16.9.1805

Sender

Herman Schubart

Sender’s Location

Montenero

Recipient

Bertel Thorvaldsen

Recipient’s Location

Rom

Information on recipient

Ingen udskrift.

Abstract

Schubart hopes that Thorvaldsen has arrived safely in Rome. He mentions the mortally ill Caspar Bartholin and asks Thorvaldsen to take care of himself. He will send the relief The Baptism of Christ, A736, to Rome as soon as possible. He also admires the relief Minerva and Prometheus, cf. A319, which is at Montenero.
Schubart asks Thorvaldsen to put off withdrawing the money he owes him.

Document

MonteneroI 16 Sept. 1805

Gud give at jeg snart maatte faae gode Efterretninger om Deres Ankomst til RomII min gode Thorwaldsen. Af et Brev som jeg i Morges fik fra min Banquier i FlorenzIII erfarede jeg at De samtligen der lykkelig vare ankomneIV, og jeg haaber med Posten paa OnsdagV at faae noget at vide om Dem. De vil finde en meget smuk og artig Dansk Mand i Rom ved Navn BartolinVI enten Død eller døende. MatthæiVII har faaet et Brev i Dag som melder denne sørgelige Tidende. Han er et Offer for BlodspytningVIII, en Sygdom som hersker i Rom. For Gud Skyld bedste Thorwaldsen vær vaersom at De ikke deeler i denne ublide Skiæbne. Jeg skiælver for min Ven, thi alle tale endnu om den afskyelige LuftIX som hersker i Rom. I Morgen reiser jeg til Livorno i Sælskab af Johannes den Døber og Jesus ChristusX. Jeg haaber at bringe dem sunde og friske til Havbreeden, hvorfra jeg sender dem lige til Rom til Deres Adresse. Jeg gaaer hver Dag ind i Stuen hvor disse hellige Mænd staaer, og jeg skuer dem med sand Vellyst. Kiempen Prometheus, og hans lille Mand, næst Gudinden MinervaXI befinde sig meget vel. De Begynde at blive paa nogle Stæder hvide som SneeXII, og bliver saaledes daglig skiønnere. Hils den vakre Philosoph LundbyeXIII. Jeg seer ham særdeles beskiæftiget med det gamle Rom, og dens ypperlige Levninger. Jeg beder Dem ogsaa at sige den gode StanleyXIV hvor særdeles jeg skatter ham. Beed ham at skrive mig til naar Thorwaldsen ikke har Lyst eller Tiid til at fatte PennenXV. Min KoneXVI er ret rask og synger hver Dag den yndige Cantate, som hun med saa megen Smag og Siæl udtrykker at jeg er ret inderlig bevæget hver Gang hun synger den, i sær naar den meget deylige Duet bliver afsiunget. Jeg gad saa giærne vide om StubXVII er gaaet med til Rom eller om han er blevet tilbage i Florenz. Jeg troer næsten det sidste; thi vanskeligt nok er det at faae ham af Stedet –
Dersom De ikke strax behøver de Penge som jeg har aabnet Dem Credit for hos Hr PappianiXVIII, ønskede [jeg] at De endnu biede et par Uger førend De afgav mit Brev og imodtog Pengene; dog om De har Dem nødig eller allerede har afgivet mit Brev, er det det samme; og i saa Fald maae De ansee det som om jeg ikke havde skrevet noget derom; thi saasnart De fremviser Brevet vil De ufortøvet kunne hæve Pengene.
Min Kone beder mig at hilse vor gode Ven Thorwaldsen, og Matthæi med MarcuriXIX beder illigemaade at De mindes disse fortreffelige Mennesker.
Lev vel; Drik vores Sundhed i god Viin, og vær vis paa at ingen Dag gaaer forbi uden at vi tale om Thorwaldsen og drikke hans Sundhed i god Chianti Viin. Hils den eyegodeXX ZoegaXXI og alle mine værdige Landsmænd fra

Deres oprigtige Ven

B[aron] de Schubart

Archival Reference

m1 1805, nr. 23

Thiele

Delvis gengivet hos Thiele II, p. 37-38.

Subjects

Persons

Works

A736 Kristi dåb, august 1805 - september 1805, inv.nr. A736
A555_1 Kristi dåb, Tidligst 1804 - 1805, inv.nr. A555,1
A319 Minerva giver sjæl til menneske skabt af Prometheus, 1807 - 1808, inv.nr. A319

Commentaries

  1. Familien Schubarts landsted Montenero i det bakkede område af samme navn ca. 8 km syd for Livorno.

  2. Thorvaldsens skrev tilbage til Schubart, antagelig først efter sin tilbagekomst til Rom 21.9.1805, se brevudkastet efter 21.9.1805.

