26.7.1805

Sender

Herman Schubart

Sender’s Location

Montenero

Information on sender

Rødt laksegl med utydeligt våbenskjold flankeret af to dyr.

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Udskrift: A Monsieur / Monsieur Alberto Thorwaldsen / ProfesseurI a l’accademie Royale / de Peinture, d’architecture et de Sculpture / a Copenhague / a Rome

Dating based on

Dateringen fremgår af brevet.

Abstract

Schubart is pleased with Thorvaldsen’s appointment as professor at the Academy of Fine Arts in Copenhagen. He does not think that Thorvaldsen need fear being forced to go back to Denmark on that account. On the contrary, he is likely to get commissions in Italy from C.F. Hansen. Schubart tries to persuade Thorvaldsen to leave Rome in the summer and come to Montenero, where Christian Stub and Friedrich Matthäi are also staying.
Sybille Reventlow sends the measurements of the baptismal dish for Baptismal Font, cf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4. Charlotte Schimmelmann commissions a large vase with reliefs from Thorvaldsen.

Document

MonteneroII den 26 Juli 1805

Jeg imodtog i gaar Deres mig saa kiære Brev af den 20 JuliIII. Tak være Dem min gode Thorwaldsen for dette nye Kiendetegn paa Deres venskabelige Erindring. At jeg glædede mig over Bekræftelsen af Deres UdnævnelseIV som Professor ved vort Akademie, det behøver jeg ikke at sige Dem. De kiender min levende Deeltagelse i Deres Skiæbne, og De veed følgelig at hvad der hændes Dem lykkeligt, er saa godt som om det hændtes mig selv. Den Frygt snart at blive tilbagekaldetV behøver De ikke at have. Vor faderlige Regiæring som sørger for en saa brav og duelig Landsmand, har blot villet ved denne Udnævnelse betage Dem ald Bekymring for Fremtiden, og tillige derved nøyere forbinde til FædrenelandetVI en Mand hvis Arbeide og hvis Genie giør det ære. De kand altsaa roelig fortsætte Deres Arbeide, og frembringe alt det Store og Skiønne som i dette Øyeblik beskæftiger Deres Tanke. Denne Udnævnelse til ordentlig Professor ved vort Akademie, er en ærefuld Begyndelse til De Forbindelser man agter at stifte med Dem, og jeg tvivler ingenlunde paa at Professor HansenVII nu allerhelst da han har Ret til at giøre Fordring paa at arbeide for Fædrenelandet, vil finde Middel til at bruge Deres udmærkede Talent.
Siden nogle Dage har vi fastsadt en Plan som vist vil glæde Dem min gode Thorwaldsen. Min Søster Grevinde Reventlows eeneste SønVIII kommer til os i Italien, i November, og saa agter vi i Forening med denne ædle gode unge Mand at giøre en Reise til Rom, og der at tilbringe 4 a 5 Uger for ret at nyde den gamle Verdens Hovedstad. Denne Plan giør mig overmaade lykkelig. Vi vil altsaa tilbringe glade Dage med Vor Ven Thorwaldsen i Rom, da han ikke vil kommeIX og tilbringe Dem med os i Montenero. Siig mig dog for Guds Skyld hvad De giør i Rom ved denne gyselige Heede hvor De dog slet inte kand arbeide. Hvorfor kom De ikke til Vort yndige Montenero som er meget skiønnere end det var da De forige Sommer glædede os med Deres Nærværelse. Kunde De ikke rive Dem løs, og komme hid en sex uger medens heeden varer. Min Kone siger at De skylder det Deres Helbred. Kunde De arbeyde i Rom vilde det være langt fra mig at afvende Dem fra Deres Virksomheds Kreds; men tvertimod, her ville De kune komme og udrette noget da vi slet ikke lider af Heeden, som er afskyelig og næsten dødelig i RomX. Jeg vil give Dem en Idée. Følg den, og De vil giøre os lykkelig, og gavne Deres Helbred. Siig i RomXI at De ikke kand udstaae Heeden og at De reiser paa nogle Uger til Montenero, for der at ende nogle smaae Arbeyder, som for Exempel: om De nu forarbeydede her min Søster SchimelmansXII bestilte Døbe VaseXIII. Det ville just være et arbeyde som De saa prægtig her kunde fuldføre. Man glæder sig i Danmark over denne Vase som jeg beder Dem for Himlens Skyld at tage under Arbeyde. Min fortreffelige Søster Reventlow skriver mig i Gaar til saaledes som følger

