[26].8.1805

Sender

Bertel Thorvaldsen

Sender’s Location

Montenero

Recipient

Anna Maria Uhden

Recipient’s Location

Rom

Dating based on

Øverste højre hjørne af papiret, hvor dateringen formentlig har stået anført, mangler.
Af Anna Maria Uhdens svarbrev af 30.8.1805 fremgår det dog, at hun har modtaget brevet den 28. august 1805. Brevet må derfor være skrevet mindst et par dage før. Det blev sendt til Rom til C.F.F. Stanley i Casa Buti og overbragt personligt til Uhden af Stanley, som det fremgår af både Stanleys brev af 30.8.1805 og ovennævnte svarbrev fra Uhden. Brevet til Uhden er derfor med stor sandsynlighed sendt sammen med brevet til Stanley, der i følge Stanleys ovenfor nævnte svarbrev var dateret den 26.8.1805. At brevet til Uhden hverken bærer udskrift eller laksegl underbygger denne antagelse.
Tidligere har brevet fejlagtigt været dateret til både 28. august 1805 og til august 1804.

Abstract

Thorvaldsen complains about his strenuous journey but assures Anna Maria Uhden that he is fine now and has started to work. He tells her when he will return to Rome, apologizes for his belated letter and sends greetings to everyone. He makes teasing comments on the quarrels of their relationship.

Document

Carisima Amica
Pochi giorni che sonno arivato qua nella villa di Sig[no]r: Barone de SchubartI, e hò soferto molto per la Strata del continue viaggioII notte e giorni con un gran Calto e la polvere che dava veramente fastidio per un mezzo amalato, adesso mi sento Gracia Dio bene, e hò comingiato a lavorare un pocoIII, subito doppo li 10. settembre che e la Festa natalizio della Sig[no]ra BaronesaIV, patirò io da Livorno alla volta di Roma, mi pare mille anni di litticare un poco con voiV
Non ho avutto un momento di tempo prima di fare il mio preciso dovere di Scrivevi, mi scuserà qu[e]sto mancamento, lo scritto giorni fa due richeVI a mio amico Sig[no]r StanlyVII nella qualla lo messo le mie salutti a tutti, che lie avrà la bonta di farmi li stesso piacere.
Spero che questa lettera vi trovera in bone Salute come io a[u]guro e mi farà la Gracia da farmi Sapere le vostre nove più presto che e posibelle.

Salutandovi di coreVIII mi dico vostro cinciere amico Alberto

P.S. Sig[no]r CarloIX sa mio adresso. a Dio

[I venstre margen:] vi prego se il mio CanaX avera besionnia di marile(?) di recordare Sigr de GregorioXI il promesso che mi af fatto. a Dio

Oversættelse af dokument

Kæreste veninde
Det er kun få dage siden, at jeg ankom her til Hr. baron Schubarts villa, og jeg har lidt meget undervejs på min uophørlige rejse; nat og dag, i stærk hede, og alt det støv, der var meget plagende for et halvvejs sygt menneske; nu føler jeg mig Gud ske lov vel, og er begyndt at arbejde en smule igen. Straks efter den 10. september, som er fru Baronens fødselsdag, rejser jeg fra Livorno mod Rom; jeg synes, at det er tusind år siden, jeg har været oppe at skændes lidt med Dem.
Jeg har ikke indtil nu haft et ledigt øjeblik, hvor jeg kunne opfylde min pligt og skrive til Dem, De må undskylde mig denne udeladelse; for nogle dage skrev jeg to linjer til min ven Hr. Stanley, hvori jeg bad ham sende hilsner til alle, og jeg beder Dem om at have den godhed at tilstå mig den samme tjeneste. Jeg håber, at dette brev finder Dem ved godt helbred, som jeg ønsker for Dem, og at De vil tilstå mig den nåde at lade mig høre nyt fra Dem så snart som muligt.

Idet jeg hilser Dem af hjertet, erklærer jeg mig for Deres oprigtige ven Alberto

P.S. Sig: Carlo kender min adresse. Adieu.

[I margen:] Jeg beder Dem, hvis min hund trænger til en ægtemand, så husk at minde Signore de Gregorio om det løfte, han har givet mig. Adieu.

[Oversat af Øjvind Andreasen, revideret]

General Comment

Brevet var Thorvaldsens første til Anna Maria Uhden efter ankomsten til Montenero. Det blev sendt til Rom til C.F.F. Stanley i Casa Buti. Stanley overbragte brevet personligt til Uhden, som det fremgår af både Stanleys brev af 30.8.1805 og af Uhdens brev af 30.8.1805.
Thorvaldsen besvarede med dette brev Uhdens brev af 17.8.1805, som var præget af vrede og fortvivlelse. Thorvaldsen svarede ikke på det konkrete indhold i Uhdens brev, men anslog derimod, som det fremgår, en munter uanfægtet tone, der må have virket beroligende på Uhden, eftersom hendes følgende brev af 30.8.1805 er skrevet i samme tone.

Document Type

Færdigt egenhændigt dokument

Archival Reference

m35 V, nr. 47

Thiele

Omtalt hos Thiele II, p. 33-34.

