26.3.1844

Sender

Theodor Collin, Edvard August Dahlerup, C.E. Fenger, Emil Hornemann, Johan Peter Jacobsen

Sender’s Location

København

Recipient

Omnes

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringen fremgår ikke af rapporten, men af Wilckens, op. cit., p. 118.

Abstract

Thorvaldsen’s post-mortem certificate.

Document

Beretning af Obductionen over Albert Thorvaldsen.

Sectionen blev foretaget den 26 Marts Kl 3 Eftermiddag. Der var endnu nogen StivhedI tilstæde[.] paa UnderextremiteterneII og paa hele Legemets bageste Flade fandtes meget udbredte LiigpletterIII ; Paa begge Skinnebenene tæt under Knæerne var en aaben FontanelleIV, paa det høire Skinnebeen fandtes omtrent en Haandsbred over FodarticulationenV paa den forreste Flade to rundagtige ulceraVI, hver omtrent 2 a 3 LinierVII i Diameter med takkede Rande og ujevn Bund, som kun gjennemtrængte Hudens yderste Lag, Huden i Omfanget saavel som det under den liggende Cellevæv var forhærdet og af en fuldkommen fibrøs Beskaffenhed og gav en skrigende Lyd fra sig ved at udskjæres, PeriosteumVIII var sund, VenerneIX paa denne Underextrimitet vare permeableX af en temmelig betydelig Caliber, ikke kjendelig fortykkede i Væggene og stærkt fyldte med flydende Blod.
I Sinus duræ matrisXI indeholdtes flydende Blod, arachnoideaXII var blank, paa enkelte Steder, især op mod den øverste Rand, noget mælketXIII, pia materXIV var ikke blodriig, men infiltreret med en ikke ubetydelig Mængde klart Serum, paa enkelte Steder noget fortykket, men overalt let at løse fra Hjernens Overflade. Hjernen med dens Appendices veiede 3 ¼ [tegn for pund], dens Substants var i det hele ikke blodrig og af en Consistens, som snarere var under end over Middelconsistens, især den graae [Substans]XV. SideventriklerneXVI indeholdt en middelmaadig Mængde klart Serum. FornixXVII var meget blød; i begge Plexus choroidæi lateralesXVIII fandtes netop paa det Sted, hvor den stiger ned i cornu descendensXIX en Samling af temmelig vasculaireXX serøseXXI Sække, af hvilke een paa hver Side havde udviklet sig til Størrelse som en Viindrue, de havde en glat indvendig Overflade og indeholdt klart Serum, Saavel corpora striataXXII som thalami nervorum optic:, eminentia quadragemina, pons Varoli, medulla oblongata og den lille Hjerne vare i en fuldkommen normal Tilstand. Arteria carotisXXIII indeholdt paa Basis af HjernebarkenXXIV nogle BeenpladerXXV.
Hjerteposen var tom, Hjertet stort, bedækket med et temmelig tykt Lag Fedt, veiede, efterat det var aabnet og udtømt, med de Dele af de store Kar, som ligge inden for Hjerteposen, 13 [ingen vægtenhed angivet]XXVI. Muskelsubstantsen havde sin naturlige Farve og var noget mør, Hjertets Vægge havde deres naturlige Diameter, Huulhederne vare temmelig store; EndocardiumXXVII tynd og glat undtagen ved Basis af valvulæ aorticæXXVIII, hvor den var besat med gule let afskrabelige PletterXXIX. Valvulæ mitrales, tricuspidal: og semilunares art: pulm:XXX vare fuldkomne naturlige, men valv: aort:XXXI vare kjendelig fortyndede og gjennemborede, de to med tre HullerXXXII, den tredje med eet, der alle vare omtrent af samme Størrelse omtrent som HampefrøeXXXIII. I Hjertets Huulheder indeholdtes kun lidet flydende Blod, AortaXXXIV var i ringe Grad udvidet og noget ujevn paa den udvendige Overflade. Dens Membraner vare noget møre og besatte med en stor Mængde, deels atheromatøseXXXV deels kalkagtige Partier, som paa de fleste Steder laae under den indvendige Membran og frembragte rundagtige uregelmæssige ElevationerXXXVI, deels vare brudte igjennem den og stak frem i uregelmæssige UlcerationerXXXVII, af hvilke der især fandtes een meget betydelig i Aorta abdom:XXXVIII ovenfor BifurcationenXXXIX. En lignende Affection fandtes i begge art: coron: cordisXL, den bageste indeholdt kun nogle beenagtige PladerXLI, men den forreste viste fra 1 Tomme nedenfor sit Udspring indtil sin Deling flere atheromatøse PartierXLII, af hvilke ét temmelig betydeligt var ulcereret og den atheromatøse Masse udgydt i Arteriens Huulhed.
Sliimhinden i Struben, Luftrøret og de høire BronchierXLIII var farvet med en meget stærk Imbibitions-RødmeXLIV, men for resten sund. Den venstre Lunge viste kun meget faae AdhærencerXLV ved Spidsen, den var af middel Blod-Rigdom, stærkt udspilet af Luft og indeholdt aldeles ingen Abnormiteter. Den høire Lunge var derimod overordentlig stærkt infiltreret med Blod og meget mør; den var paa hele sin Overflade sammenvoxen med Brystvæggen og ved dens Grundflades udvendige Rand fandtes en Svulst af en lan[g]agtig Form, stor som en knyttet Haand, der var dannet af en meget tyk fibrøs og med Beenplader incrusteret Sæk, der med sin udvendige Flade sad fast paa 8d 9d og 10d Ribbeen. Denne SækXLVI indeholdt en halv flydende quid prumnøsXLVII Substants, der havde Carachter af indtørret Pus.
Leveren var stor, mørkebrun, noget skjør, ikke særdeles blodrig. Galdeblæren indeholdt en ringe Mængde mørk Galde. Milten lille og blød. Nyrerne, Nyrebækkerne og Urinblæren fuldkommen naturlige. Maven var stærkt udspilet af AlimenterXLVIII, den var tynd, dens Sliimhinde blød og for størstedelen af sin Udstrækning besat med et meget fiint Net af fyldte Kar. Tyndtarmens Sliimhinde var paa sine Steder meget blodrig; mod Slutningen af den syntes dens Vener temmelig udvidede. Peiers KjertlerXLIX vare neppe synlige. Tyktarmen var bleeg.

