No. 10203 af 10318
Afsender Dato Modtager
Redaktørerne ved Berlingske Tidende [+]

Afsendersted

København

16.9.1848 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

Thorvaldsens Museum.

Paa Mandag bliver Thorvaldsens Museum, som nu er bragt i fuldkommen Orden, aabnet for Publicum, dog saaledes at der i den første Tid vil blive uddeelt Adgangskort for at afværge er for stort Tilløb. Vi kunne nu glæde os over, at dette Nationalværk, denne vor Byes sjeldneste Skat og Prydelse endelig har faaet sin fulde Betydning, idet det nu, selv et Mesterværk i Bygningskunsten, frembyder sin Samling af de Thorvaldsenske Værker, af hans efterladte fortrinlige Malerier og andre Kostbarheder let tilgængelig for Alle.

En Haandcatalog er affattet af Museets Inspecteur, Lic. theol. L. Müller. Den indeholder ‒ som Fortalen meddeler ‒ „en kort Fortegnelse over de af Thorvaldsens Værker, som fortiden have kunnet opstilles i Museet, og over de Malerier, hvilke Pladsen har tilladt at ophænge, tilligemed en summarisk Oversigt over de antike Kunstsager, som det har været anseet for hensigtsmæssigt at stille til Skue; de omfatter saaledes ikke alle Thorvaldsens Arbeider og kun en Deel af de Kunstsamlinger, der høre til Museet.”

Det hedder fremdeles i Fortalen: „En fuldstændig udførligere Fortegnelse over Thorvaldsens Værker og de Samlinger, der udgjøre Museet, vil en Hovedcatalog indeholde. Af denne ere 2 Hefter, 1ste – 3die Afsnit af Antiquiterne udkomne, baade paa dansk og i fransk Oversættelse, og ere særskilt at erholde; 1ste Hefte, over Thorvaldsens Værker, vil i denne Maaned blive overgivet til Trykken; de øvrige Hefter, der skulle indeholde Fortegnelsen over Malerier Haandtegninger, Kobberstik, nyere Medailler, antike Mynter, Afstøbninger af Antiker og Bøger, ville blive udgivne efterhaanden i Løbet af dette og følgende Aar.

Af Thorvaldsens i Marmor udførte Værker, som ere opstilte i Museet, mangle ikke saae den sidste Fuldendelse, hvilken først i Tidens Løb vil blive dem til Deel. 8 Statuer og 3 store Reliefer i Marmor, hvis Udhugning er mindre vidt fremskreden, henstaae i Atelieret og ville efterhaanden, som de fuldføres, faae Plads i Museet. Baade paa Grund heraf, idet tillige flere Gipsmodeller ere i Brug ved Udhugningen, og fordi der endnu savnes Afstøbninger af flere af Thorvaldsens betydeligere Værker, som med Tiden forhaabentligen ville kunne erhverves, ere flere Pladse efterladte tomme, saaledes især i Forhallen og i Corridorerne. Af samme Grunde ere nogle Værker ikkun imidlertidigt henstillede og ville Tid efter anden komme til at forandre Plads, hvilket er Tilfældet med adskillige af Gips-Modellerne i Stue-Etagen og Busterne i den nederste høire Corridor.

Værelset XXXII er udseet til, i de ophængte Kammer afvexlende at optage forskjellige Blade af den betydelige Samling af Tegninger og Kobberstik.

Kjelder-Etagen vil, saasnart det med Hensyn til den Fugtighed, som der endnu findes, lader sig gjøre, blive indrettet til Gips-Afstøbninger af Antiker og nogle nyere Skulpturer.

Generel kommentar

Denne tekst blev trykt i Berlingske Tidende.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1848, Berlingske Tidende 16.9.
Emneord
Thorvaldsens Museum, oprettelsen af
Personer
Ludvig Müller · Bertel Thorvaldsen
Sidst opdateret 31.05.2015 Print