Antagelig efter 1838

Sender

NN

Recipient

NN

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringsbegrundelsen er under udarbejdelse.
Brevet er udateret. Da brevet omhandler gyldigheden af Thorvaldsens testamente, hvis han skulle dø i Rom, er det sandsynligt, at det er skrevet i Thorvaldsens senere leveår.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

Document

Det er at formode at den Pavelige Regiering, hvis Thorvaldsen skulde døe i Rom, vilde erkiende ham, der er dansk Embedsmand, som en Fremmed, der skiøndt i lang Tid, dog kun som Giæst havde opholdt sig i Rom, og hvis Efterladenskaber saaledes skulde behandles efter hans Fædrenelands Love. I den udstedte Døbeattest for hans i Aaret 1813 i Rom fødte Datter benævnes han og D: Alb: Thorvaldsen de Copenhagen in Dannemark. Men selv om man vilde betragte ham som domicileret i Rom, vilde der intet kunne indvendes imod Gyldigheden af det Testament, han maatte oprette, naar det skeer i lovlig Form; thi uden at kiende de nuværende romerske Love, er jeg dog vis paa, at der, i Overeensstemmelse med den Justinianske Ret, saavelsom i Medhold af den canoniske Ret, tilkommer Enhver, der ikke efterlader sig legitime Børn, Ascendenter, eller Sødskende en fuldkommen Testationsfrihed. At Thorvaldsen har en ved Kongelig dansk Bevilling legitimeret Datter kan ikke være i Veien, thi enten antager man denne Bevilling for ugyldig i Rom, hvilket egentlig maatte blive Resultatet naar man ei vil erkiende Thorvaldsens Charakter som Dansk, eller og maa man følge Bevillingen i sit hele Indhold, og da hiemler den ham Testationsfrihed. Det vilde derimod være særdeles tilraadeligt, at Thorvaldsen, i sit Testament, udtrykkelig benævner alt hvad han vil efterlade sin Datter; thi dersom man vilde betragte ham som domicileret i Rom, vilde Legitimations Bevillingens Gyldighed kunne blive angreben, men ikke hans Lovlig indrettede testamentariske Dispositioner. Hvad Testations Formen angaaer, da er det, naar Sagen kommer under Behandling her i Riget, nok, at Testamentet er oprettet for Notarius og to Vidner; det stemplede Papir er noget uvæsentligt, og dermed kan Testamentet altid forsynes her hiemme. Efter den gamle romerske Ret behøves derimod syv Vidner som særlig dertil maa være kaldte, og i øvrigt mangelfrie. Sandsynligviis gives der nu en simplere Testations Form; men raadeligst er det i alle Tilfælde, at Thorvaldsen herved benytter sig af en paalidelig Lovkyndig (en udmærket Jurist behøves aldeles ikke, men det var vigtigt om det var en Mand, paa hvis Redelighed der kunde stoles, og dersom man ikke har en saadan grundet Tillid til Een, kunde man vel forsikkre sig ved at spørge Flere, den ene uafhængig af den Anden).

Hvad der vilde blive det næste, om Danmark skulde have det Uheld at miste Thorvaldsen i Rom, er, at der ventelig der existerer Decimations-Afgifter, naar Arv udføres; thi den Pavelige Regiering er en af de faa, hvormed der endnu ikke er sluttet Forening om slige Afgifters Ophævelse. Thorvaldsens over alt Pengeværd ophøiede Kunstskatte maae, selv betragtede fra en lavere Side, kunne ansættes til en saare betydelig Sum, hvis Størrelse saa temmelig vilde beroe paa Taxatorernes Godtbefindende; og dersom den pavelige Fiscus ved denne Leilighed skulde være animeret af Vindelyst, vilde mant [sic] altsaa have let ved at skaffe den en meget betydelig Sum, hvilket dog sikkert er mod Thorvaldsens Ønske. Forudsat, at der virkelig er saadan Afgift at svare i Rom, var det sikkreste Middel til at undgaae den at Thorvaldsen vilde indrette sig paa at ende sit skiønne Liv i Danmark, hvad der vilde svare til alle Danskes Ønsker.

[herunder er med anden hånd og med blyant tilføjet]
Via delle Vite
58

Archival Reference

m29 I, nr. 9

Subjects

Persons

Last updated 22.10.2013