No. 7490 af 10318
Afsender Dato Modtager
Comitteen for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum [+]

Afsendersted

København

23.1.1838 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

NN [+]

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original

Thorvaldsens Museum

Den i Generalforsaml. d. 21 Juni 1837 valgte Comitte for Oprettelsen af Thorvaldsens Museum kundgiorde, under 18 Julii nedsattes, igennem de offentlige Blade, at der til den Tid var af 8195 Subskribenter tegnet Bidrag, til Beløb af omtrent 61600 rb, at man fandt det vigtigt saasnart som muligt at begynde med Indkasseringen, at man, uden [indskud med Clausens hånd:] endnu [indskud slut] at kunne giøre noget bestemt Overslag over hvad Udførelsen af Forehavendet vilde koste, [indskud med Clausens hånd:] turde antage [indskud slut] hvor der især toges Hensyn til hvad der var nødvendigt til Udførelsen, maatte Resultatet af Subscriptionen ansees for at være tilfredsstillende, og – at Comitteen ikke skulde undlade fra Tid til anden at aflægge Beretning om Foretagendets Fremgang.

I Følge heraf maae undertegnede, efter Comitteens Beslutning og paa dens Vegne, meddele Følgende.
1. Paa de senere indkomne Lister vedtagende Bidrag for omtrent 1900rd nemlig:
Saa at den hidtil belovede Sum bliver – 63500rbd

Deraf udgiøre Bidragene for eengang 29900 og de treaarige Bidrag 33600rd, hvoraf det første Aars Tilskud er – 11200

41.100
naar herfra drages

4300r
hvilke de Paagiældende havde forbeholdt sig at erlægge naar Iværksættelsen af Planen nærmede sig,

saa blev 36800rd
den Sum, hvormed Opkrævningen skulde begynde.

Efter Beretning fra Hr Justitsraad Stæger, som velvilligen har paataget sig denne vidtløftige Indkassation, er indkommet og giort rentebærende

27000
under Indkassering

7700

hos adskillige Subskribentere, som har ønsket Udsættelse,

henstaae 2500

udgiøre ovenmeldte 36800.

[I venstre margen med en lodret streg over:] Forinden det trykkes skal jeg om Tallene nærmere conferere med Stæger. [Tekst i margenen slut.]

2. I et henimod Slutningen af forrige Aar hertil indløbet Brev fra Thorvaldsen yttrer han, ”at den Virksomhed, hvormed man i hans Fædreneland imødekommer hans Yndlingsønske, opmuntrer ham til at angribe Tingen med fornyet Mod, og derfor vilde det være ham særdeles behageligt dersom der i dette Foraar kom et Skib til Livorno, da han er i færd med at pakke ind, og agter at afsende tillige en stor Deel af hans Malerier; at han mere og mere indseer hvor Nødvendig hans Nærværelse er i Kiøbenhavn for den endelige Afgiørelse af hans Anliggender, og at han haaber snart at løse det Løfte, hvis Opfyldelse kun alt for længe er udsat”.

Ved samme Leilighed erklærer han … en af Architect Bindesbøll i Rom, efter Thorvaldsens Opfordring, udkaset Tegning til et Museum, at dette Project efter hvilket Bygningen vilde blive 120 Al. lang 27 Al. dyb og 23 Al. høi til Taget, behager ham, og at han overhovedet ønsker Indretningen saa simpel som muelig.
[I venstre margen med anden hånd:] Uagtet Comiteen ikke for nærværende Tid kan tage noget særegent Hensyn til det nævnte Udkast, stadfæstes dog ved denne Thorvaldsens Erklæring den foreløbige Beregning: [tilføjelse med anden hånd slut] at en Sum af omtrent 100000rde vil være tilstrækkelig til Foretagendets Iværksættelse At denne Sum vil til rette Tid vorde tilveiebragt, derover bør man ikke nære nogen Tvivl.

3. Endeligen kan man glæde Kunstens Venner med den Efterretning, at det Kongl Akademie for de skiønne Kunster har, efter Hans Majestæt Kongens Befaling, i forrige Maaned tilskrevet Thorvaldsen, at en Fregat, der [indskudt med Clausens hånd:] muligen [indskud slut] til Foraaret skal udgaae til Kryds- og Øvelses-Toure, vil [indskud med Clausens hånd:] kunne [indskud med anden hånd slut] anløbe Livorno for at medtage de Sager, som han ønsker at hidsende.

I det vi (see under)

Kbh d. 23 Januar 1838

Collin HN Clausen J. Thiele

Jeg har tilladt mig at vedføie de Forandringer, jeg for min Deel har at foreslaae. Iøvrigt har jeg Intet at bemærke.

Thiele
Jeg tillader mig et par Bemærkninger:

1. Over de senere tegnede 1700 Rbdr. bør vel en Specification, saavel med Hensyn til de pe.. Stifter som til Bidragenes Størrelse, tilføies, i Analogie med den i forrige Bekjendtgjørelse. Jeg anseer denne Form for rigtig, saalænge som Subskriptionen skal skaffes Fremgang.
2. Bør ikke en Yttring optages med af Thv. Brev om Testamentets juridiske Fuldførelse? Dette er et Factum, som kunde virke meer end Løfterne om det Fremtidige.
3.Til Slutning vilde jeg foreslaae et opfordrende Ord i al Simpelhed, saasom:
”Idet vi anbefale Sagens videre Fremme til Enhvers Understøttelse, som interesserer sig for samm paa Konstens og Fædrelandets Vegne, bringe vi i behagelig Erindring, at Bidrag [indskud med Collins hånd:] eller Anmeldelser om samme [indskud med Collins hånd slut] kunne indsendes til Medundertegnede Collin i ufrankerede Breve.”

HN Clausen

[I venstre margen på anden side:]
[venstre:]
fra Kiøbenhavn for 408 r
– Sielland (udenfor Kbh) 108 –
Fyen 21
Lolland og Falster 20

[højre:]
Jylland for 282
Slesvig og Holsteen 154
forskell fra

Altona 916.

Generel kommentar

Dokumentet er et koncept. Se evt. den endelige version, dateret 23.1.1838

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Oprettelse, 56a
Personer
H.N. Clausen · Jonas Collin · Just Mathias Thiele
Sidst opdateret 02.05.2014 Print