“Med største Rørelse erfarer jeg af vor Søster Grevinde Schimelman i Kiøbenhavn, at hun har bestilt hos vor berømte Landsmand Thorwaldsen en Døbe Vase. Med taarer af Glæde fik jeg denne Nyhed, da mit kiære TrolleborgXIV derved vil besidde et saa skiønt Konstværk. Jeg sender Dig min elskede Broder et Maal som er Diameteren af Sølv Skaalen som er indvendig i Daaben. Dersom vor værdige Konstner kand herefter indrette hans Arbeide uden at genere sine Ideer ville det være mig meget kiært; hvis ikke lader jeg dette Bassin omsmelte for at det kand passe i den Vase som Thorwaldsen giør. Knuderne som findes paa traaenXV betyder Randen omkring Bækkenet. Jeg overlader det i Øv[r]igt til Thorwaldsen at bedømme det, og i sær beder jeg ham om ikke at lade sig tilbageholde hvis han allerede har bearbeydet noget af denne prægtige Døbesteen”.

Nu kiære Ven siig mig noget herom, og i sær om De ikke kand giøre en liden Tour til Montenero hvor vi leve saa lykkelig med den gode StubXVI, og snart venter jeg MatthæiXVII fra Florenz som vil giøre vore PortraiterXVIII grouperet paa samme lærret. Han har allerede en fortreffelig Idee som han vist vil ret godt udføre. De begriber ikke hvor glad jeg ville være om De tilbragte hos os de heede Sommer Maaneder hvor De dog slet intet kand bestille i Rom, hvor Heeden virker saa overmaade paa Genie og alt. Min Søster Grevinde Schimelmann skriver mig til for at bestille atter et lidet Arbeide hos Dem. Hun holder saa meget af Dem, og jeg kan ikke nægte at jeg nok troer at hun en lidt har bidraget til Deres Udnævnelse til Professor. Her er nu hendes egne Ord i henseende til dette nye Arbeide.
Ce bon Thorwaldsen va donc travailler pour nous a ce vase baptistaireXIX, que je desirerois tant pouvoir etre expedié encore cet été par mer ver[s] nos froids parages. Je voudrois en outre pour mon mari et moi un Vase en marbre blancXX de Carare, grande dimension pour qu’il y place un bas relief du genre de celui qu’il a fait a Montenero. Croyés Vous que cet ouvrage seroit extremement cher? Ce que Vous me dites de lui, de sa douceur et de sa modestieXXI le rend bien interessant. Il est aussi fort beau a CanovaXXII de réconoitre le meriteXXIII de notre Thorwaldsen, et de ne pas en etre jaloux. Tout cela rejouit mon Coeur.
Jeg tænker at De kunde giøre en slig Vase i Smagen af den MediceiskeXXIV som staar i Florenz.
Nu maae jeg holde op med min Sludder. Min KoneXXV hilser Dem venskabeligst. Vær saa god naar De seer WallickXXVI at takke ham for den mig tilsendte tegning til min StambogXXVII.
Den er ret smuk og jeg er glad ved at han havde tænkt paa mig.
Tak skal De have for hvad De giør for Hr WahlXXVIII. Jeg har skrevet det til min Søster som meget ynder denne Mand. Tilgiv den ulæselig slette Skrivt – og vær forsikret om mit oprigtige Venskab

B[aron] Schubart

Archival Reference

m1 1805, nr. 9

Thiele

Gengivet hos Thiele II, p. 26-29.

Subjects

Persons

Works

A555_1 Kristi dåb, Tidligst juni 1807 - Senest 1808, inv.nr. A555,1
A555_2 Maria med Jesus og Johannes, Tidligst juni 1807 - Senest 1808, inv.nr. A555,2
A555_3 Tre svævende engle, Tidligst juni 1807 - Senest 1808, inv.nr. A555,3
A555_4 Kristus velsigner børnene, Tidligst juni 1807 - Senest 1808, inv.nr. A555,4

Commentaries

  1. Dette er, så vidt vides, første gang Thorvaldsens nyerhvervede professortitel blev brugt på et brev.

  2. Familien Schubarts landsted Montenero i det bakkede område af samme navn ca. 8 km syd for Livorno.

  3. Dette brev kendes ikke.
    Se evt. Forsvundne breve.

  4. Thorvaldsen blev 7.6.1805 udnævnt til professor ved Kunstakademiet i København, se udnævnelsen af 7.6.1805 fra Christian 7. til Thorvaldsen og den officielle meddelelse af 15.6.1805 fra Kunstakademiet til Thorvaldsen.

