No. 9 af 10318
Afsender Dato Modtager
Bertel Thorvaldsen [+]

Afsendersted

København

2.12.1793 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Kunstakademiet, København [+]

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Tilskrift: Til Det Kongelige Mahler Billedhuger og Bygnings Academie

Resumé

Thorvaldsen ansøger om stipendium hos Kunstakademiet.

[Translation]

Underdanig Pro Memoria

Efter at Have Vundet det Kongelige Academies Store Guld Præmie og der ved bliven Opmundret til Med større fliid at Dyrke Kunsten Paa den Nyttigste Maade Seer Jeg mig ikke istand til af mangel Paa formue at Opfylde denne min Eneste Ønske, Da Det er ikke Mulig at Dyrke Kunsten og tillige Arbeide for At fortiene det nødvendige, Det bliver derfor Min underdanige Begierring til Det Kongelige Academie At Jeg Maatte Nyde Di 100 Rd som Er udsatt for en Ung Konstner Da det Altiid skal blive mig en Hellig Pligt at Viise min fliid for at Giøre mig samme fortient.
Kiobenh: d 2de Decb:
1793
Jeg for bliver di Høye
Herrers
Ringest Tienere


B Thorvaldsen
Generel kommentar

Denne ansøgning blev bevilget, som det fremgår af Kunstakademiets dagbog for 2.12.1793 (Rigsarkivet, Kunstakademiets arkiv, Akademiforsamlingen):

“Ansøgning fra Eleven Thorvaldsen som har vundet de store Premier i Billedhugger Konsten, om at nyde de 100 Rd. aarlig der ere indsat for unge Kobberstikkere: Academiets Beslutning blev at Thorvaldsen for det første paa et Aar maatte nyde bemeldte 100 rd. efter hvilken Tid det ville see hvorledes han beflittede sig. Hans Quartal skulle begynde fra første Januarii hvorom underdanigst Forestilling skulde giøres til Hans Kongelige Højhed.”

Den kongelige højhed var arveprins Frederik, der var Kunstakademiets præses. Han godkendte Akademiets indstilling, se Kunstakademiets forestilling af 7.12.1793 med resolution af 18.12.1793 i Rigsarkivet, Kunstakademiets arkiv, Akademiforsamlingen, journalsager, 1793, I nr.5.


Kunstakademiets forestilling af 7.12.1793 lyder således:

“Underdanigst Forestilling.
Eleven Billedhugger Bertel Thorwaldsen, som ved sidste Concurs blev tilkiendt Academiets første Præmie og ellers i Øvrigt, paa en fordelagtig Måde har udmærket sig, har ansøgt om en Understøttelse til sine Studiers Fortsættelse.
Ved Academiets Reglement er bestemt aarlig 100rd for en ung Kobberstikker, i den hensigt at opmuntre Eleverne til, at legge sig efter en Konst som den Gang manglede Dyrkere; men da denne Aarsag ikke mere finder Sted, siden Staten nu er ligesaavel forsynet i dette som andre Fag af Konsten, og desuden ingen Kobberstikker har søgt om denne Pension, har Academiet tilstaaet bemeldte Thorwaldsen, som giver det bedste Haab om heldig Fremgang, og som er trængende dertil, foranførte Pension på eet Aar og indstiller i dybeste Underdanighed denne sin Beslutning til Deres Kongelige Høyheds naadigste Approbation.
Det Kongelige Maler- Billedhugger og Bygnings-Academie den 7de December 1793.”


Brevet er underskrevet af akademiets professorer: Johannes Wiedewelt, Nicolai Abildgaard, J.M. Preisler, Andreas Weidenhaupt, Jens Juel, Peter Meyn og C.F. Harsdorff.


Iflg. Thiele I, p. 38 skrev Thorvaldsen ansøgningen på Nicolai Abildgaards opfordring, da et 1-årigt stipendium var blevet ledigt. Stipendiet blev også kaldt Kobberstikker-Pension.

Arkivplacering
Rigsarkivet, Kunstakademiets arkiv, Akademiforsamlingen, journalsager, 1793, II, nr. 11
Dokumentstatus
Færdigt egenhændigt dokument
Thiele
Gengivet hos Thiele I, p. 38.
Emneord
Kunstakademiet, den store guldmedalje · Kunstakademiet, stipendium · Thorvaldsens flid
Værker
Sidst opdateret 09.02.2016 Print