E. FengerL JacobsenLI E. DahlerupLII E. HornemannLIII
Th. CollinLIV

General Comment

Dette er rapporten over obduktionen af Thorvaldsens lig. Obduktionen foregik 26.3.1844 i Thorvaldsens hjem på Charlottenborg, jf. Wilckens, op. cit., p. 118. Ifølge J.P. Jacobsen, op.cit., p. 267 var det lægen C.E. Fenger, der foretog obduktionen. Han har sammen med de fire øvrige tilstedeværende læger underskrevet rapporten som vidne.
Den formodede dødsårsag blev refereret allerede dagen efter, at obduktionen havde fundet sted i dagbladene Fædrelandet og Kjøbenhavnsposten den 27.3.1844 og dagen efter i Berlingske Tidende, om dette se artiklen Om årsagen til Thorvaldsens død.
Det må formodes, at Thorvaldsens berømmelse var årsagen til, at han overhovedet blev obduceret.

Rapporten blev trykt i stort set samme ordlyd i Ugeskrift for Læger, op. cit., og genoptrykt i Ravn, op. cit., p. 35-37.

Tak til læge Kristian Kofoed for storartet hjælp med tydning af rapportens latinske udtryk og lægelig vurdering af rapportens indhold.

Archival Reference

m29 I, nr. 4

Other references

Subjects

Commentaries

  1. Dvs. rigor mortis, der normalt først er tilstede 3-4 timer efter dødens indtræden og vedbliver op til et par dage post mortem. Da obduktionen fandt sted to dage efter Thorvaldsens død, var “nogen Stivhed” forventelig.
    Rigor mortis er et af de såkaldte “sikre dødstegn”.

  2. Dvs. benene.

  3. Livor mortis er en rød til blåviolet misfarvning af deklive (nederstliggende) partier, der skyldes, at blodet følger tyngdekraften efter døden. De ses derfor på ligets bagflade, hvis liget efter dødens indtræden ligger på ryggen. Ses 1/2-3 timer efter dødens indtræden og forsvinder ikke igen.
    Livores er ligeledes et af de “sikre dødstegn”.

