Frances Mackenzie
Rom
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: à Manni / Mr. Le Chevalier Torwaldsden / &c &c &c.
Thorvaldsen havde en relation til Frances Mackenzie fra omkring sommeren 1818; relationen blev brudt 2.5.1819. Brevet er jf. sit indhold, hvor Thorvaldsen inviteres til at komme forbi i sit arbejdstøj, fra denne periode.
Mackenzie asks if Thorvaldsen could visit her a little earlier the next day as she will be engaged from half past two. She asks him to take the least possible trouble and come directly from his workshop in his working clothes. She does not require an answer but will be all the more pleased the earlier he arrives.
Stimatisso: Signore Cavaliere
Se mai fosse ugualmenteI commodo per lei mi farebbe un piacere di venire un poco piu di buon’oraII domattina, perche mi trovo (malgrato mio) impegnata alle 2 e mezza, dopo mezzo giorno. Ma la prego di non incommodorsi, ma di venire cosi, dallo studio vestito in suo abito di lavoroIII ; perche, ne anche gli ornamenti d’un Ré, non potrebbero aggiungere nullo ai suoi Pregii – ala fine, se non le converrebbe di sollecitare un poco la seduta, remettiamlaIV [?] ad un altro Giorno – Non si dia il fastidio di rispondereV l’aspetterò dimani verso un’ora, e per quanto piu presto, volesse favorirmi, tanto piu piacere mi recarebbe
Brevet er skrevet på et ca. 10×18 cm stort ark, som har været foldet til en lille billet.
Last updated 25.01.2016
Mackenzies “alligevel” (ugualmente) og “lidt tidligere” (un poco piu di buon’ora) peger på, at de allerede havde en aftale.
Mackenzies “alligevel” (ugualmente) og “lidt tidligere” (un poco piu di buon’ora) peger på, at de allerede havde en aftale.
Mackenzie beder Thorvaldsen komme i sit arbejdstøj og skriver, at selv ikke en kongedragt ville kunne tilføje noget til hans agtværdighed. Thorvaldsen var kendt for at optræde i sit arbejdstøj i mange sammenhænge, også selvom der var meget højtstående personer til stede.
Der må være tale om en sprogfejl fra Mackenzies side eller evt. en fejlagtig afskrift af hendes bogstavering. Muligvis er der tale om en sammenstilling af en form af verbet rimettere og et pronomen, la, og at den tilsigtede mening er, at de kan “tage [mødet] op igen”.
Mackenzie afkræver ikke Thorvaldsen et svar, men vil blot afvente ham kl. 1, hvilket sandsynligvis har været den oprindelige aftale. Jo før end det, han kan komme, jo mere vil det bare glæde hende. Mackenzies store medgørlighed synes at vidne om en skæv magtbalance mellem hende og Thorvaldsen.