Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 4770 af 9858
Afsender Dato Modtager
Frederik Ferdinand Friis [+]

Afsendersted

Rom

16.12.1829 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Just Mathias Thiele [+]

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Udskrif:; Dem Herrn / Herrn Professor J: Thiele, Secretair bey der / Konigl: Akademie der Schönen Künste / Pr: Hambourg Allemangne } à Copenhauge Danemarck
Brevet er påstemplet: “Stato Pontificio”, “Rom”, “T.T. / HAMBURG / 2. Jan. 30”

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original

[Øverst er brevet med Thieles håndskrift påtegnet:]
“Svar paa mit Brev til Thor. Af 10 Nov.1826. Thiele.”

Roma d: 16. Decebr. 1829

Overenstemmende med dit Ønske, ytret i Notice af 9:ºf.M. meddeles følgende Fortegnelse på Thorwaldsens Foretagender i Løbet af forrige og indeværende Aar, i den Følgeorden i hvilken de ere komne til Verden:
1. Gravmælet over Baronesse Chandry – Compositionen er dig bekiendt. – afsendt.
2. Et dº: bestilt af en Engelænder ved navn Thomson, til at opreises over en Dame af dennes Slægtskab: /: nøiere Forklaring er Thorwaldsen ikke istand til at give: / Hovedfiguren en knælende Quinde; Sidefigurene Døden og Tiden. – afsendt.
3. Et- dº:– over Lægen Vacca, bekiendt for sit Held i Øiencure. Herhen hører det fameuse Basrelief: Tobias der helbreder den Blinde. – Monumentet er saa gotsom færdigt til Afsending til sit Bestemmelsessted, neml: Kirkegaarden i Pisa.

Jeg kan ikke undlade at tilføie, skiønt hans Levnetsbeskrivelse uvedkommende, at dette Basrelief er fra første til sidste Meisel udelukkende behandlet af Kunstnerens egen Haand. Grunden hertil er deels hans egen Forkiærlighed for Kompositionen som han anseer for en af hans meest lykkede, deels for i Gierningen at giendrive den Paastand som Modpartiet i den seneste Tid har søgt at giøre gieldende, den neml: at han ikke magter at behandle Marmor; men dertil og derfor til at udføre sine Kompositioner maae betiene sig af fremmed Meisel. –
4. Byste af Marchese Firenze: denne Byste bliver den naadige Frues chargé d’affaire ved Hoffet til München. Kongen af Bayern er aldeles conseqvent i sit Valgsprog: ”Gerrecht und Beharrlich”, denn er hegt noch immer die selbige Beharrlichkeit die Schideheit Gerrechtichkeit wiederfarn[?] zu lassen. –
5. Byste af Storhertug Mickaels Gemalinde Helena født kongelig Prindsesse af Würtenberg. Modelleret under hendes herværende Ophold i sidstafvigte Vinter – under Arbeide.
6 Byste af Thorlonia Hertug af Bracciano; modelleret efter Maske over den Afdøde. /: Thorwaldsen er ikke selv tilfreds med Ligheden : /
7. Gravmæle over Thorvaldsens afdøde Ven, Kammerherre Mathias Friis von Irgens-berg Geschäftsträger ved Hoffet til Dresden. / under Composition: /
8. Forrige Sommer modellerede Thorwaldsen en Amor, der holder en løve og senere som Sidestykke Amor paa Delfinen; – herfra udvidede Ideen sig til Amor baaret af Ørnen og endeligen Amor, som fører Cerberus under Aaget, hvilke alle fire formere et Helt under Indbegreb af Kjærlighedens Magt over Elementerne. – neml: la terra, l’acqua, l’aria & il fuoco.
Et Basrelief med Achilles til Hovedfigur, bestilt af en Engelænder er endnu ikke componeret. –
Ovenstaaende vel naturligen bedst forklare sig med Tegningerne, og er det mig særdeles tilfresstillende, at kunne meddele dig, at Thorwaldsen af Interesse for dig og dit Forehavende, selv og paa egen Bekostning agter at foranstalte disse Sager aftegnet og hvilke saaledes i Tegning vil vorde dig tilstillet med det første.
”Meget smerter det Thorwaldsen, at fortrædelige Forhold og Omstændigheder, nægter ham at bevise Dig en Velvillie, som ingen kan finde mere simpel og naturlig end han selv, den nemlig, at bevidne at en Forfatter til hans Levnetsbeskrivelse har forelæst ham til Berigtigelse, “de Historiske Data der vedkomme hans Personlighed og hans Værker;” men han kan paa den anden Side ikke i Fierneste Maade have imod, at Du i Indledningen eller Fortalen anfører dette.”–
Saavidt Mandens egne Ord, og saa at sige nedskrevne efter hans Dictat: Lad mig nu med faae Ord give dig Nøglen til hvad der kunne forekomme dig en Gaade. Siden Canovas død, da man i Sviten af italienske Bystefabricantere, ikke kunne finde en tilsvarende Modvægt for Thorwaldsens mere og mere tiltagende Anseelse, saa har Thorwaldsen fra da af meer end tilforn maatte føle Vægten af sin egen Storhed, og friste samme Skiebne som hver den, hvis Navn og Værker tilhøre Efterverden; neml: at et Modpartie /: være dette nu stort eller lidet: / søger at forbitre ham Besiddelsen af de Palmer, hvilke de ikke kunne giøre ham stridige og staae rede til at nytte el: rettere misbruge hver given Leilighed til at underlægge hans Ord og Idrætte en forhat Fortolkning; og jeg kan forsikre dig, Kiære! Efter hvad jeg kiender til Omstændighederne, at det ikke er en utidig Engstelighed men et Resultat af en længere Overveielse der tilskynder ham at nægte dig hvad han saa uendelig gierne ville indrømme Dig. – Dog du veed hvor meget det koster hans Hierte at nægte. –
Jeg anseer det overflødigt at forvisse Dig om, at jeg under mit herværende Ophold fremdeles skulle give Dig Meddelelser i Continuation med denne og foregaaende – med den Nøiagtighed som jeg skylder Sagens Vigtighed og vort Venskab – Din Hengivne
Friis


