Peder Horrebow Haste
Svendborg
Rødt laksegl, utydeligt aftryk.
Bertel Thorvaldsen
København
Udskrift: Højvelbaarne / Herr EtatsraadI Thorvaldsen / Ridder af DannebrogenII og Jernkrone OrdenenIII / ProfessorIV ved kunstacadamierne i Rom og Kjøbenhavn / Kjøbenhavn, Charlottenborg / Frit.
Dateringen fremgår af brevet.
Haste regrets that he is unable to write a poem to express his love for Thorvaldsen, the man. He asks the sculptor to travel via Funen on his return journey to Rome so that the two friends may take final leave of each other.
SvendborgV, den 11te. Julii 1820.
Aldrig, gode Thorvaldsen, har jeg tilforn tilskrevet DigVI en eneste Linie; det kommer deraf, at jeg fuldt vel erindrede, Du var ingen Elsker af Skriveri:VII jeg kunde altsaa intet Svar vente; og saaledes var det blevet Brevskrivning, men ikke Brevvexling. Med Aarene, og efterhaanden, som jeg er kommen ret ind i denne prosaiske VerdenVIII, har ogsaa min Lyst til Brevskrivning aftaget; og jeg forsømmer nu Flere, som stundom hædre eller glæde mig med Breve. Nogle faa Riim har jeg, som Du veed, skrevet i Din StambogIX; en Afskedssang, som nogle faa Veninder og Venner, ved et tarveligt Aftensmaaltid paa Skydebanen, qvædede for Dig i Sommeren 1795X, mere, som Du ligeledes veed, fra min Pen, eller rettere, fra mit Hjerte. Hvor denne Sang er, veed jeg ikke; om den nogetsteds er trykt, mindes jeg ikke. Men hertil beløbe sig ogsaa alle de Bogstaver, der ere undslupne min Pen til Dig. Du kan vel med Taalmodighed læse nogle Linier fra en 30-aarig Ven, især da de rimeligviis ere de sidste, Du seer fra hamXI.
Kjære, gode Thorvaldsen! GjenkomstenXII til Dit Fædreneland, det Du nu snart forladerXIII, har opildnet Manges Følelser for Dit sjeldne Værd, som Kunstner. Disse Følelser have udtalt sig paa mangehaande Maader: i Poesie, i Musik, i Fester, i Maaltider, og i Overløb i Dit AtelierXIV. Mange, som kjendte Dig fordum, vare stolte af Dig, som Landsmand; Mange, som lærte, at kjende Dig, vare forfængelige af den Lykke, at see og tale med en Mand, som Europa og flere Verdensdele nævne med Beundring; Nogle, som skuede ind i Din Aand, vare glade ved, deri at see den herlige plastiske Naturs højeste Idræter afspejlede. See, Thorvaldsen, alt dette er ogsaa Tilfældet med mig; og dog var jeg stum, – stum, som Graven. Gjerne – Gud veed det – gjerne havde jeg skrevet en Sang til Din Hæder: Du trængte ikke til den; men det var mit Hjertes Trang, at yde den. Men jeg var og blev stum, deels fordi jeg ikke længere er Digter af VæltenXV, hvilket da just ikke bekymrer mig stort; men især fordi jeg, under mange uæsthetiske KaldssyslersXVI og bekymringsfulde personlige ForholdsXVII Vægt, ikke evnede at frembringe et Digt, der var Dig værdigt. Kjære Broder, der ere skreven mange Sange til Dig og om Dig, som Forfængelighed blot dicterede: en saadan vilde jeg ikke skrive; en bedreXVIII negtede Omstændigheder og Lune mig, at byde, og saa – skrev jeg ingen. Hvad der er stort og ædelt i Mennesket har enhver Klarseende Øje for; hvad der er inderligt og elskeligt, vurderes kun af Hjerter. Kunstneren Thorvaldsen kan jeg beundre, ikke bedømme; Mennesket Thorvaldsen kan jeg inderligen elske. Dette skulde udtalt sig i min Sang; men jeg sang ikke; thi jeg kunde ikke.