  4. Et sår frembragt lægeligt for at helbrede. Man foretog et snit som regel i benet eller armen og lagde en ært, pomerans eller noget lignende ned i såret for at holde det åbent. For at sikre, at såret “kunne trække det onde ud” brugte man ofte en såkaldt spansk flue, dvs. grøn bille i pulveriseret form, se bl.a. Secher, op.cit., p. 155.
    Hensigten var, at udskillelsen af materie og væske ville fjerne sygdommen fra kroppen. Behandlingsformen anvendes ikke længere.
    Det var en af disse fontaneller, der var årsag til den polemik, der efter Thorvaldsens død opstod om behandlingen af ham, se særskilt artikel Om årsagen til Thorvaldsens død.
    Ud fra beskrivelsen i rapporten fremgår det, at fontanellebehandlingen må være foregået over længere tid grundet de reaktive forandringer af det omliggende væv, der så malerisk er beskrevet som værende af “fuldkommen fibrøs beskaffenhed”, dvs. bestående af bindevæv, arvæv.

  5. Dvs. fodleddet, anklen.

  6. Flertal af ulcus, (latin: byld). Sår, der i modsætning til vulnus, ikke skyldes udefrakommende læsioner. Opstår ofte i usundt væv. Ulcus heler dårligt og kaldes ofte kroniske sår.

  7. En linie er et gammelt længdemål, ifølge Salmonsens Konversationsleksikon enten en 1/12 eller mindre hyppigt 1/10-del af en fod, dvs. enten 2,18 eller 3,139 mm.

  8. Knoglehinde. Fibrøs hinde, der ligger rundt om alle knogler.

  9. Blodkar, der fører blodet tilbage til hjertet. Blodet samler sig i venerne post mortem, som det beskrives længere fremme i rapporten. Arterierne, blodkarrene, der fører blodet væk fra hjertet, er derimod tomme post mortem.

  10. Dvs. gennemtrængelige – lægerne har her foretaget en undersøgelse af karrets tykkelse/styrke. Normale fund.

  11. Lægerne har her lukket kraniet op og kigget ind på dura mater encepahli, “den hårde moder”, der består af 2 blade, et inderste, der dækker hjernen, og et yderste, der dækker kraniets inderside. De to blade er sammenhængende undtagen steder, hvor de danner særlige hulrum, sinus durae matris. Disse hulrum indeholder det venøse blod fra hjernen.

  12. Dvs. spindelvævshinden, der er den anden hjernehinde udefra. Hinden indeholder arterier, hvis forløb får den til at ligne et spindelvæv.

  13. Den mælkede hinde skyldes sandsynligvis blot en aldersbetinget forandring.

  14. Dvs. den fromme moder, som er den inderste af hjernehinderne. Den kaldes angiveligt dette, da den skrøbeligt og forsigtigt svøber sig om hjernen og forsyner hjernen med energi. Navnet skal forstås i forhold til den ydre “hårde moder”, dura mater.

  15. Denne grå substans findes hovedsageligt i hjernebarken. Nervevævet i den grå substans har generelt til opgave at bearbejde information, mens vævet i den hvide substans står for formidling af signaler rundt i nervesystemet.

  16. To parallelle hjernehulrum, som indeholder den klare hjerne- eller spinalvæske, liquor cerebrospinalis, her kaldet serum.

  17. Af latin: hvælving. Fornix er krummet som en hvælving eller en hestesko, og fører informationer fra hippocampus videre. Hippocampus er en del af det limbiske system.
    Det limbiske system har afgørende betydning for reaktionen på fare, vrede, sorg, glæde, sult, søvn og seksualbehovet. Det er ligeledes relateret til emotionelle svingninger, oplevelsen af musik og den menneskelige kreativitet.

  18. Kirtler placeret i hjernens ventrikler (hjernehulrum). De producerer en vandklar væske, hjerne- eller spinalvæske, liqour cerebrospinalis, der omgiver hjerne og rygmarv, i rapporten kaldet serum.

  19. Et område i hjernen, af latin: nedadgående horn. Betegnelsen er ikke gængs i dag.

  20. Dvs. vaskulære, rige på blodkar.

  21. Adjektiv til serum, dvs. som indeholder serum.

  22. Dette udtryk og de følgende fire betegner en række forskellige områder af hjernen, der her beskrives som værende aldeles normale.

  23. Den indre halspulsåre, der forsyner hjernen med blod – modsat arteria vertebralis, der er den ydre halspulsåre.

  24. I den trykte udgave af obduktionsrapporten i Ugeskrift for Læger står der “Hjerneskallen” i stedet.

  25. Dvs. forkalkninger.

  26. I den trykte udgave af obduktionsrapporten i Ugeskrift for Læger angives et tegn, der minder om et tretal med en vandret streg gennem øverste del. Der er antagelig tale om tegnet for en unse = 1/16 pund. I så fald har Thorvaldsens hjerte vejet ca. 400 g, hvad der svarer til lidt mere end gennemsnittet på ca. 300-350 g for mænd. Obduktionsrapporten anfører, som det ses, at Thorvaldsens hjerte var “stort”.

