No. 7860 af 10318
Afsender Dato Modtager
Jonas Collin [+]

Afsendersted

København

Antagelig december 1838 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringsbegrundelsen er under udarbejdelse.

Frederik 6. [+]

Modtagersted

Antagelig København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original

Til Kongen

For at bidrage til at fremskynde Opførelsen af en passende Bygning, der kunde modtage de Kunstværker, som han var underrettet om, at Thorvaldsen vilde skienke sit Fædreneland, forenede, i Slutningen af Aaret 1836, nogle Mænd her i Hovedstaden sig om, at udstæde den hoslagte Indbydelse af 10 Januar 1837. Foretagendet lykkedes saavidt, at man et halvt Aar derefter havde Løfte om en Sum af over 60000rbd, hvoraf omtrent Halvdelen skulde betales i Løbet af 3 Aar. De Deeltagende bleve derpaa, ved en offentlig Indkaldelse, anmodede om, at møde, eller, forsaavidt de opholdt sig udenfor Kiøbenhavn, at lade møde, den 21 Junii 1837, for at bestemme hvem det skulde overdrages at besørge Indkasseringen og hvad der videre var fornødent til Øiemedets Opnaaelse.
Med fleste Stemmer bleve undertegnede valgte til at træffe de fornødne foreløbige Foranstaltninger, og naar Museets Stifter kom her til Staden, i Forening med ham at giøre de nærmere Skridt. Indkrævningen af de belovede Bidrag begyndtes strax og er successive, for de forfaldne Terminer fortsat, saa at til Datum en Sum af [tom plads] er indbetalt og indsat i Banken til Forrentning. –

Imidlertid er Thorvaldsen kommen tilbage, og hans, ligesaavel som Contribuenternes, Ønske er, at en hensigtsmæssig Plads for Museet snart maatte erhverves, for at de øvrige Overveielser og Beslutninger kunde træffes for saa hurtig som muligt at paabegynde Arbeidet, hvortil Kiøbenhavns Magistrat forhaabentlig kraftigen vil bidrage.

Medundertegnede Thorvaldsen er med Comiteens Medlemmer enig i, at Pladsen, hvorpaa den ufuldendte Fredriks Kirke staaer, tilbyder en sielden Leilighed til derpaa at opføre Museet, der tillige paa det Sted vilde særdeles bidrage til Hovedstadens Forskiønnelse.

Med Hensyn til det mig, Thorvaldsen, af Deres Majestæt allernaadigst meddeelte Tilsagn af 11 Febr 1834, ”at de Kunstgienstande, som jeg skiænker mit Fædreneland, skulle blive betragtede som uafhændelig og udelelig Eiendom, der skal vorde indrømmet et Gienstandene værdigt Opbevaringssted”, tillade vi os, under Forudsætning af at de fornødne Fonds vorde tilveiebragte til en saadan Bygnings Opførelse, at fremkomme med det allerunder. Andragende, om Deres Majestæt vilde allern. skiænke til det vordende Museum saa stor en Deel af den saakaldte Marmor- og Kirke-Plads som behøvedes til Museet, tilligemed Levningerne af den ufuldendte Kirke.

Da Bygningens Construction, Størrelse og Indretning paa den ene Side betinges af den Plads og Grund, som dertil erhverves, ligesom den paa den anden Side beroer paa den Sum som dertil kan disponeres, saa har man hidtil ikke kunnet ladet forfatte nogen Plan til Bygningen, eller Beregning over den Sum, som dertil vil behøves.

[I venstre margen med blyant:]
Paatænkt, at
Leveres til Hs
K. H. Pr Christ[ian].

[I venstre margen med anden hånd med blyant med lodret overstregning:]
Thorvaldsens egne Bidrag

?

NB. Her bør vel Gavebrevet nævnes og de Betingelser, det indeholder, angaaende Localet.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Oprettelse, 86
Sidst opdateret 10.05.2011 Print