20.11.1839

Sender

Ordenskapitlet, København

Sender’s Location

København

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Nysø

Information on recipient

Ingen udskrift. Tilskrift: “Høivelbaarne / Herr Conferentsraad Thorwaldsen, / Directeur og Professor ved det Kongelige / Academie for de skjønne Konster, Storkors / af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand.”

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

Document

Da Hs. Majestæt Kongen ved allerhøieste Rescript af 18de. dennes har behaget at udnævne Deres Høivelbaarenhed til Storkors af Dannebrogordenen, gjør jeg mig en Fornøielse af herved at tilsende Dem den DecorationI De for Fremtiden ville have at bære, og beder Dem efter sammes Modtagelse behageligen at ville tilbagesende det af Dem hidtil baarne CommandeurkorsII, samt dernæst behageligen tilsende mig Deres VaabenIII, malet paa Pergament med dets rette Farver, i en Haandbreds Størrelse, og forsynet med det Symbolum De maatte vælge.
I OptagelsesgebyrIV ville Deres Høivelbaarenhed behage til de Kongelige Ordeners Skatmester, Hofmarskal, Kammerherre og Generalmajor Greve af Haxthausen, at erlægge den Summa 45rb. Sølv, og siden i aarligt Bidrag til Dannebrogsmændenes Pensionsfond inden hvert Aars 1ste Juli den Summa 20rb. –
Slutteligen beder jeg Deres Høivelbaarenhed være overbeviist om min oprigtige Deeltagelse ved denne Kongelige Naadesbeviisning.

Kjøbenhavn den 20de. November 1839.

JS Møsting


/ Lindberg

Archival Reference

m29 II, nr. 69

Thiele

Omtalt i Thiele IV, p. 104.

Commentaries

  1. Den tilsendte dekoration er bevaret på Thorvaldsens Museum, se N1, N2, N3, N4 og N5.

  2. Kun båndet haves i dag på Thorvaldsens Museum, N6.

  3. Ved udnævnelse til Storkorsridder af Dannebrogsordenen blev Thorvaldsen forpligtet til at udarbejde en tegning til et våbenskjold og vælge sig et valgsprog. Thorvaldsen skitserede sit våbenskjold, antagelig i 1839, C559b, men færdiggjorde det aldrig, og der findes en rykker af 16.3.1843 fra Ordenskapitlet. Efter hans død blev skjoldet fremstillet af H.W. Bissen. Kopier i gouache og litografi findes på Thorvaldsens Museum, hhv. N152 og E2286.

  4. Thorvaldsen tøvede tilsyneladende med at betale dette gebyr, jf. rykkere af 29.4.1840, 7.5.1840. Af et bilag til sidste rykker fremgår det, at han betalte optagelsesgebyret på 60 rigsdaler, men tilsyneladende ikke det årlige bidrag, som de opkræver med tilbagevirkende kraft tilbage fra år 1830, hvor Thorvaldsen blev udnævnt til kommandør af Dannebrogordenen.

Last updated 04.10.2018