No. 7536 af 10318
Afsender Dato Modtager
Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten
NN
[+]

Afsendersted

København

14.4.1838 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

Af en dansk Reisendes Brev fra Rom.

Dateret 14de April 1838.

‒ ‒ ‒„Mon Thorvaldsen virkelig iaar skulde komme til Danmark? Jeg saae forleden en stor Mængde ufuldendte Marmorfigurer indpakkes i hans Attelier, og han sagde selv uopfordret til mig, at det var for at have Noget at bestille hjemme, og at han selv havde bedet om Tilladelse til at reise hjem med et Krigsskib i Sommer. Men til Andre siger han, at Lægerne have forbudt ham at reise hjem for det Første, og i den senere Tid har han heller ikke været vel. Ingen her vil ret fæste Lid til hans Afreise. Kommer han afsted iaar, bliver det imidlertid tilsøes, og Blunck og Küchler ville da uden Tvivl ledsage ham. Thorvaldsen har nylig fuldendt et smukt Basrelief, som forestiller Adam og Eva med Cain og Abel som Børn, der strides om Syndens Æble; jeg har iøvrigt i hans Attelier seet en Mængde mindre Basreliefs af Muser, Amoriner, Diana-Mytherne osv, der vare mig fuldkommen ubekjendte. I Marmor udføres under hans Opsigt: en Vulcans Statue og et stort Basrelief med mange Figurer (Apollo, der spiller paa Cithar, omgiven af alle Slags Tilhørere), bestemt til Frontespicen i en af Torlonias Villaer i Roms Omegn. ‒ Hvad de herværende danske Konstnere angaaer, kan jeg berette, at Hansen nylig har faaet et skjønt Arbeide færdigt: det Indre af St. Lorenzo-Kirken med nogle knælende Figurer. Marstrand ligesaa: en Folkescene af den her i Januarmaaned stedfindende St. Antoniofest, ved hvilken Dyrene velsignes. Blunck maler paa et Stykke, ved et Kors deelt i 4 Qvadrater, forestillende de 4 Menneskealdre, med allegoriske Forziringer i det i Midten anbragte Kors; det er smukt poetisk opfattet. Thorvaldsen har for nylig kjøbt 2 andre Malerier af samme Konstner: Duen, der kommer med Oliegrenen ind til Familien i Noahs Ark, og et Genrebillede, hvor man seer de danske Konstnere sidde om et Bord i en romersk Osteria. Küchler: to Romerinder, der lege med et Barn (meget skjønt). Sonne: det Indre af en italiensk Bondehytte, hvor Alt er i Bevægelse ved Synet af en Ulv, der anfalder Hjorden tæt udenfor Døren. Roed har anlagt et stort Stykke: Christus, der taler med den samaritanske Qvinde “

Generel kommentar

Dette brev blev trykt i Kjøbenhavnsposten, d. 8.5.1838, 12te Aarg. Nr. 126.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1838, Kjøbenhavnsposten 8.5.
Emneord
Thorvaldsens hjemkomst 1838
Personer
Ditlev Blunck · Albert Küchler · Wilhelm Marstrand · Jørgen Roed · Bertel Thorvaldsen
Værker
Sidst opdateret 24.05.2016 Print