16.3.1843

Sender

J.S. Møsting, Ordenskapitlet, København

Sender’s Location

København

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Antageligt København

Information on recipient

Tilskrift: Høivelbaarne / Herr Conferentsraad, Professor Thorwaldsen, / Directeur ved Academiet for de skjønne Konster, / Storkors af Dannebrogordenen og / Dannebrogsmand pp. pp.

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

The College of Arms urges Thorvaldsen to send his device and a drawing of his coat of arms.

Document

Da Ordenscapitulet endnu savner Deres Høivelbaarenheds Meddelelse angaaende Deres Vaaben og ValgsprogI, til Brug for Vaabenbøgernes Complettering og til Forfærdigelse af det Vaabenskjold, der er bestemt til Anbringelse paa den for Deres Høivelbaarenhed som Storkors af Dannebrogordenen vacante Plads i Frederiksborg Slotscapel, saa maa Capitulet, i Henhold til den Dem ved Deres Optagelse i Ordenen tilstillede AnmodningII desangaaende, herved tjenstligen bringe denne Sag i behagelig Erindring, for at de ved det ovennævnte Savn foraarsagede Mangler kan af Deres Høivelbaarenhed snarest mueligt foranstaltes afhjulpne.–

Kjøbenhavn den 16 Marts 1843.

JS MøstingIII


/ LindbergIV

General Comment

Brevet er et eksempel på fremragende kancellistil – bemærk f.eks., at brevet består af een lang sammenhængende sætning.

Thorvaldsen skitserede sit våbenskjold, antagelig i 1839, C559b, men færdiggjorde det aldrig. Efter hans død blev skjoldet fremstillet af H.W. Bissen. Kopier i gouache og litografi findes på Thorvaldsens Museum, hhv. N152 og E2286.

For mere om skjoldets motiv se referenceartiklen om Nordisk mytologi.

Archival Reference

m25 1843, nr. 10

Thiele

Omtalt i Thiele IV, p. 104-105

Other references

Subjects

Works

N152 Thorvaldsens våben, 1844, inv.nr. N152
E2286 Thorvaldsens våbenskjold, Senest 1900, inv.nr. E2286
C559b Thorvaldsens våbenskjold og valgsprog, Ca. 1839, inv.nr. C559b

Commentaries

  1. Efter Thorvaldsens udnævnelse til Storkorsridder af Dannebrogsordenen 18.11.1839 var han forpligtet til at udarbejde en tegning til et våbenskjold og vælge sig et valgsprog, for at skjoldet, som det fremgår af det følgende, kunne fremstilles og traditionen tro ophænges i Frederiksborg Slotskirke. For mere om skjoldets motiv se referenceartiklen om Nordisk mytologi.

  2. Dvs. Ordenskapitlets skrivelse af 20.11.1839.

  3. Embedsmanden J.S. Møsting, der var ordenskansler ved Ordenskapitlet.

  4. Sekretær og kasserer ved Ordenskapitlet, senere konferentsråd Hans Jørgen Lindberg (død 1863), jf. V. Richter: 100 Aars Dødsfald (1791-1890), København 1905, p. 689.

Last updated 04.05.2016