P:S: Troe ikke at jeg skienker Postvæsenet et blankt Pagina, altsaa; Alotria
Jeg erindrer, at Du i Dine Momenter har anført pave Leo XII Besøg. Skulle det være undgaaet din Opmærksomhed hvorledes han i Valget af St:Luccas-Dagen lagde en vis Betydning i Besøget i Faveur af Thorw:
Jeg kommer tilbage til den Artikel i din Notice angaaende Autentiken af Din Beretning angaaende Thorwaldsen: Da Ordens-Kapittlet i Aaret 1810 oversendte Thorwaldsen Ridderordenen, blev ham affordret en Indberetnng nml: sit vita anteacta, men da han endnu ikke har afgivet en saadan, er intet rimeligere end at Kapitlets Historiograf/: saasom en Saadan siden Etrd: Ralls Død existerer : / bringer Thorvaldsen – i sin nye Værdighed som Commandeur – Sagen i Erindring: – Thorwaldsen vil i saa henseende ufeilbarligen henholde sig til hvad der fra din Side er ham forelæst til Berigtigelse og Bekræftelse. En fidiment Gienpart af hans Svarskrivelse vilde da gotgiøre din Hiemmel: – og Thorwaldsen havde da ikke giort videre end hvad Embedslige og Ridderstatuterne byder og hans delicatesse[?] var altsaa beskyttet for ethvert Angreb.
Eugens Monument skal opsættes paa en vis Mærkedag i Februari næste Aar, hvilken Dag mindes jeg ikke: – Thorwaldsen har, troer jeg contraktmæssigen Valget imellem, at overvære Opsættelsen paa Stedet, eller in caso di no lide en Rabat af Hovedsummen af 8000 fL: – han har valgt det første af Alternativerne og reiser først i næste Aar / Januari / til München, ham Gud ledsage! det vil blive en Triumpfreise og sikkert vil han ikke undlade paa Retouren i Carrara at lægge sidste Haand paa Christus-Figuren og den knælende DøbeEngel, hvormed han vil overraske Metropolitian-Kirkens N [papiret mangler], skiøndt denne døbefonds Bestemmelse er ligesaa bekiendt som den til Island., – m[en al]t [papiret mangler] i denne Verden har sin Revers og sin Avers: Thorwaldsen forlader Rom, lad og saa være [papiret beskadiget] for en kort Tid, for at overvære Cerimonierne til Ære for Eugens Minde, imedens Pavemonumentet henstaar i hans Studie – næsten færdigt det er en Sandhed. – men Arbeidet sikkert ikke paadrevet med en Interesse, som et Monument over den hellige Fader og bestemt til Opsættelse i St. Peder, fra den Kunstners Side der er hædret med dette Foretagende, berettiger Romerne at antage. – Lad mig tilføie dette: Canova var Camucinis Landsmand hans Troesforvante og Kunstbroder; og og[sic] dog skulle hans Kunstner-Anseelse ikke have sikret ham for hins [af Thiele rettet til “dennes”] Forfølgelser, naar ikke Consalvi havde vidst at vurdere hans Fortienester. – Canova døde men Camucini blev derfor ikke den Første; hvor heel naturligt altsaa at Thorwaldsen blev Canovas Universal-Arving i henseende til Camucinis Forfølgelser, der vare saameget mere farlige som de ytrede sig under Venskabs og Fromheds Maske.
Tenerani, denne Thorwaldsens præjudicerede Yngling, har ikke undseet sig for pe[?]r tribunalen at giøre fordring paa lige Mesterskab med Thorwaldsen, som 2 fabrikanter der arbeide under fælles Firma. Saaledes staar Sagerne,: “ogsaa Du min Søn Brutus!
