Arkivet, Thorvaldsens Museum

Endskjøndt Sagen Thorvaldsens Museum er gaaet lidt istaa, troer jeg dog at det ikke vil være Onkel ukjært at jeg indlagt sender en Skitse til et saadant.
Efter Thorvaldsens egen Yndske indeholder det blot endeel større og mindre Studier til opstillelse af hans Arbeider, og over de smaa Studier, en Svitte af værelser til hans Malerier og andre Kunstsager. For større sikkerhed og varigheds skyld er al Træværk undgaaet, og alle loft[,] gulv og Tagkonstrktioner antydede som Velvinger.
Det Ydre haver jeg med nogle Forsiringer om Vinduer og Døre søgt at give et simpelt, men dog for et sadant monument værdigt udsende.
Den indvendige Decoration har jeg ikke angivet, skiønt jeg baade har tænkt og skitseret den, og det fordi der er saa forskillige meninger om denne Sag. Derimod har jeg antydet et par Figurers størrelse og et par vinduer. Lyset er omtrent saa høit og bredt som i hans store Studium. Jeg har tenkt at man kunde opstille en hoved og 2 bifigurer i hvert Værelse, og i de to største en heel samling, for at faa saa faa værelser som muligt, og gjort et hvert saa lille som muligt og dog er det blevet en stor bygning (efter vores Malestok.) Gjerne havde jeg gjort en Fuldstændigere Tegning, medens jeg endnu var her i Rom, for at Thorvaldsen kunde Korigere den. Men da det i det alllerringeste vilde koste mig et halvt Aars flittig Arbeide, saa kan jeg ikke tænke derpaa[,] des uden er Thorvaldsen kold for og jeg kjeed af denne Sag. Imidlerthid har jeg gjort saa mange Forarbeider og kjender nu saa godt Thorvaldsens Mening, at jeg naar jeg igjen faar Mod til at begynder paa, nok skulde tilfredsstille hans Ynsker
Thorvaldsen forestiller sig syg og siger han troer ikke at han gaar denne Sygdom igjennem, og faar vist aldrig mere sit Fædreneland at see, da denne skjønne leilighed er gaaet tabt. Dog baade lægerene og alle andre som seer ham ere enige i at han er i største velgaaende.
Dersom Onkel skulde see det Arbejde jeg har sendt hjem til Akademiet, beder jeg Dem ikke at kalde det et Museum, men en Porticus til fornøielse for Publicum, dekureret med Thorvaldsen Arbeider. Jeg har med flid sat Menneskets Beqvemmelighed først, og kuns betraktet kunsten som en pryd paa livet.
Jeg maa bede Onkel at hilse Hr. Etr. Koch. Jstr. Hornbeck, Pfs: Friis og Høien mange gange fra mig og alle landsmændene. Jeg venter nu blot paa mit sidste aars Stepensium for at gaa herfra, og bede Dem derfor at sige til Severiin, at dersom han ikke allerede haver afsent det, om han da snarest muligt vil sende mig at Creditiv, hvorpaa jeg kan heve Hovedst [Hul i papiret, Hovedstolen?] i München og i Paris, bed ham tillige ikke at være vred fordi jeg ikke saa længe haver skrevet. Han kunde tjæne mig i at bringe hilsener til Jonstrup[,] til Wancher, og alle andre gode venner, Kunsterne ikke at forglemme. Selv maa jeg bede Onkel at hilse Tante, Gotlieb, Eduard. Drevsen. Lind og Luise, jeg vilde ynske de laae i Albano Frasqati eller Nemi, saa skulde jeg bestemt kommen og bes [Papiret mangler] dersom jeg vidste noget bedre at ynske dem skulde det ikk [Papiret mangler] bed Dem derfor ogsaa at tenke paa mig. Deres meget hen [Papiret mangler]
G. Bindesbøll
Rom d: 24 Junii 1837.