No. 7072 af 10318
Afsender Dato Modtager
Redaktørerne ved Kjøbenhavnsposten [+]

Afsendersted

København

17.1.1837 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dokumentet.

Omnes
Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Se original

‒ Af „Dansk Konstblad” Nr. 7 erfares, at Thorvaldsen i den senere Tid har udført en Deel Skizzer til Basreliefs (deriblandt „Hektors Afsked), som vække megen Opmærksomhed. Han har af Kongen af begge Sicilierne faaet det Hverv at forfærdige en Statue til Ære for Conradin, der skal opstilles i Neapel. Den af ham modellerede eqvestriske Statue af Churfyrst Maximilian er ankommen til München, for der at støbes i Metal. Dette Konstværk skal yde et grandiøst Skue; Fyrstens Figur i fuldt Harnisk er imponerende; med den udstrakte høire Haand synes han at meddele Folket de vise Love, som udmærkede hans Regjering, og med den venstre styrer han den stolte Stridshingst. ‒ ”Ifølge Efterretninger fra Rom”, hedder det, „taler Thorvaldsen ofte om at ville tiltræde sin Reise til Hjemmet næste Foraar.” (Som bekjendt har det længe været hans Agt at komme tilbage hertil og her at ende sit Liv; men Enhver, der veed hvor saare vanskeligt det er for Thorvaldsen at løsrive sig fra Rom og hvor megen Overvindelse det koster ham at iværksætte selv en Bortfjernelse derfra for kortere Tid vil indrømme, at hans Hidkomst vist ikke med Sikkerhed kan ventes, forinden man veed, at han virkelig har tiltraadt Reisen). Architekten G. Bindesbøll (der, tilligemed Kobberstikker Eckersberg, har erholdt sit Stipendium forlænget paa et Aar) beskjæftiger sig for Tiden med at udarbejde en Plan til et Museum for Thorvaldsens Arbejder. ‒ Kobberstikker Eckersberg opholder sig endnu i Parma, hvor han arbeider under den berømte Toschis Vejledning; han har begyndt et Stik efter Bernardino Luinis Maleri: „Madonna med Barnet Jesus, der planter en Blomst.” ‒ Under „Dansk Kunst” meddeler s. Bl. den Efterretning, at Prof. Lund arbeider paa en Altertavle til Kirken i Storeheddinge. Den forestiller „Christus, som aabenbarer sig for de tre Qvinder, da bekomme fra Graven. Samme Konstners fra forrige Aars Udstilling bekjendte Altertavle: „Qvinderne ved Christi Grav” er kommen til Gilleleje.

Generel kommentar

Denne tekst blev trykt i Kjøbenhavnsposten, 11. Aarg. Nr. 17.

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Småtryk-Samling 1837, Kjøbenhavnsposten 17.1.
Personer
Gottlieb Bindesbøll · C.W. Eckersberg · Bertel Thorvaldsen
Værker
Sidst opdateret 12.03.2015 Print