Karl Viktor von Bonstetten
Genf (Genève)
Poststemplet: GENEVE / 20 MAI 1831 og 30 MAGG[IO], samt ulæseligt rundt poststempel. Rester af forsegling.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: A Monsieur / Monsieur Thorwalzen / tres celebre Sculpteur / Rome
Dateringen fremgår af brevet.
Bonstetten recommends the Swiss sculptor Raphael Christen to Thorvaldsen.
Lieber Thorwalzen, du prechtiger Adler der nun auf Jupiters Knien siztI, und den Ich im Nest gekent und geliebt habe.
Ein junger Künstler ein Schweizer, dem ich bei mir habe, Sohn eines alten FreundenII von mir, ein Bildhauer ChristenIII, hat auf dieser Erde keinen sehnlichern Wunsch als Thorwalzen zu sehen und zu kennen. Er wurde diesen HerbstIV nach Rom gehen wenn er sodan konte bei Ihnen für jede arbeit angestelt werden zu könen. Der junge Christen ist 20. alt, gesund ein moralisch wohlgesinter Jüngling nach meinen Einsichten ein treflicher Künstler. Er macht meine BüsteV in Lebensgröße die ich sehr ähnlich finde. Von allen portraits von mir weitaus der beste. Der junge Künstler ist einfach wie ein Kind, oder wie ein Man von Talent der nur an seine Sach denkt.
Da Christen nicht begütert, obschon nicht arm ist, so wäre ich sehr dankbar wenn Sie Ihm eine Beschäftigung bei Ihnen, ich will nicht sagen versprechen, aber so dann laßen wolten – darum Ich Sie bitte mir ein Wort darüber zu antworten. Daraus würde ich sehen daß Sie mich nicht vergeßen haben. Die BrunVI habe Ich, seit RomVII, nie wieder Ja gesehen. Wir wünschen uns alle in Rom wie man sich in die Jügend wünschen wurde. Wer aber komt in die regionen vom Rükwärts.
Ich umarme Sie lieber Thorwaldzen mit Liebe und Hochschätzung.
Von Bonstetten
[Skrevet på højkant i højre margin:] Genf d 19. May 1831
Denne anbefaling af den schweiziske billedhugger Raphael Christen lader til at have virket. Christen blev elev hos Thorvaldsen i Rom 1831-1833/34.
Last updated 23.10.2013
Denne billedmanende hyldest til Thorvaldsen som en kunstens ørn på den antikke guds knæ vækker associationer til et af Thorvaldsens allersidste arbejder, nemlig fremstillingen af Billedhuggerkunstens genius, A523 (1. version) og A524 (2. version), samt tegnede skitser til 2. version, C743, C467r og C468a.
Jupiters hoved er i Thorvaldsens værker tegnet frit efter den antikke skulptur Zeus fra Otricoli i Museo Pio Clementino, Vatikanet, inv.nr. 257 (se evt. Thorvaldsens afstøbning af skulpturen inv.nr. L99).
Billedet af billedhuggeren som en, der er uløseligt forbundet med antikkens ikonografiske værker og som er værdig til at sidde på skødet af antikkens øverste gud, må opfattes som en meget stor hyldest til den nyklassicistiske Thorvaldsen. Thorvaldsens implicitte selvbillede i de sene fremstillinger af Billedhuggerkunstens genius, hvor det allegoriske billede på inspirationen er nået helt op til Jupiters skulder, er derfor heller ikke præget af falsk beskedenhed. Thiele IV, p. 235, citerede Thorvaldsens begrundelse for skiftet fra Jupiters fod, i 1. version, til Jupiters skulder, i 2. version: Billedhuggeren maa højere op!
Det vides ikke, om Bonstettens indledning i dette brev har været medvirkende til den senere fremstilling af motivet.
Dvs. den schweiziske billedhugger Joseph Maria Christen (1769-1838).
Dvs. den schweiziske billedhugger Raphael Christen, der 1831-1833/34 var elev hos Thorvaldsen i Rom. Bonstettens anbefaling af kunstneren virkede kort sagt.
Det vides ikke med sikkerhed, hvornår Christen præcis ankom til Rom, men ved nytårstid lader han til med sikkerhed at være nået frem, da hans bror G. Christen sendte brev til Thorvaldsen om ham 4.1.1832.
Christen udførte senest 1831 Bonstettens buste i brændt ler. I 1833 udførte han den i marmor under Thorvaldsens vejledning. Marmorversionen af busten er formentlig gået tabt under en brand på Musée des Beaux-Arts de Genève, jf. Doris og Peter Walser-Wilhelm (edit.): Bonstetteiana. Historisch-kritische Aufgabe der Briefkorrespondanzen Karl Viktor von Bonstettens und seine Kreises 1753-1832, Göttingen 2011, bd. XIV/2, p. 675 og 794-95.
Denne praksis med, at Thorvaldsen lod sine assistenter arbejde på egne værker i sit værksted under hans vejledning, er dokumenteret flere steder; se hertil emneordet Vejledning af assistenter om deres værker.
Dvs. den danske forfatter og kulturpersonlighed Friederike Brun, der var nær ven af Bonstetten.
Bonstetten opholdt sig i Rom 6.11.1802 til 10.6.1803 i selskab med Friederikke Brun, samt igen fra maj 1807 til foråret 1808 og i april 1812, jf. Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom, Berlin og Leipzig 1927, bd. II, p. 97.