  27. Hinde, der beklæder hjertets inderside.

  28. Valvula er latin for klap, her aortaklappen i hjertet. En af hjertets klapper/ventiler, der forhindrer tilbageløb fra hovedpulsåren til hjertet.

  29. Dvs. forkalkninger.

  30. Tre af hjertets øvrige klapper/ventiler: Mitralklappen (formet som en biskophue), trikuspidalklappen (den treklappede), semilunærklappen (den halvmåneformede), dvs. lungepulsårens klapper, arteriae pulmonis.

  31. Dvs. valvulæ aorticæ, se kommentaren ovenfor.

  32. Disse forandringer skyldes sandsynligvis alderdom og åreforkalkning.

  33. Dvs. ca. 3-4 mm.

  34. Hovedpulsåren, der i det følgende beskrives som angrebet af åreforkalkning.

  35. Dvs. svær åreforkalkning.

  36. I den trykte udgave af obduktionsrapporten i Ugeskrift for Læger er ordlyden af den sidste sætning en anelse anderledes: “…kalkagtige Partier, der deels hævede den indre Membran op i rundagtige, uregelmæssige Elevationer,…”
    Forandringerne skyldes åreforkalkning.

  37. Sårdannelser, fremkaldt af bristede åreforkalkninger.

  38. Den store abdominale aorta, der transporterer blod fra hjertet til underkroppen, dvs. den sidste del af hovedpulsåren, før den deler sig i to i bifurkaturen.
    Det ser ud som om, Thorvaldsen havde et stort abdominalt aorta anurisme (dvs. en udposning på hovedpulsåren), som han sikkert i dag ville være blevet opereret for med indsættelse af en støttende goretex bukseprotese for at undgå, at hovedpulsåren skulle sprække.

  39. Bifurkaturen, dvs. hvor hovedpulsåren deler sig i to.

  40. Dvs. arteriae coronariae cordis, hjertets to kranspulsårer, der sørger for hjertets egen blodforsyning.

  41. Dvs. forkalkninger.

  42. Dvs. aflejringer fra åreforkalkning.
    I det følgende anføres den mest sandsynlige dødsårsag. Forløbet kan have været således: En af kalk/kolesterol-pladerne i Thorvaldsens forreste kranspulsåre er bristet og har udtømt sit indhold, der forårsager tilstopning af karret. Tilstopningen er hurtigt blevet yderligere forværret ved, at blodet er størknet (koaguleret), når det har mødt såret i karvæggen, efterladt af den bristede kalk/kolesterolplade. Dette har resulteret i, at hele hjertet har mistet sin blodforsyning, hvilket minutter efter har fremkaldt hjertestop. Havde proppen siddet mere perifert i den forreste kranspulsåre, havde den sikkert ikke resulteret i et decideret hjertestop.

  43. Luftrøret forgrener sig som et træ i bronchier.

  44. Dvs. gennemblødnings-rødme.

  45. Sammenvoksninger, arvæv.

  46. Thorvaldsen har højst sandsynligt haft en lungebetændelse af ældre dato i højre lunge, som han aldrig helt var kommet sig over. Det kunne være nærliggende at tro, at der har været tale om tuberkulose. Tuberkulose sidder dog normalt højere oppe i lungen. Endelig kan det have været kræft, men i dét tilfælde havde man sandsynligvis fundet kræftknuder i andet væv ved obduktionen. Hvorom alting er, har tilstanden sandsynligvis besværliggjort hans vejrtrækning.

  47. I den trykte udgave af obduktionsrapporten i Ugeskrift for Læger står der: “en halvflydende, guul, grumøs Substans…” Det samme skriver Ravn, op.cit., p. 37.
    Hverken den ene eller den anden læsning giver tilsyneladende mening.

  48. Dvs. madrester.

  49. I dag kaldet Peyerske plaques, dvs. en samling af immunsystemsceller i tarmen. Kan sammenlignes med mandlernes funktion i halsen. Forventelige normale fund.

  50. Lægen og politikeren C.E. Fenger.
    Iflg. J.P. Jacobsen, op.cit., p. 267 var det Fenger, der foretog obduktionen.

  51. Lægen Johan Peter Jacobsen.

  52. Lægen Edvard August Dahlerup.

  53. Lægen Emil Hornemann.

  54. Lægen Theodor Collin.

Last updated 29.03.2015