Du kan vel forestille dig, at Thorwaldsen lider under alt dette i Løndom, hertil kommer andre Smaaomstændigheder, hvad[?] jeg ikke engang gider nævne. Endelig dette: Hans Datter er meget svagelig, han er ængstelig for at miste hende og saaledes staae forladt i et fremmed, maaske findligsindet Land allene som Soracte paa Romas Campagne, – Laurbærkrandsen om sin Tinding – men i Hjertet saa mange Sorger. – /verte /
Jeg formoder at Du allerede har modtaget Brev fra Bissen og altsaa være underrettet om at han har modtaget dine 2 Breve hvilke han i sin lange Sygdom ikke har været istand til at besvare, du vil indvende mig, el: rettere ham: hertil udfordes ikke synderligen pfysiske Kræfter; vel sandt! men naar man uforskyldt lider under Sygdom uden at see Enden paa samme, bliver man modløs og uskikket til alt, endog til den kiære Beskiæftigelse som jeg i dette Øieblik nyder ved at meddele mig for en Ven. Bissen er nu i bedring og arbeider i sit Studie.– Blunck arbeider med megen Flid og sikkert med megen Tænksomhed og Grundighed paa sit store Billede: Da jeg ikke mindes om han har giort Akademiet bekiendt med Emnet, bør jeg ikke engang privatim nævne det. Compositionen er her i Rom blevet anset for særdeles heldig og han er Fortiden beskiæftiget med Undermalingen. – Kraft er stedse svagelig, men du kiender hans Sygdom og vil med mig haabe, at han længe kan leve: – han arbeider for Tiden paa et Stk til Prinds Frederik Christian: i Sandhed det bliver sin høie bestemmelse værdigt og Kraft er vist med al Rette anseet for en af de første genremalere i Rom, ja endog af Nogle for den Første. /:Fortsat
Vor Ven Ernst Maiier har hele Sommeren været i Neapel og Amalfi og er endu ikke kommen tilbage: – naar han kommer skal jeg ikke undlade at bringe ham din Hilsen: – Troels Lund er her nu fast en Maaned, han var meget syg i München, her er han ved got Helbred, Gud være lovet! – Du giør en from Gierning, dersom du underretter hans Familie om hans Velbefindende. – Thöming giør Fortuna med sine scisze – Koop og hans Familie har denne hele Sommer været meget syg, og jeg troer at han ikke skal være ret kommet til sine Kræfter endnu. Holbech veed jeg intet om – om Marthens ikke heller, imidlertid troer jeg at de befinder sig vel; til den lærde Verden henhørende er her nu som tilforn min Klasse- og Skolekammerat Bøtcher og en meget vakker ung Mand ved navn Fenger – licencat:theol. – Hvad min egen Ringhed angaar saa lider jeg nu som bestandig for i Italien af Søvnløshed om Natten, der ofte giør mig uskikket om Dagen, dog Kiære! for al Ting i Verden maa du ikke forurolige min Fader med slig Efterretning thi han har mig saa kiær –

Arkivplacering
Thieles Excerpter, 1830, nr. 2
Emneord
Portrætbuster, samtidige personer
Personer
H.W. Bissen · Ditlev Blunck · Helene · Andreas Ludvig Koop · Troels Lund · Ditlev Martens · Ernst Meyer · Pietro Tenerani · Bertel Thorvaldsen · Friedrich Thøming · Andrea Vaccà Berlinghieri
Værker
Sidst opdateret 17.08.2016 Print