18.9.1838

Sender

Industriforeningen

Sender’s Location

København

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

København

Information on recipient

Ingen udskrift.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

The commentary for this letter is not available at the moment.

Document

Til den danske Billedhugger
Bertel Thorvaldsen.

Som Repræsentanter for Industriforeningen sende vi Dem denne Skrivelse, i hvilken vi i dette Samfunds Navn byde Dem et hjerteligt Velkommen ved Deres Hjemkomst til Danmark. – Tusinde venlige Hilsener komme Dem imøde fra alle Sider, og den glade Jubel, hvormed Deres Fødeby igaar modtog Dem, vil snart gjenlyde fra hele Danmark, overalt, hvorhen den Tidende naaer, at Thorvaldsen er vendt hjem til sit Fædreland. Thi med Stolthed har Danmark været Vidne til Deres herlige Virken og til den lysende Hæder, der har indviet Dem til Udødelighed; – med Glæde have vi seet den Bane, som en Mand, udgaaet fra Folkets Midte, har vandret, og hvorpaa han alene ved sin Aands Storhed og Kraft har hævet sig op til de Ypperste paa Jorden; – med Begeistring have vi skuet de herlige Kunstværker, hvori den evige Skjønhed ved Deres Mesterhaand har aabenbaret sig for Verden i al sin Reenhed og Majestæt; – og, store Mester, som De vandrede mellem Deres Samtidige, et Mønster for alle Kunstnere, en Glæde for hver fribaaren og opvakt Aand, en Hæder for Deres Fædreland, saaledes vil De jo ogsaa i Deres Værker til evige Tider tilhøre Danmark, i Deres værker leve og virke selv iblandt vor sildigste Efterslægt. Saa hjertelig meent som vel fortjent er derfor den ærefrygtsfulde Glæde, hvormed et oplyst og trofast Folk kommer Dem imøde; med Kjærlighed vender De tilbage til et land, hvor De er født og hvor De erholdt Deres første Udvikling, og ved at vise, hvor vel det forstaaer, og hvor høit det skatter Deres Værd, har Danmark vundet Ret til at være stolt af at kalde Dem sin. – Men naar ogsaa vi have følt os kaldede til særligen at bringe Dem vor Hyldest, da er det ikke blot for at udtrykke de Følelser, som vi dele med alle vore Landsmænd, men for tillige at give Dem den Forsikkring, som vi tør troe De gjerne modtager fra et Samfund, der omfatter et ikke ubetydeligt Antal Haandværkere og andre Industrielle, at den Erkjendelse hos os har vundet Rodfæste, at ogsaa Industrien og selv det ringeste Haandværk bør besjeles af Kunstens Aand, bør stræbe efter i det Smaa som i det Store at virkeliggjøre hiin evige Skjønhed, der vel finder sin høieste Forherligelse i den geniale Kunstners Mesterværker, men dog først erholder sin fulde Virksomhed, naar den ogsaa gaaer over i alle Livets mangfoldige Forhold. Det vil i Sandhed ikke være en af Deres ringeste Triumpfer, dersom de Industridrivende i Danmark ved Deres ophøiede Forbillede og ved den forædlende Indflydelse af Deres rige Værker engang skulde komme saa vidt, at alle de forskjellige Ting, som de forarbeide, enten hørende til Livets Fornødenheder, eller tjenende til Beqvemmelighed og Fornøielse, ved ædle Former og Smagfulde Forhold for Verden kunde vidne om, at Danmark er Thorvaldsens Fædreland.

Vi tale i Navnet af et Samfund, som Interesse for Industriens Tarv og Erkjendelse af dens Trang har forenet, og som maa ansee det for et lykkeligt Varsel for sin begyndende Virksomhed, at der er givet det en saa skjøn Anledning til høit at udtale sin Erkjendelse af Kunstens velgjørende Indflydelse paa Industrien i alle dens Forgreninger og sin Beundring og Taknemlighed for den store Kunstner. I dette Samfunds Navn give vi Dem den Forsikkring, at Maalet for vor Stræben skal være, at virke til at Industrien i Danmark mere og mere maa vidne om at Thorvaldsen lever for og blandt os.

Kjøbenhavn, den 18.de September 1838

Otto. M. BockI. I DalhoffII MDavid GForchhammerIII HGamstIV
JFHansenV Udsen[?] C.[?] Hjorth F HjorthVI C. G. HummelVII
LU Jürgensen HLKyhlVIII O.Lehmann.IX HLund JEMeyerX
F.MeyerXI Sager. MSass Scherfig JG.Schwartz
F.A.Thiele G.F. Ursin Algreen-UssingXII WilkensXIII. –

General Comment

Denne tekst blev senere trykt i avisen Kjøbenhavnsposten, 11.10.1838, Nr. 280, og i Barfod, op. cit.

Archival Reference

m29A, nr. 45

Other references

Commentaries

  1. Antagelig den danske jernstøber Otto Martin Bock (1791-1858).

  2. Den danske modellør og kunsthåndværker Jørgen Dalhoff.

  3. Den danske kemiker og geognost Johan Georg Forchhammer (1794-1865).

  4. Den danske metalstøber og agent Henrik Gamst (1788-1861).

  5. Den danske bøssemager og maskinbygger Johan Frederik Hansen (1799-1873).

  6. Den danske nålemager Frantz Christian Hjorth (1782-1865).

  7. Den danske polytekniker Christian Gotfried Hummel (1811-1872).

  8. Den danske urmager Henrik Larsen Kyhl (1793-1866).

  9. Den danske politiker og jurist Peter Martin Orla Lehmann (1810-1870).

  10. Den danske voksdugfabrikant Jørgen Ernst Meyer (1802-1873).

  11. Den danske blikkenslager Fritz Meyer (1806-1877).

  12. Den danske politiker og jurist Tage Algreen-Ussing (1797-1872).

  13. Den danske teknolog og professor Julius Frederik Christian Emil Wilkens (1812-1892).

Last updated 20.02.2017