  3. Schubart omtaler sine bankforbindelser i Firenze i brev af 19.7.1805 til C.F.F. Stanley: ”...de Herrer Borri Mazzarelli et Co mine Venner og Banquiers…”
    Der er tale om den italienske bank- og handelsmand Francesco Borri. Mazzarelli er p.t. uidentificeret.

  4. Thorvaldsen opholdt sig i Firenze et par dage medio september 1805.

  5. Dvs. 18.9.1805.

  6. Dvs. den danske jurist Caspar Bartholin. Han døde i Rom natten mellem 27. og 28.9.1805.
    Brevstedet citeret hos Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, vol. I, København 1963-65, p. 529.

  7. Den tyske maler Friedrich Matthäi, som havde opholdt sig på hos familien Schubart på Montenero siden o. 1.8.1805, fordi han var i færd med at male et dobbeltportræt af ægteparret, se brev af 26.7.1805 fra Schubart til Thorvaldsen.

  8. Antagelig lungetuberkulose.

  9. Rom var kendt for sin dårlige luft, der på italiensk blev kaldt aria cattiva.
    Thiele I, p. 109 og II, p. 29 omtaler den som et problem, Thorvaldsen løste ved at forlade Rom i sommermånederne.
    Man antog almindeligvis, at den usunde luft skyldtes de varme vinde fra de pontinske sumpe, som førte et højere antal malariabærende myg med sig.

  10. Relieffet Kristi dåb, formentlig gipsversionen A736, som Thorvaldsen havde modelleret på Montenero under sit ophold dér fra 9.8.1805 til 11.9.1805. Relieffet blev anvendt til Døbefonten til Brahetrolleborg kirke, jf. A555,1, se mere i referenceartiklen herom.

  11. Dvs. formentlig et forarbejde til, eller en første udgave af Thorvaldsens relief Minerva og Prometheus, jf. A719.
    Dette relief indgik senere i den serie af fire relieffer, som Thorvaldsen blev bedt om at udføre til Christiansborg Slots facade, se referenceartiklen herom.
    Thorvaldsen havde dog ikke modtaget denne bestilling endnu, den indløb først med C.F. Hansens brev af 31.12.1806. Før det havde billedhuggeren kun hørt, at Hansen ville bestille fire kolossalstatuer til facaden, ikke relieffer, se Schubarts brev af 28.12.1804.
    Det må altså formodes, at Thorvaldsen i 1805 under sit ophold på Montenero udførte relieffet Minerva og Prometheus af egen drift og uden tanke på den senere Christiansborg-bestilling.

  12. Dvs. reliefferne har været af gips. Denne bemærkning dokumenterer, at Thorvaldsen fik fremstillet originalgipser på Montenero, se Thorvaldsens værkstedspraksis.

  13. Dvs. den danske diplomat og forfatter Henrik Vilhelm Lundbye. Når Schubart kalder ham filosof, skyldes det hans litterære interesser, som han udfoldede med digtoversættelser m.v.

  14. Dvs. den danske arkitekt C.F.F. Stanley, der på daværende tidspunkt – ligesom Thorvaldsen – boede i Casa Buti i Rom.
    Schubart havde på forskellig måde hjulpet Stanley.

  15. Dette venskabelige drilleri vidner om, at Thorvaldsen over for Schubart ikke har gjort nogen hemmelighed ud af sin uvilje mod og ulyst til at skrive breve, antagelig som resultat af hans ordblindhed, se mere herom i Thorvaldsens tale- og skriftsprog.

  16. Dvs. Jacqueline Schubart.

  17. Dvs. den danske diplomat Christian Stub.
    Schubart spørger i det følgende til Stubs evt. forbliven i Firenze. Thorvaldsen svarede kort derefter, at Stub var forblevet i Firenze, se brevukastet af ultimo september 1805.

  18. Den romerske bankier Domenico Pappiani, der også var dansk vicekonsul i Rom.
    De omtalte penge var Thorvaldsens honorarer for de forskellige bestillinger, som Schubart havde gjort hos billedhuggeren: Døbefonten, jf. A555,1, A555,2, A555,3, A555,4, og portrætbusterne af Schubart og hans kone, jf. A718 og A719, og muligvis var det også planen, at Thorvaldsen skulle modtage et honorar for marmorudførelsen af Musernes dans på Helikon, jf. A705.
    Men her beder Schubart imidlertid Thorvaldsen om at vente med at hæve pengene. Han fik først en del af dem det efterfølgende år, se brev af 15.8.1806 fra Schubart.
    Marmorudgaverne af de to portrætbuster blev aldrig betalt og de befinder sig derfor på Thorvaldsens Museum i dag, A219 og A220, jf. Thiele I, p. 188 (fodnoten) og Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, vol. I, København 1963-65, p. 46-51.

  19. Dvs. den italienske komponist Adamo Marcuori.

  20. Dvs. meget god, se præfixet eje- i Ordbog over det danske Sprog.

  21. Dvs. den danske arkæolog Georg Zoëga.

Last updated 19.08.2014