  5. I den kongelige udnævnelse nævnes det udtrykkeligt, at Thorvaldsen “…efter nærmere Ordre [kan] kaldes tilbage fra Italien…” Thorvaldsen har øjensynlig – i det bortkomne brev af 20.7.1805 – nævnt sin bekymring over at blive beordret til at forlade Rom. Når det overhovedet kunne komme på tale, skyldes det, at Thorvaldsen i den enevældige danske stat var at betragte som kongens undersåt.
    Schubarts beroligende bemærkninger i det følgende støtter sig ikke mindst på, at Thorvaldsen året forinden 6.3.1804 allerede havde opnået en formel accept fra den danske regering/kongen af sit fortsatte udlandsophold.
    Se mere herom i En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.

  6. Schubarts analyse af Thorvaldsens professorudnævnelse viste sig at holde stik. Det endte jo som bekendt med, at Thorvaldsen kunne blive i Italien lige så længe, som han selv ønskede det, uden at han dog tabte forbindelsen til og bestillingerne fra det officielle Danmark.
    Se også den generelle kommentar til udnævnelsesdokumentet af 7.6.1805.

  7. Den danske arkitekt C.F. Hansen. Den bestilling af værker, som Schubart i det følgende regner med, at Thorvaldsen vil modtage, indløb først med brev af 31.12.1806 fra Hansen.

  8. Herman Schubarts søster grevinde Sybille Reventlows søn hed Ditlev Reventlow. Hans rejse til Italien måtte imidlertid opgives på af krigen i Europa, se brev af 29.10.1805 fra Ditlev Reventlow til Schubart og brev af 5.4.1806 fra Jacqueline Schubart til Ditlev Reventlow blandt Schubarts papirer i Rigsarkivet.

  9. Thorvaldsen skiftede mening og fulgte Schubarts opfordring i det følgende. Han dukkede faktisk op på Montenero 9.8.1805.

  10. Schubart refererer til den dårlige luft, der på italiensk kaldes aria cattiva, og som plagede Rom i sommermånederne. Varmen omtales også af Thiele I, p. 109 og II, p. 29 som et problem Thorvaldsen løste ved at forlade Rom om sommeren.
    Man antog almindeligvis, at den usunde luft skyldtes de varme vinde fra de pontinske sumpe, som førte et højere antal malariabærende myg med sig.
    Også forfatteren Karl Viktor von Bonstetten omtaler fænomenet i Reise in die klassichen Gegenden Roms, zur Schilderung ihres ehemaligen und gegenwärtigen Zustandes, vol. 2, Leipzig 1805, p. 7-11. Han kalder problemet cattiva aria, og skriver bl.a. om det område i Rom, hvor Thorvaldsen boede og arbejdede: “Im Jahr 1775 hielt man die Höhen von Trinita del monte frey von dem Einfluss der ungesunden Luft; im Jahr 1802 nicht mehr.”

  11. Thiele II, p. 29 giver en forklaring på Schubarts “Idée”:
    “Hos hvem skulde vor Kunstner, efter Schubarts Mening anbringe denne Undskyldning, for at kunne følge et saa fornuftigt Raad, som det, at reise bort fra Roms aria cattiva?”
    Thiele mener, at Thorvaldsen havde behov for at slippe ud af klørene på sin romerske kæreste Anna Maria Uhden, og at han kun behøvede “et lidet Tillæg til hans egen Villieskraft, en tilstedeværende Tilskyndelse, for at han med Raskhed fattede en beslutning, og, trods alle Indvendinger, gjorde hvad han vilde.”
    Thiele beskriver generelt Uhden i negative vendinger, og opfattede tydeligvis Thorvaldsens afhængighed af hende som usund, se mere herom i Uhdens biografi.
    Trods Thieles fordomsfuldhed er der ingen tvivl om, at Thorvaldsens og Uhdens forhold var stormfuldt. Da han faktisk tog afsted til Montenero i august samme år, forlod han sin romerske kæreste i vrede, som det fremgår af Uhdens brev af 17.8.1805, se også Thiele II, p. 33.
    Men vreden drev over, se Thorvaldsens svar af [26].8.1805.