Troe ikke, Ven, at jeg skriver dette Brev for at undskylde nogle flaue Riims Udeblivelse! Nej, dette Brev, der maaskee allerede er Dig for langt, har to uegennyttige Hensigter; den første er, at minde Dig om det Haab, Du gav mig: at besøge mig paa Din HjemrejseXIX til Italien. Kjære Thorvaldsen, det er kun faa Mile af Vejen, og Egnen her er saa elysisk. Den anden Hensigt er tung for mit Hjerte; den er, hvis Du, Trods mit Haab, ikke kommer her, at sige Dig Farvel. Jeg er 6 Aar ældreXX, end Du, kommer vist aldrig til Rom, og Du neppe nogensinde mere til Danmark. Kom til mig, om endog blot paa et Par Dage, hvis Du kan! Hvis ikke, lev vel! Gud velsigne Dig! Vi sees i bedre Regioner.
Din uforandrede Ven
Haste
Last updated 01.10.2018
Thorvaldsen blev 12.11.1819 udnævnt til etatsråd.
Thorvaldsen blev 28.1.1810 udnævnt til ridder af Dannebrog.
Thorvaldsen blev 10.6.1819 udnævnt til ridder af den østrigske jernkroneorden.
Thorvaldsen blev udnævnt til professor ved Kunstakademiet i København 7.6.1805 og ved Accademia di S. Luca i Rom 6.3.1808.
Haste var toldinspektør i Svendborg.
Haste er Dus med Thorvaldsen i modsætning til langt de fleste af billedhuggerens venner og bekendte.
Se i øvrigt listen over de personer, som i al fald på denne vis var på mere intim fod med billedhuggeren.
Thorvaldsen var, som Haste rigtigt skriver, kendt for sin ulyst til at skrive breve.
Se emneordet Thorvaldsens ringe skrivelyst.
Haste virkede i 1790erne som forfatter og redaktør, men havde siden 1798 været ansat i Toldvæsenet.
Haste skrev et følsomt-kærligt digt 24.6.1796 i Thorvaldsens stambog.
Den pågældende afskedssang kendes ikke i dag, og Haste husker eller skriver forkert: Festen på Skydebanen fandt sted i 1796, sandsynligvis medio august.
Dette brev er i al fald det sidst bevarede brev fra Haste til Thorvaldsen. Haste døde først i 1831, så der kan have været senere korrespondance mellem de to, men formodentlig ikke.
Thorvaldsen havde opholdt sig i København siden 3.10.1819 for første gang siden sin rejse til Italien 1796.
Se også Danmarksopholdet 1819-20.
Thorvaldsen rejste fra København 11.8.1820 med kurs mod Rom.
Se Rejsen til Rom, august-december 1820.
Thorvaldsens professorbolig på Charlottenborg Slot aka Kunstakademiet, jf. referenceartiklen Thorvaldsens bolig, værksted og museum på Kunstakademiet.
Dvs. af højeste eller fineste slags, se betydning 2.1 af af vælten i Ordbog over det danske Sprog.
Haste hentyder igen til sin prosaiske profession som toldembedsmand.
Hvilke personlige forhold, Haste hentyder til, vides p.t. ikke. Hans kone, Birgitte, født Melbye var i live. Hun døde først i 1850 som 73-årig, jf. V. Richter: 100 Aars Dødsfald (1791-1890), København 1905.
Altså en bedre sang.
Thorvaldsen og Haste mødte hinanden året før i København, hvor de så hinanden “i fire Dage hver Dag”, som Haste skrev nogle år senere, 8.6.1830 til Just Mathias Thiele.
Thorvaldsen må da ved den lejlighed have antydet, at han muligvis ville rejse over Fyn på sin vej tilbage til sit romerske hjem. Det blev imidlertid ikke tilfældet.
Se Rejsen til Rom, august-december 1820.
Haste var født 12.1.1765, og dermed 5 år og 10 måneder ældre end Thorvaldsen.