Other references

Subjects

Persons

Commentaries

  1. Baron Herman Schubart. Thorvaldsen var på talrige opfordringer rejst til Schubarts sommerresidens Montenero i begyndelsen af august, se breve fra Schubart til Thorvaldsen af 4.3.1805, 10.5.1805 og 10.6.1805. Af breve fra Schubart af 1.7.1805, 19.7.1805 og 26.7.1805 fremgår det, at Thorvaldsen i første omgang afslog tilbuddet, men kort efter den 8. august 1805 drog han alligevel til Montenero, hvilket Schubart med stor glæde imødeså i brev af 8.8.1805. Ændringen af planen skyldtes bl.a., at Thorvaldsen ledsagede vennen Conrad Rantzau til Montenero. Thorvaldsen og grev Rantzau havde mødt hinanden i Rom 1805, og på grevens opfordring besluttede Thorvaldsen at rejse med ham til Montenero, se Thiele II, p. 32.
    Rantzau blev dog kun på Montenero en enkelt dag, ibid., p. 33.

  2. Thorvaldsen rejste fra Rom til Montenero via Firenze og Livorno, i alt godt 385 km.

  3. Thorvaldsen modellerede under sit ophold på Montenero to værker: Dels, på Schubarts opfordring, jf. brev af 26.7.1805, et basrelief forestillende Kristi dåb, antagelig A736 (dvs. et forarbejde til Døbefont, A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, til Brahetrolleborg Kirke, se referenceartikel herom). Dels et relief forestillende Minerva, der besjæler det af Prometheus skabte menneske, (tabt forarbejde til Minerva og Prometheus, A319 ). Begge arbejder blev tilsyneladende støbt i gips umiddelbart efter udførelsen, jf. Thiele II, p. 36, og brev fra Schubart til Thorvaldsen af 16.9.1805, hvor Schubart skriver om Minervarelieffets figurer, at “De Begynde at blive paa nogle Stæder hvide som Snee, og bliver saaledes daglig skiønnere.” Beskrivelsen må henføre til gipsafstøbningen, der bliver gradvist hvidere, når den tørrer. Schubart skriver endvidere, at han vil begive sig til Livorno den følgende dag for at afskibe relieffet med Kristi dåb til Thorvaldsen i Rom.
    Relieffet med Minerva og Prometheus var antagelig en foreløbig model til det ene (Minerva og Prometheus, A319) af fire runde marmor basrelieffer opsat på Christiansborg Slots facade i 1825, jf. Thiele II, p. 36-39, nu opsat i Kongeporten. De fire relieffer var allegorier over hhv. Styrke, Sundhed, Visdom og Retfærdighed, se referenceartiklen om Bestillingen til Christiansborg.
    De fire relieffer blev udført i Rom i årene 1807-10, og det her omtalte relief må være en nu tabt første udgave af motivet. Thiele II, p. 36, antager, at motivet blev genoptaget, da bestillingerne til Christiansborg indløb. I brev af 30.9.1805 fra Schubart til Georg Zoëga beskrives relieffet nærmere med en lille afvigelse fra det senere udførte relief til Christiansborg: I det tidlige relief havde Prometheus den himmelske ild, som han havde stjålet fra guderne, ved sin side. Denne flamme er fravalgt i det senere relief. Brevet er gengivet hos Thiele II, p. 39.

  4. Baronesse Jacqueline Schubart.

  5. Denne lystigt drillende bemærkning understreger, at forholdet mellem Uhden og Thorvaldsen var stormfuldt, men også at det var spøgefuldt og forsonligt. Kommentaren må opfattes som et forsøg på udglatning fra Thorvaldsens side over afskeden, som Anna Maria Uhden har opfattet som ubarmhjertig, se hendes brev af 17.8.1805 til Thorvaldsen.

  6. Thorvaldsens brev blev modtaget af C.F.F. Stanley den 16. august, jf. brev fra Stanley til Thorvaldsen af 16.8.1805. Brevet kendes ikke. Thorvaldsens brev til Stanley blev årsag til en mindre strid mellem Thorvaldsen og Uhden, jf. Uhdens brev af 17.8.1805, dels fordi han ikke skrev til hende ved samme lejlighed, dels fordi Thorvaldsen skulle have spurgt til hundens velbefindende, men ikke til hendes. Det er antagelig denne sidste misforståelse, den efterfølgende forklaring fra Thorvaldsen om hilsner til alle sigter mod. Thiele, op. cit., og Plon, op. cit., p. 38, hhv. antyder eller direkte antager, at Thorvaldsen med vilje kun har spurgt til hunden og ønsket, at Anna Maria Uhden skulle få det at vide. Denne tolkning skal dog sandsynligvis snarere ses som et led i forfatternes glorificering af Thorvaldsen ved at udstille elskerinden negativt.
    Stanley skriver i brev af 24.8.1805 til Thorvaldsen, at Signora Anna Maria er “Mezzo Desperato”, fordi hun intet brev har modtaget. Tilsyneladende har dette sammen med Uhdens eget brev sat Thorvaldsen i gang med skriveriet.

  7. Arkitekten C.F.F. Stanley, se foregående kommentar for oplysningerne om denne korrespondance.

  8. Dvs. cuore, hjerte.

  9. Arkitekten C.F.F. Stanley.

  10. Dvs. Cane, hund. Her fejlagtigt forsøgt bøjet i femininum med endelsen –a. Hunden hed Perucca og omtales i adskillige breve fra denne periode. I særdeleshed nævnes den i brev af 17.8.1805 fra Anna Maria Uhden, der var opbragt over, at Thorvaldsen tilsyneladende havde sendt hilsner til hunden, men ikke til hende.

  11. Denne tilsyneladende hundeejer ved navn Gregorio kan ikke identificeres.

Last updated 28.09.2018