  12. Dvs. den danske kulturpersonlighed og mæcen Charlotte Schimmelmann.

  13. Dvs. Døbefonten til Brahetrolleborg kirke, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, som grevinde Schimmelmann i brev af 2.11.1804 havde bestilt til hendes og Schubarts fælles søster, ovennævnte grevinde Sybille Reventlow.
    Se mere om bestillingen i Døbefonten til Brahetrolleborg Kirke.

  14. Dvs. herregården Brahetrolleborg på Fyn.

  15. Dvs. tråden, som Sybille Reventlow havde slået knuder på for at angive dåbsfadets diameter.
    Se betydningen af trå i Ordbog over det danske Sprog.

  16. Dvs. den danske diplomat Christian Stub.

  17. Dvs. den tyske maler Friedrich Matthäi.

  18. Dette portræt er i dag forsvundet.
    Schubart fortæller i sin upublicerede selvbiografi (Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1386d, vol. IV p. 59f, 61 og vol. VII, p. 29), at Matthäi malede et større billede, der forestillede Schubart spadserende med sin kone under armen i bjergene ved Montenero, mens solen går ned.
    Matthäi bad Schubart om tilladelse til at sende det til udstilling i Dresden, fordi Schubart var kendt dér fra sin diplomattid 1783. Dobbeltportrættet blev vist på den årlige udstilling på det saksiske kunstakademi i marts 1807, hvilket fremgår af Johann Georg Meusel: Archiv für Künstler und Kunstfreunde, Dresden 1808, vol. II, 3. Hefte, p. 4.
    Dobbeltportrættet nævnes desuden blandt Matthäis værker i Johann Georg Meusel: Teutsches Künstlerlexicon, 2. udg. 1809, vol. II, p. 19: “Der königl. Dänische Gesandte zu Dresden, Freyherr von Schubart, mit seiner Gemahlin auf einem Spatzirwege.”
    Billedet er omtalt hos Emanuela Barellai: En dansk diplomat i Italien i 1800-tallet, Herman Schubart og Elise Weiling, Odense 1998, p. 53 som et freskoportræt, hvad der må være en misforståelse.

  19. Dvs. Thorvaldsens Døbefont til Brahetrolleborg kirke, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4.

  20. Denne bestilling på en pragtvase med relieffer blev tilsyneladende aldrig til noget. Der kendes intet videre til den.
    Se Ikke antagne og urealiserede bestillinger.

  21. Thorvaldsens beskedenhed var et karaktertræk, som blev fremhævet af mange.

  22. Den italienske billedhugger Antonio Canova.

  23. Charlotte Schimmelmann refererer her tydeligvis til noget, Schubart må have meddelt hende om Canovas anerkendelse af Thorvaldsen. Der kunne være tale om Canovas berømte udtalelse om Jason, A822:
    “Quest’ opera di quel giovane danese è fatto in uno stilo nuovo e grandioso.”
    Den optræder på tryk første gang i Friederike Bruns tekst om Canova, trykt 10.8.1823, men Schubart kan sagtens have kendt til den rosende omtale allerede i 1805.

  24. Dvs. den såkaldte Medici-vase, en antik, ny-attisk marmorpragtvase i Uffizierne i Firenze, højde: 152 cm. Vasen er prydet med et relief, hvis græsk-mytologiske motiv ikke er sikkert tydet.
    Relieffet gengivet i stregtegning i Salomon Reinach: Répertoire de Reliefs Grecs et Romains, Rom 1968, vol. III, p. 24, fig. 3.
    Se også andre kunstneres tegnede gengivelser af den her og her.
    Relieffet minder om nogle af Thorvaldsens.

  25. Dvs. Jacqueline Schubart.

  26. Dvs. den danske maler Arnold Wallick.

  27. Schubarts stambog kendes p.t. ikke.
    Schubart har i Thorvaldsens stambog kun en enkelt gang skrevet en meget kort hilsen 27.4.1819.

  28. Dvs. den danske maler Johan Georg Wahl.
    Schubart havde i sit foregående brev af 1.7.1805 bedt Thorvaldsen tage sig af Wahl.

Last updated 19.08.2014