns Borgerrepræsentation
[+]

Afsendersted

København

8.8.1840 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af den avis, hvori denne tekst blev trykt.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

Indenlandske Efterretninger.
Kjøbenhavn, den 8de August.

Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter.

Møde den 6te August 1840.

[…]

Som Delegeret fra Borgerrepræsentanterne i Bygningscommissionen for det Thorvaldsenske Museum havde Capitain og Muurmester Sibbern fundet sig foranlediget til i en Skrivelse til Borgerrepræsentanterne, dateret 10de Marts d. A., at fremsætte endeel Bemærkninger betræffende den Fremgangsmaade, der formeentligen bør følges ved Udførelsen af Bygningsarbeidet for Musæet, for at sikkre Bygningen den fornødne Soliditet. Efter at den samlede Communalbestyrelse havde vedtaget i Anledning heraf at indhente Bygmesterens, Bygningsinspecteur Bindesbølls Erklæring, og denne var indløben, samt Sagen i det Hele derefter tilstillet Kunstacademiet, og dettes Betænkning derover erhvervet, har Borgerrepræsentationen fundet sig foranlediget til at tilskrive sine delegerede i Bygningscommissionen for Musæet, Borgerrepræsentanterne Capitain og Muurmester Sibbern og Grosserer J. N. Lund saaledes:

“Efter at Forsamlingen i sin Tid havde modtaget Hr. Capitain og Muurmester Sibberns Skrivelse af 10de Marts d. A. betræffende den Fremgangsmaade, der formeentligen bør følges ved Udførelsen af Bygningsarbeidet for det Thorvaldsenske Musæum for at sikkre Bygningen den fornødne Soliditet, have vi bragt Sagen til Behandling af den samlede Communalbestyrelse, efter hvis Beslutning den i Overeensstemmelse med allerhøieste Resolution af 13de Novbr. f. A. nedsatte Bygningscommission for Museet derefter er bleven anmodet om at indhente og tilstille Communalbestyrelsen en nøiagtig Erklæring fra Bygningsinspecteur Bindesbøll angaaende førnævnte Skrivelse. Efter at denne Erklæring er bleven indsendt, har Communalbestyrelsen erhvervet Betænkning i Sagen fra det Kongelige Academie for de skønne Kunster, tilligemed en Erklæring fra Academiets bygningskyndige Medlemmer, hvoraf vi finde, at disse i det Væsentlige give de af Capitainen fremførte Anker og Bemærkninger Medhold.
Idet vi herhos fremsende Afskrift heraf samt af den dermed fulgte Erklæring, skulde vi ikke undlade, efter den Anledning det i Sagen Passerede dertil giver, at have de Herrer, som Forsamlingens Delegerede i Bygningscommissionen for det Thorvaldsenske Musæum, anmodede om uopholdelig paa Forsamlingens Vegne i Bygningscommissionen at nedlægge Protest imod Bygningsarbejdets Fortsættelse, indtil et til den endelige Udførelse skikket Project med tilhørende Detailtegninger og Beregninger er bleven indgivet og af rette Vedkommende antaget, samt at give Bygningscommissionen tilkjende, at vi finde os foranledigede til ei alene at gjøre alle Vedkommende personlig ansvarlige for en mulig Tilsidesættelse af denne Protest, men og at reservere Communens Ret med Hensyn til det Ansvar, som maatte være en Følge af den Maade, hvorpaa Arbeidet allerede er paabegyndt.
Om fornævnte Anmodnings Efterkommelse forvente vi Forsamlingen meddeelt Underretning.”

Denne Skrivelse communiceredes Magistraten in extenso.

[…]

Generel kommentar

Denne artikel blev bragt i Berlingske Tidende No. 182, 8.8.1840.

Emneord
Standsningen af byggeriet af Thorvaldsens Museum, august 1840
Personer
Gottlieb Bindesbøll · J.H. Lund · Gottlieb Nicolai Sibbern
Sidst opdateret 08.05.2020 Print